|
Billed
eks:
Pro
digy
cover
|
Indledende betragtninger: Synssansen er konge i
billed-kommunikationen
I billedets verden (undtaget multimedier) er man afskåret fra at
kommunikere med følesansen, lugtesansen og høresansen, i videre forstand
(som regel) også sprog.
Et billede kan således opfattes som en koncentreret visuel
kommunikationsvej. Som en døv spontant udvikler en bedre synssans, er
billedet afhængigt af en kulturhistorisk evolution af synssansen.
Billedet så at sige tvinger de andre sanseveje ind på synssansens
motorvej.
Faktisk optager denne fjernsans 70% af det moderne menneskes
sansehorisont.
Vi siger f. eks: Har du set den koncert?, hvor vi faktisk
burde sige :Har du hørt den koncert..
I middelalderen spillede nærsanserne en langt større
rolle end de gør i dag.
Det middelalderlige menneskes evne til at "overgive" sig til
ikke-overjegs-styrede nærsanselige "glæder" (mad, sex osv) eller
"sorger" (sult, krig, tortur, sygdom) var langt mere åbenbar. Først med
den overjegstyrede selvbeherskelse der kendetegner
"moderne" samfund tager synssansen førertrøjen på.
Middelaldermenneskets evne til at afkode visuelle budskaber var
tilsvarende mindre. F. eks er den visuelle kommunikation i et kalkmaleri
"primitiv" i forhold til Leonardos Da Vincis maleri af Mona Lisa.
Vi er blevet "fjernsynede" - "langsynede" og i højere og i højere grad
dygtige til at afkode et billedes visuelle virkemidler og fortælling.
Evnen til lynhurtigt at afkode hastigt sammenklippede film eller
overskue komplekse websites er klart bedst hos unge mennesker. (Som
gymnasielærer i dansk har det tit slået mig hvor skarpsindige eleverne
er til at aflæse billeder.)
Komposition
Midten er ofte et kompositorisk samlingspunkt.
De figurer, der er placeret i billedets lodrette midterakse har særlig
indholdsmæssig betydning.
Symmetri omkring midteraksen giver billedet et statisk præg.
Venstre side kan normalt bære de tungeste og største flader, uden
at billedet vælter.
Læseretningen er i vores kultur fra venstre mod højre.
Diagonalkomposition giver et billede dynamik.
Det gyldne snit. I stedet for at placere de vigtigste billedelementer direkte i midten kan man forskubbe dem lidt. fra antikken
har man kendt formlen for det gyldne snit, der siges at dele en linie
eller flade på det smukkeste sted. I en
billedflade bliver der fire gyldne snit, og i deres skæringspunkter
kan vigtige indholdsmæssige elementer være anbragt.
Rum
Rum skabes i et billede ved at gøre nære
ting store og fjerne ting små, samt ved at gøre farverne koldere og
mere slørede i baggrunden.
Overlapning og repoussoir er betegnelser for rumskabende virkemidler.
Repoussoir er betegnelsen for en stor forgrundsfigur, der ligefrem
skubber resten af billedet bagud.
Forgrund, mellemgrund, baggrund er en inddeling af billedet i dybden.
Centralperspektivet har været vigtig for organiseringen af billedrummet
lige fra renæssancen. Alle billedets indadgående linier(= ortogonaler)
mødes i ét punkt: forsvindingspunktet. Det er væsentligt for
billedets tolkning at finde dets forsvindingspunkt.
Opløsning af rumvirkningen sker i modernismen. man kan lave
"flade" billeder som i middelalderen eller lade hver ting i
billedet have sit eget perspektiv.
Billedafskæring
En kraftig beskæring af motivet kan være med
til at understrege billedets karakter af et virkelighedsudsnit:
Virkeligheden fortsætter der, hvor billedet holder op. Når man derimod
gengiver motivet ubeskåret, er dette med til at underbygge en
opfattelse af billedet som et afsluttet hele, der er noget andet og mere
end en afspejling af virkeligheden.
Synsvinkel
Synsvinkel er betegnelsen for betragterens
stilling i forhold til billedets motiv.
Normalperspektiv er den neutrale synsvinkel, hvor betragteren er på
højde med motivet. (Anvendelsen af normalperspektiv markerer en
holdning til motivet?)
Frøperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages nedefra.
Anvendelsen af frøperspektiv markerer en holdning til motivet.
Fugleperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages ovenfra.
Anvendelsen af fugleperspektiv markerer en holdning til motivet.
Bevægelse
Når man taler om begrebet om bevægelse i et billedet, har det ikke
umiddelbart noget at gøre med om billedet viser et motiv i bevægelse.
Statisk. Et statisk billede hviler kompositorisk i sig selv.
Symmetri, regelmæssige former som cirkel og kvadrat giver ro.
Dynamisk. Uregelmæssige former og diagonallinjer skaber
spænding og uro.
Rytmisk. Når bestemte former i et billede gentages med
variationer, taler man om rytmisk bevægelse.
Lys
Naturligt lys fra himlen giver normale slagskygger og egen-skygger.
Slagskygge er den skygge, ting kaster på jorden, og egen-skygge er de
skyggevirkninger, lyset skaber på tingene, som er med til at
tydeliggøre tingenes form i billeder.
Begge former for skygge markerer tydeligt, hvorfra lyset kommer.
Belysningslys kommer fra en angivet lyskilde, f.eks. en lampe eller et
vindue.
Symbolsk lys er lys, som ikke har en naturlig lyskilde. traditionelt
kommer det fra Gud og det rammer "de gode". "De
onde" derimod står i skygge. At lys symboliserer noget godt og
mørkt noget ondt bruges i mange sammenhænge. Ophævelse af en samlet
belysning findes i modernismen, hvor montageformen og collageformen
betyder, at hver ting er forskelligt belyst.
Farver
Grundfarverne gul, blå, rød er de farver alle andre farver er dannet
af.
Blandes grundfarverne indbyrdes. får man de sekundære farver orange
grøn og violet. Ved at blande disse seks farver indbyrdes opnås de
øvrige nuancer. Vær også opmærksom på sort/hvide billeder.
Komplementærkontrasten er den størst mulige farvekontrast.
Billeder, hvori der arbejdes med de farver, der ligger længst fra
hinanden i en farvecirkel: Blå/orange - gul/violet - rød/grøn -
virker stærke og ofte glade.
Varm farveharmoni dannes af gul-rødlige farver. De varme farver kan
bruges til at udtrykke varme følelser, erotik eller glæde. Kold
farveharmoni dannes af blå-grønne farver. De kolde farver kan bruges
til at udtrykke kolde følelser eller noget sagligt, nøgternt.
Farvesymbolik forekommer i bestemte billedgenrer og en farve kan have
mange betydninger, så man må se nøje på sammenhængen.
Farvesymbolikken i moderne reklamer er som regel let at afkode, for den
er beregnet for moderne betragtere. I et gammelt billede kan det være
sværere at afgøre, om en farve fungerer symbolsk.
KROPSSPROG
Ved en formel billedanalyse er det vigtigt at bemærke evt.
personers kropssprog.
En stor del af den menneskelige hjerne er programmeret til at aflæse
kropssprog.
Her spiller ansigtets forskellige udtryk en central rolle.
Ansigtsmimik - Mona Lisa effekten
Læg især mærke til ansigtets (-ernes)
udtryk: dets mimik.
Skizofrene og autister er ikke i stand til at aflæse mimik og
kropssprog.
At aflæse "ansigters" forskellige udtryk har spillet en central rolle i
millioner af år. Krybdyr har ingen mimik, en slange kan ikke smile. Men
allerede hos primater, især menneskeaber, har mimikken en afgørende
betydning for overlevelse i sociale sammenhænge. Disse basale
artshistoriske sammenhænge spiller jævnfør de indledende betragtninger
over synssansens kardinalrolle en endnu større rolle i billedets
univers. Verdens måske berømteste billede har sit sfinxagtige mysterie
skjult i en mund: smiler Mona Lisa?
Kroppen
Lukket kropssprog betyder, at personerne med
arme, ben og ansigtsudtryk markerer, at de lukker af for omverdenen.
Åbent kropssprog betyder, at personerne markerer åbenhed og
imødekommenhed over for verden og evt. andre personer i billedet.
Personernes placering i forhold til hinanden.
Bestem evt. antal, alder køn, påklædning etc. Derefter kan man
undersøge personernes placering i forhold til hinanden og i forhold til
omgivelserne dvs. i hvilket rum de udfolder sig i. Er personerne placeret
tæt ved hinanden betyder det også nærhed i overført betydning. Er de
placeret langt fra hinanden, har de ikke meget med hinanden at gøre -
eller er de måske endda fjendtlige over for hinanden.
Blikretningen har stor betydning i denne sammenhæng.
Vær opmærksom på eventuelle
modsætningspar såsom:
mand/kvinde - overklasse/underklasse - ung/gammel -
magt/afmagt (styrke/svaghed) etc.
Fortolkning / budskab -
Under og især efter en formel analyse af et billede er det en fordel
med en kunsthistorisk viden til periodens billedsprog, dvs. hvordan man
på det givne tidspunkt plejer/plejede at give billedmæssigt udtryk for
bestemte ting. Se på: Hvad/hvem billedet forstiller
I nogle tilfælde vil det eventuelt ud fra billedteksten, være
indlysende hvad /hvem billedet forestiller. I andre tilfælde kan der
være behov for en nærmere undersøgelse.
Billedets
fortælling
Har man identificeret ting og personer, bliver
det næste skridt at afgøre, hvad der egentlig foregår på billedet.
mange billeder kan opfattes som illustrationer af en hændelse eller et
hændelsesforløb. Man kan da spørge, hvad der er gået forud for
situationen på billedet, og hvad der evt. vil følge efter.
Symboler
og tegn
En præcis beskrivelse af billedets motiv og
fortælling vil ofte forudsætte en fortolkning af billedets symboler og
tegn. ikke kun de egentlige symboler, men også den betydning, der
ligger f.eks. i ansigtsudtryk, bevægelser, gestik, attituder,
placering, størrelsesforhold, kontakt, særlig farveanvendelse og
anvendelse af lys/skygge.
Billedets
budskab
Vi er nu ovre i det mere generelle spørgsmål om billedmagerens hensigt
med billedet, som det fremgår af det samlede billedudtryk. I nogle
billedtyper som f.eks. politiske karikaturtegninger er budskabet ret
entydigt. Andre billeder er flertydige, enten fordi billedmageren har
søgt "objektivt" at registrere virkeligheden, eller fordi
Han/hun har gjort sit arbejde åbent for flere fortolkninger.
Afsender / modtager
Endelig kan man søge nærmere at bestemme billedets funktion/hensigt.
Hvem er afsender af billedet? Er det kunstneren eller løser han/hun
blot en bunden opgave? Hvem er billedet beregnet for? har det været
tiltænkt et snævert publikum, privatlivet eller offentligheden? Hvad
er billedet beregnet til? Har det skullet pynte, præsentere, minde om,
meddele, overtale eller provokere.
Historisk
sammenhæng/ideologi
Bestemmelse af de menneskelige- og
samfundsopfattelser, der ligger bag det billedmæssige udtryk, og
placering af billedet i dets samfundsmæssige sammenhæng/kontekst.
Man kan se materialet i forhold til andre billeder og tekster. Men kan
udlede de oplysninger, der ligger ud over, hvad billedmageren bevidst
har villet fortælle, de værdiforestillinger og holdninger, der sætter
sig igennem bag om ryggen på billedets afsender.
Hvad siger billedet om billedmagerens ofte ubevidste grundopfattelser og
i hvilket omfang er disse grundforestillinger udtryk for en bestemt tid
og/eller samfundsgruppe?
SYNTAGMER
Syntagmer betyder "læseveje"
Konkurrerende syntagmer
skaber spænding.
1) NÆRHEDSPRINCIPPET
Alt hvad der står sammen forbindes.
2) LIGHEDSPRINCIPPET
Mindst én fællesnævner i to eller flere objekter.
Analogier : symbolsk, associativ tankegang.
3) LINIER FIGURER
a) harmoniske/uharmoniske
b) dynamiske/statiske
Opg 1: Find (de konkurrerende)
syntagmer(ne) i følgende eks:
/: /: /:
/: /: /:
/: /: /:
----------------------------------
Opg 2: Find de konkurrerende syntagmer
på en avisforside.
A) SIGNALFUNKTION
Opmærksomheden fanges af fremhævede farver, linier eller figurer. eks:
Supermarkedernes anvendelse af gul og orange i forbindelse med
lanceringen tilbud.
B) SYMBOLFUNKTION
I forlængelse af pkt2, "lighedsprincippet" peger farver,
linier eller figurer en "dybere betydning" et andet plan.
(Billedplanet) eks: et hjerte en rose manden med leen Thors hammer
Eks/opg. 3: et kors A eller B og hvorfor.
Eks/opg. 4: en blinkende reklame A eller B og hvorfor.
Opg. 5: Find signal og symbolfunktioner på en avisforside.
Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor
|
