Du bør altid citere fra det værk du arbejder med. Lav ikke for lange citater da det blot vil opleves som fyld. Gå altid på jagt efter lige netop den nøglesætning som du mener lukker værket op. Det er netop den du citerer og dernæst er forpligtet til at kommentere. Det citerede skal altid markeres med citationstegn :

"....................." (s.x l.y) =side 12, linie 13

Mellem citationstegnene er du forpligtet til at lave en nøjagtig afskrift fra din kilde. Du må ikke lave om på teksten. Hvis du ønsker at udelade nogle ord i citatet, skal det markeres med (....) der hvor du har udeladt noget.

Variation 1

Saint - Exupery skriver: "Sandheden kræver intet bevis - den er selvindlysende." (s.4 - L.3)
Dette er ikke en videnskabelig indfaldsvinkel til problemstillingen, idet....osv

Variation 2
Saint - Exupery skriver: (indrykning)
"Sandheden kræver intet bevis - den er selvindlysende."
Dette er ikke en videnskabelig ....osv.

Ved større citater bør du lave en indrykning og linieafstand, så citatet står mere frit. 
Citér aldrig mere end højst nødvendigt.
Alt i citatet bør principielt kommenteres.

Husk også angivelse af sidetal.
(Det er dog ikke altid nødvendigt, hvis der er tale om en mindre tekstmasse.)

Husk også altid at angive kilden hvis du har flere tekstbolde i luften.
Dette kan gøres v.hj.a. et noteapparat: 

"Efter min løsladelse meldte den sig med endnu større mellemrum, måske kun én eller to gange om året." (s.12 , Arthur Koestler(=AK) - (Note 1)

Note1:
(Arthur Koestler(=AK), forfatter - taget til fange af Francos folk under den spanske borgerkrig - ventede på sin henrettelse.)

Næste gang du i din stil citerer Arthur Koestler kan du nu nøjes med at skrive: (Ak)

"Men på det tidspunkt var forberedelserne til en personlighedsændring truffet.  Derfor vil jeg herefter omtale denne oplevelse som "timerne ved vinduet"."(s.12 - Ak)

I stedet for at citere med anvendelse af kolon, kan du også lege med citaterne og flette dem ind i din egen fremstilling:

Derfor kan jeg med Tennyson sige at, hvis "du ønsker at høre det navnløse, og vil dykke ned i tempelhulen, som er dit selv", kan du måske lære, at "det navnløse har røst." (s.12)