50´erne

Den Kolde Krig

Kold atomtrussel
Flere gange i løbet af 50´erne er verden på randen af atomragnarok. De to supermagter, USA og Sovjet Unionen, kæmper om verdensherredømmet. Med den postmoderne 80´er-filosof Lyotards begreber, kæmper de to store fortællinger, liberalismen og marxismen, om hvordan verden ser og skal se ud. Atomkatastrofens potentielt altødelæggende kraft lægger dog en dæmper på den direkte konfrontation. 
Krigen  udtrykker sig i stedet i en kold form. 
 

Mellemlaget vokser - mellemlagslitteraturen opstår

Grundliggende spejler den højintellektuelle finkulturs afstand til massekulturen et samfund med en tilsvarende afstand mellem rig og fattig. 
Men Socialdemokratiets massive indflydelse har siden 30´erne gjort afstanden mellem rig og fattig mindre. En mellemstand er på vej - også fordi statssektoren og den offentlige sektor vokser i den socialdemokratiske samfundmodel. 
Allerede i 30´ernes litterære interesse for den lille mand, funktionæren, flipproletaren, kan man se tegn på den ny mellemstands fremkomst.
Men først i slutningen af 50´erne får det fremvoksende mellemlag helt sin egen litteratur. Hvor flipproletarlitteraturen i 30´erne stadig bærer præg af finlitterære knæfald og kulturradikal opdragende bedrevidenhed, får 50´erne med  Panduro og Rifbjerg romaner, hvor forfatterne "lider" med deres hovedpersoner frem for at bruge den kulturradikale pegefinger - Panduro er selv lige så neurotisk som sine hovedpersoner. 

Mellemlagslitteraturen er  hverken finkulturelt overkompliceret eller trivialt forenklet. 

Det normale mellemlag 
Det fremvoksende mellemlag flytter fra slutningen af 50´erne ind i ensartede betonfunkisboliger eller parcelhusrædsler. PHs funktionalisme bliver forvandlet til en "bolig-golem" i byplanlæggernes hænder! Et problem ved middelstandens fremgang er at den kanaliseres ind på et ensartet, fordistisk samlebånd. Parcelhuse og de middelstandsmennesker der lever der, synes som klonede ud af den samme Hr. Petersen fra Middelkøping..
Panduros frygt for det normale og normerne er tæt forbundet med den nye alt for ensartede discountarkitektur. For ham er det normale menneske i det normale boligbyggeri det samme som ren galskab.

Den kommende 60´er litteratur tager det samme  problem op.
 

Ungdomskulturens opståen

Superøkonomisk amerikansk fremgang -  ungdomskulturen opstår
I løbet 50´erne kommer den danske økonomi bl.a. takket være marshallhjælpen til Tyskland langsomt på fode. Der er dog stadig langt til 60´ernes velstandseksplosion. USA´s økonomi boomer imidlertid som aldrig før og skaber de økonomiske betingelser for at unge mennesker kan udskille sig som en selvstændig enhed med en massiv købekraft. 
Med de amerikanske unges pludselige velstand skabes en ungdomsindustri hvorigennem ungdommen kan spejle sig selv og dens nyvundne livskraft. For første gang i verdenshistorien har et samfund produceret nok overskud til at udskille en selvstændig ungdom med et tilhørende værdiunivers. Ungdomskulturen er født. 

Rock & Roll - Identify with the youth
Med "lån" fra den sorte bluesmusik med dens indestængt oprørske selvforståelse klones
den sorte, seksuelt frigjorte subkultur ind i den hvide overskudsungdoms nye totemfigur: Elvis Presley.  Inden længe rocker alle vestlige unge i takt til Elvis underliv.
Ungdommens eget biologiske ur dikterer fra nu af i stadig stigende grad de vestlige civilisationers tidfornemmelse: Identify with the youth!, som LSD-profeten Timothy Leary forkynder i begyndelsen af 60´erne. Her i vor 2000-tid er den vestlige civilisation blevet til en ungdomskultur. Selv gymnasielektorer bør nu gå i kondisko & flere & flere opkommende superfirmaer indfører slipseforbud. 

Den vrede ungdom
Men tilbage til 50´erne: Her og nu, fart og tempo, hormonel forgiftning, plus irritation over en ældre generations normer der i stigende grad er ubrugelige i et samfund der kvalitativt ændrer sig i et stadigt større tempo - disse følelser skaber tilsammen den vrede 50´er ungdom. Samtidig truer en tung paddehattesky i den politiske horisont med at fjerne fremtiden - så hvorfor ikke slå på tæven her og nu? Den vrede, mutte, indestængte attitude røber, ud over arketypiske ungdomsbiologiske træk, den spirende ungdomskulturs frygt for den frihed der er inden for rækkevidde. Friheden føles, men kan ikke udfoldes eller retningsbestemmes.
Vreden er i forlængelse heraf et udtryk for en ungdomskultur der endnu ikke er stærk nok til at skabe sin egen levedygtige platform.
Da det sker med ungdomsoprøret i 60´erne, forvandles vreden til Flower-powerenergi: Make love - not war. 

Fra twen til teen til ga-ga- kultur - et hurtigt blik op til i dag
En egentlig teenagekultur er der næppe tale om endnu - socialgruppen er nærmere fra 20 år og opefter. Men fra 50´erne og op til i dag kravler ungdomskulturens grænse sikkert og støt nedefter så det her i 2000-tiden nok mere er på sin plads at tale om et børneoprør. Det er i denne sammenhæng slet ikke nødvendigt at komme ind på Britney Spears og hendes vuggestuemålgruppe. Tag blot Caspar Christensens, Bubbers o.m.a. andre kulturpersonligheders adfærd som et eksempel på ga-ga kulturens sejrsgang.

Amerikansk film & musik 
Marlon Brando & James Dean optræder i Hemmingwaysk hårdkogt stil: læderjakker, og/eller anderumpefrisurer - ofte med voldsflirtende kliker i bikermiljøer som baggrund. Biografkulturen i Danmark vokser eksplosivt.

Elvis Presley plus et par sorte musikere (der faktisk skabte musikstilen, men ikke tæller nok til navns nævnelse i denne sammenhæng  - dont buy race (negro) records, som det hed i Gods own Country i 50´erne) tænder en indvendig ild der let rækker over Atlanten. Selv om Danmark på dette tidspunkt faktisk ikke er tilstrækkelig økonomisk udviklet til at bære denne ungdomskulturelle overbygning, så triumferer "ungdommens internationale" takket være de nye massemedier, plader, film og radio. 
  

Dansk litteratur i den unges vredes perspektiv

Bogtitler med amerikanske forbilleder som Lev stærkt - dø ung, Ung vrede o.m.a findes på de danske boghylder i flere hundrede eksemplarer for hvert eksemplar man finder af Heretica. Hereticanernes finkulturelle livsanskuelsesdebat synes langt væk fra den danske virkelighed.
Men med Panduro rykker kulturen ind i det danske folkehjerte. 
  
Leif Panduro
I Leif Panduros Rend mig i traditionerne (1958) og De uanstændige (1960) finder vi et homeopatisk doseret ungdomsoprør. Netop det homeopatiske aspekt gør at Panduros medicin kan fordøjes af de fleste danskere. I De uanstændige skrives Danmarkshistoriens første fiktive hippier, Mick og Topsy, ind i en freudiansk forståelsesmodel. Deres uansvarligt frie adfærd og sexliv er med  en næsten lærebogsagtig skematik rubriceret som idets adfærd. Bogens hovedperson Thomas er det stakkels freudiansk plagede ego der skal finde den umulige vej mellem idets seksuelle tiltrækning til Mick og Topsy og superegoets, faderens normer og påbud.
For 50´erne generation, Panduro og Freud er denne konflikt uløselig. Som Freud formulerer det, så er super-egoet både kulturens forudsætning og dens forbandelse. Parallelt til den unge amerikanske vrede kan hovedpersonen Thomas ikke slippe sit forbudte begær fri. Han reagerer i stedet aggressivt  og eliminerer objektet for sit syndige begær: Mick bliver skudt i en kaotisk befrielsesscene og romanen slutter med en grå livløs virkelighed der kaldes for fremtiden. Den frustrerede "abe" er tilbage i læseren der jo ikke engang som Thomas kan skyde sig ud af konflikten.

Historiens bagkloge indsigter
Hvad der er imidlertid er tydeligt at se i historiens bagkloge lys er at de normer som Panduro så inderligt hader, ikke er kulturens forudsætning, men faktisk er en direkte hindring for kulturens fortsatte udvikling! Som før nævnt skifter samfundsudviklingen fundamentalt karakter i 50´ernes USA. Den industrielle udvikling kræver i stigende grad et samfund der kvalitativt er i stand til at ændre sig i et stadigt hurtigere tempo. I denne sammenhæng er Freuds træge super-ego med usamtidige normer den største hindring for at kulturen kan opdatere sig selv. Uvidende har Panduro med sin pinagtige skildring af det neurotiske 50´er-øglemenneske  (Øgledage, 1961) været med til at gøre den unge mellemlagsdansker mere bevidst om den konflikt han faktisk stod i: det enkelte individ i kampzonen mellem et relativt statisk industrisamfund og et kommende ultradynamisk.

Igen et kort flash forward til 2000-tiden
Det sidste skud på actionfilmstammen i James Bond Genren, Triple-X, introducerer en ny Bondtype som i modsætning til den dødkedelige stiffupperlipprinscharles-arketype er en halvkriminel adrenalinjunkie. Han tilhører et undergrundsmiljø betænkelig tæt på superskurkens betændte univers, men frelser ikke desto mindre i bedste Bond-stil verden fra undergang. "Morale": et ultradynamisk samfund har ikke råd til at lade idets ressourcer
være båndlagt af et antikveret super-ego. 
Panduro ville have været begejstret! Desværre har Bush endnu ikke set filmen, ellers også er det ham der har friseret Tripple-X-idet så det politisk korrekt afstår fra at ryge. Er det i virkeligheden egoet der nu er så smart at det har narret idet til at tro at det har fuld frihed under Stars and Stripes? 

Flash Back til den Kroniske uskyld
For Rifbjerg er uskylden en kronisk tilstand - længslen efter og behovet for seksuel frigørelse kan ikke udfris. Konsekvensen er som i De uanstændige en kombination af resigneret tilpasning og katastrofe.
  

Heretica

I starten af 50´erne bliver Heretica efterhånden mere og mere religiøst og metafysisk orienteret. Det hereticanske synspunkt at intellektdyrkelsen har dæmoniseret verden med dommedagsteknik videreføres fra nazismens til koldkrigens galskab. Måske forstærkes det dunkle, højtidelige og forkynderiske i Hereticas digtning i de sidste af tidsskriftets leveår (48-53). 
Erik Knudsens og Poul la Cours "flugt" fra Heretica og dets indadvendte metafysik er et symptom på et skift i 50´erne og 60´ernes finlitteratur mod en aktuel Dialog vendt mod velfærdssamfundet. 

Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor