EVENTYR

 

 

FOLKEEVENTYR
FOLKEFORTÆLLING
VANDREHISTORIER

KUNSTEVENTYR

Distributions-
form

Mundtlig overlevering

Skriftlig 

Versioner

Mange forskellige

Kun én

Fortæller

Anonym - flere

En kendt forfatter

Tradition

Folkelig - kollektiv

Finlitterær - individuel

Handling

Monotematisk - kun ét hovedforløb. 
Der kan undtagelsesvist optræde biforløb.

Polytematisk - ét til flere hovedforløb og ofte biforløb.

Handlingen står i centrum.
Overvejende ren beretning suppleret med replikker.

Alle fortællemåder anvendes -
handling, beskrivelser, replik
og kommentar.

Handlingen er variabel, eftersom den ikke er nedskrevet. Den er på en måde interaktiv, idet 
den tager form og farve efter tilhørernes smag og kulturbaggrund. (Se note 1)

Handlingen er "låst" i og med at en
anerkendt forfatter har skrevet den ned. 
(Hvem tør gendigte et eventyr af H.C.Andersen?)

Enkel, let forståelig handling

Større nuancering i handlings-
opbygningen.

Synsvinkel

Der anvendes fortrinsvist ydre synvinkel.

Der optræder vekslende og kombineret synsvinkel.

Person-
tegning

Personerne er fremstillede som typer.
De har kun enkle, let genkendelige (endimensionelle) karaktertræk.  Personerne udtrykker bestemte funktioner (den gode, den onde, helten osv) En stereotyp gengivelse af personerne gør det let for fortælleren og tilhøreren at skabe et handlingrum.

Personerne er fremstillede med særlige karaktertræk. Der er plads
til at vise de detaljer, der gør, at personerne fremstår som individer i
stedet for (stereo-)typer.

Sprog

Som i alle mundtlige fortælle- traditioner (f.eks. folkeviser) har vi en hyppig brug af formelsprog. 
(eks: Der var engang ...
og de levede lykkeligt til deres dages...
 

Der gøres mindre brug af formelsproget.

Folkeligt sprog - talesprog

Finlitterært skriftsprog. 
Der er et større ordvalg og en mere 
kompliceret ordstilling.

Funktioner

Folkeeventyret kan have mange forskellige funtioner:

Kunsteventyret har først og fremmest en
underholdende "litterær" funktion. 
Det fungerer derudover som moralsk opdragende værktøj (for børn).

 

Morskab -underholdning

Indirekte kritik af social ulighed.
Satire over de øverste sociale lag. 

Styrke folketroens magiske univers.

Satire over kristendommen.
Kristendom og folketro sammenblandet.

Opdragende 

  Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor
 

Tilbage

Note 1
Mange gamle vandreeventyr får deres indhold og morale skiftet ud alt efter tilhørernes kulturelle og historiske forståelsesramme.
Et eksempel herpå er i følge Kaare Foss i "Konge for en dag" er Ludvig Holbergs "Jeppe på Bjerget".
Jeppe på Bjerget er Holbergs gengivelse af en vandre fortælling der findes i adskillige versioner over hele Europa. Alle versionerne peger imidlertid tilbage på en fortælling i "Tusind og en nats eventyr" fra Persien. Fra Tusind og en nat kan man spore historien tilbage til Indien. Her handler historien om en fattig mand der pludselig vågner op som konge (maharaja) i et stort palads. Moralen er at verden er en illusion.
Er man en tigger der drømmer at man er en konge eller omvendt. Denne morale går tabt allerede i de tidlige europæiske versioner. I stedet spejles de lavere sociale lags ønskedrømme.
Med Holbergs gendigtning bliver moralen igen udskiftet. Jeppe bliver som Baron en ond tyran og bliver derigennem talerør for Holbergs  politiske forsvar for at "ros ikke bør komme til ære og værdighed."

Tilbage