Det græske drama

dramatragediekomediesatyrspiltrillogidionysoshybrisnemesis

Tragedien

Den græske tragedie er på trods af brugen af masker ikke et karneval. Tragedien er heller ikke en tragedie i traditionel forstand, men kan nærmere defineres som et drama med udgangspunkt i heroernes liv. En græsk tragedie kan godt have en lykkelig slutning.

Her Wilamowitz-Möllendorfs definition: 
"En atttisk tragedie er et i sig selv afsluttet stykke heltesagn, digterisk bearbejdet i ophøjet stil, til at opføres af et attisk kor af borgere og to til tre skuespillere, og udgørende en del af den offentlige kultus i Dionysos helligdom."

Tragedien kom først - komedien siden- den har derfor haft tragediens faste former som forbillede: korsange vekslende med dialog.

Koret var tragediens midtpunkt og kærne. Oprindelig bestod det af 12 korister. (Sophokles 15)  De mange talte replikker blev højst sandsynlig fremført af en korfører. Koret + skuespillere bestod af mænd - selv om det ofte forstillede kvinder. Andre festspil ofte kvinder.

Når en tragedie blev opført startede den med at koret marcherede ind på scenen (orchestra stykket) eller med  en tale (en prolog) . Aktinddelingen bliver til gennem en "Ståsang" men koret bryder også tit ind i selve handlingen/dialogen med korte replikker på talevers fremsagt af korføreren eller små musikalske mellemspil i vekselsang med skuespillerne.

Aischylos     525 - 456 f.Kr.

Aishylos oplevede  som ganske ung det græske demokratis grundlæggelse.  Kæmpede ved Marathon 490 og ved Salamis 480.

Kendte tragedier:
Perserne
Syv mod Theben
Prometheus
De bønfaldende
Orestien
Agamemnon
Gravofret
Eumeniderne

Sophokles     495 - 405  f.Kr.

Sophokles var hele sit liv folkets yndling. Hans digteriske produktion (ca. 120) var meget stor og successen fulgte ham fra først til sidst. 

Kendte tragedier:
Aias
Trachinierinderne
Antigone
Kong Oidipus


Alderdomsværker:
Elektra
Philoktetes
Oidipus i Kolonos

Euripides       484 - 404 f.Kr.

I konkurrencerne mellem digterne fik den ældre Sophokles ofte "baghjul" af Euripides.
Selv om den populære Sophokles ofte vandt førstepræmien fik Euripides  især hos ungdommen anerkendelse for sin ofte provokerende nytænkning.

Kendte tragedier:
Alkestis
Medeia
Hippolytos
Herakles
Troerinderne
Ion
Elektra

Alderdomsværker:
Bacchantinderne

Aristoteles

"Kun et menneske kan kildres (til latter); grunden dertil er vor huds tyndhed i forening med den kendsgerning at det eneste dyr der kan le, er mennesket."

Dionysisk/Dionysos - Appollinsk/Apollon

Komedien

Komedien indeholdt ud over den almindelige handling  nærgående angreb og latterliggørelse på kendte borgere. Disse satirske overfald var spredt ud over hele stykket i parabasen, mellemspil hvor kopret henvender sig direkte til publikum.

I følge Aristoteles kan komedien defineres på følgende måde: 

"Komedien er en mimesis (efterlignigning) af ringere mennesker, dog ikke "ringere" i henseende til al slags underlødighed, nej, det er ind under det grimme, at det komiske hører. Det komiske er nemlig et fejlgreb, en grimhed der er smertefri og ikke tilintetgør; f.eks er en komisk maske noget grimt og forvredet uden smerte."

Hos Aristoteles forudsætter komedien at vi/publikum er klogere end den fremstillede karakter.

Platon derimod forudsætter at vi kun kan le i jævnbyrdighed, dog hvor vi får et lille forspring ved at komedien fremstiller karakterer med en defekt.

Det latterlige er en for publikum smertefri defekt.  Karikatur 

Jvf Holbergs ekstremer.

Willy Sørensen: "Det forfærdelige er morsomt, når det ikke er farligt." (Ufarlige historier)

Vittigheden bliver til ved snyd i følge Aristoteles.  Den bygger på en forventning som ikke bliver indfriet.

Schiller: Ikke det område, fra hvilket genstanden er taget, men det forum, for hvilken digteren bringer den, gør den tragisk eller komisk.

Satyrspillet

Dionysisk sanselige spil opført af skuespillere udklædt som halvt dyr, halvt mennesker.

Dithyramben

Dithyrampen er en kultisk sangdans til  Apollon eller Dionysos. Runddans udført af 50 mænd eller drenge

Trilogien

Trilogien er en betegnelse for de tre sammenhørende tragedier som digteren "tilmelder" kappestriden/agonen ved Dionysosfesten (foråret slutningen af Marts).  Den store Dionysosfest blev indført af en oplyst enevældig tyran Peisitratos (560 527)=Athens blomstringstid.

Hvis trilogien vandt prisen fik sponsoren (choregen=en velhavende person)
en del af æren.

Katharsis

"Gennem dyb foruroligelse (gysen) og jammer skal udvirkes en renselse af sådanne følelser."  Aristoteles

Renselsen skal  forstås næsten kemisk i forlængelse af den antikke medicinske forestilling om legemets væsker. Sangviniker - melankoliker - flegmatiker - koleriker. Hvis en person producere for meget af en af de fire kropsvæsker skal de så at sige udtømmes for at skabe balance.

Befriet og opløftet går man fra skuespillet. 
Satyrspillet og komedien kan også ses i denne sammenhæng.

Masken

Persona = maske
Typer - arketyper frem for individualitet
Masken som frigører , som identitetsskaber, som publikums indentifikations og genkendelsespunkt.

Hybris - nemesis

"Overmodstraf" i et komplekst sammenspil med Guders (Halvguder jvf Indien Rg Veda) lune, skæbne, uafvendelighed sat i gang af tidligere handling og magtbegær.

Demokrati

I Hybris-nemesisforstillingen er det først og fremmest tyrannens adfærd der straffes.

Set i dette lys bliver tragedierne til indirekte forsvar for det spæde demokrati i sine advarsler til enhver hero, der stræber efter magt. 

Det er også tankevækkende at enevældige regenter ikke kaldes for fyrster eller konger, men derimod tyranner.

Dionysosfestesterne

Athen: "De store Dionysier" (Slutn. af Marts) blev indført af en oplyst enevældig tyran Peisitratos (560 527)=Athens blomstringstid.

Lenæerne, "de landlige" i januar februar.

Et kultbillede af Dionysos bliver ført fra landsbyen Eleutheræ til Athen og placeret i teatret 

På festens første dag (tre dages i alt) samlede Athens borgere sig før solopgang i  Dionysos hellige område syd for Akropolis og ventede der i spænding på dagens udfoldelser af festspil. Tre digtere konkurrerer her, som en slags teaterolympiade, om publikums gunst.

Bedømmelseskommiteen bestod af 10 personer, fem ved lodtrækning arrangeres af archonten som året efterfølgende får navn efter.

Digteren har hovedansvaret og som Beethoven dirrigerede sine egen koncerter er han med fra først til  sidst. Ofte var han også skuespiller (Aischylos).

Sejsrprisen var en efeukrans og naturalier.

Lav pris for at komme med.  Fattige Athenere fik refunderet billetentreen af statskassen.  

Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor