|
|
Fiktive
prosatekster
ROMANER NOVELLER
SAGAER EVENTYR
|
|
|
ANALYSEVEJLEDNING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Personkarakteristik
|
|
Lav kun personkarakteristikker, når i kan anvende dem i en større
sammenhæng. Stil spørgsmålet: Hvad vil jeg med denne karakteristik.
Hvad kan jeg vise med den.
Hovedperson(er)-bipersoner.
|
|
Synsvinkelforhold
|
|
1) Indre synsvinkel - fortælleren har adgang
til personernes tanker og følelser.
a) 1.person (=jeg)
b) 3.person (=hun/han)
c) Vekslende: Synsvinklen kan veksle fra en person til en anden
2) Ydre synsvinkel
a) Ren.
Fortælleren kryber ikke ind under huden
på personerne. Han bliver udenfor og nøjes med at beskrive deres
reaktioner. Det er således ofte op til læseren at danne sig et indtryk
af, hvad der foregår i de enkelte personer.
b) Kombineret.
Den indre og ydre synsvinkel blandes.
Tilbage
|
|
Fortælleteknik
|
|
Personerne, igennem hvilke temaet belyses.
Hvordan er de skildret: realistisk/fantastisk. Hvilken holdning har
forfatteren til dem og hvilket sprog (fortælletekniske kneb) bruger han
til at overføre denne holdning til dig/læseren.
"Jeg"fortælling: gør rede for forholdet mellem "den
fortalte tid" og "fortælle tiden."
|
|
Fortælleren
|
|
Fortællertyper
Hvem er fortælleren? Optræder hun/han tydeligt som en jeg- fortæller,
eller er hun skjult i teksten:
1) Åbenlys jeg-fortæller
2) Skjult fortæller
a) Objektiv fortæller
b) Personal fortæller
c) Alvidende fortæller
ad 2a): Skildrer med "medsyn" og uden direkte vurderinger alt,
hvad der sker. Ren ydre synsvinkel.
ad 2b): Skjuler sig bag en person og skildrer i 3.person (han/hun).
Indre synsvinkel kombineret med ydre.
ad 2c): Den alvidende fortæller skifter mellem indre og ydre synsvinkel
og kommenterer og vurderer handlingen ud fra viden som peronerne i romen
ikke har.
Hvordan er fortælleren - hvilken person er han - hvilke egenskaber og
holdninger har han.
Fortæller forfatteren direkte om sin egen holdning i værket:
forfatterreflektioner(=jeg mener).
Eller har han skjult den i selve handlingsforløbet.
Kan vi/læseren stole på fortælleren?
Tilbage
|
|
Komposition
|
|
Indre dynamik: Hvordan opbygger
forfatteren en fortælleteknisk spænding.
Romanens episke (fortællende) forløb:
Ydre opbygning: dele og kapitler. Hvordan føjes de forskellige
afsnit og kapitler sammen.
Indre opbygning. Enstrenget eller flerstrenget fortælling
Hvordan forholder evt bihandlinger sig til hovedhandlingen.
Er der parallelle eller kontrasterende handlingsforløb (med forskellige
synsvinkler), situationer eller personkonstellationer.
Er der ledemotiver eller andre gentagelser.
Tidsforløbet: Hvor lang tid strækker romanens nutidsforløb
dvs. "fortælle tiden" sig over. Og hvor lang tid
strækker det fortalte stof sig over dvs. "den fortalte tid".
Hvad er forholdet mellem de to "tider".
(Begeberne fortælletid og fortalt tid er mest anvendelige, når det
drejer sig om en jeg-fortæller.)
Præsenteres begivenhederne i kronologisk rækkefølge eller veksler
forfatteren mellem forskellige tidsplaner, f.eks. tilbageblik fra
nutiden, eller forsøger hun at fremstille flere samtidige hændelser.
Er skildringen statisk, cyklisk eller dynamisk.
1) Følger kompositionen
Den klassiske dannelsesromans forløb:
forberedelse - kulmination/vendepunkt - udløsning/afslutning
Hjem - hjemløs - hjem
2) Eller
den moderne udvikslingsroman
Det moderne gennembrud 1870: hjem - hjemløs
3) Eller 30ernes socialrealistiske roman.(kollektivromanen)
4) Den "fantastiske" roman.
5) Den postmoderne roman.
På hvilken måde ligner den og på hvilken måde adskiller den sig
fra de fem nævnte romanformer.
Bogens opbygning:
På handlingsplanet: flash back - kronologi - flash forward
På fortælleplanet: tilbagesyn - kronologi - fremsynethed
Konklusion
Hvad er tekstens "budskab". Hvad vil forfatteren sige os.
Analyser slutningen
Forfatterbiografi
Sekundærlitteratur
Tilbage
|
|
Tema
|
|
Hovedtema: Hvad er hovedtemaet i denne bog.
(Hovedtema=den grundlæggende tanke med teksten)
Sidetema(er)
Motiver
Er der ledemotiver i romanen, dvs små "mottogentagelser",små
situationer eller beskrivelser der gentages. Hvilken virkning har en
sådan ledemotivteknik?
Titel: Hvorfor hedder bogen/novellen:
"......"
|
|
Billedsprog
- metaforbrug
|
|
Symboler og symbolik: Kan vi finde et gennemgående
Billedplan i fortællingen, der således får symbolsk betydning.
|
|
Sprog og stil
|
|
Finkultur - massekultur.
Er bogen svært tilgængelig eller let at læse.
Er sætningerne
a) korte, enkle, eller
b) med en kompliceret syntaktisk opbygning.
Lav en
lixprøve.
Sprog/Syntaks: "korrekt" eller "knust".
Hvilket sprog/form er romanen skrevet i.
Fortælleteknisk synsvinkel.
Undersøg fortællerens ordforråd og ordvalg: simpelt eller rafineret,
folkeligt eller akademisk, originalt eller farveløst konventionelt.
Er det præget af fraser. Er der dialektindslag, mange fremmedord eller
"gammeldags" sprog. Subjektivt farvet sprog eller objektiv
fremstilling.
Hvilken holdning til emnet kan vi aflæse af sproget.
Sammenlign sproget i begyndelsen og slutningen af romanen.
|
|
Tid, rum, miljø
|
|
Realistisk eller abstrakt/absurd.
Socialt miljø, indre psykisk miljø, natur/ byskildring.
Hvilken symbolik ligger der i eventuelle rejser.
Tilbage
|
|
Psykologi
|
|
S. Freud - C.G .Jung - Adler mm.
Det mandlige / det
kvindelige
Kønsroller. Gør rede for forholdet
mand-kvinde. Hvorledes er henholdsvis mandens og
kvindens sexualitet beskrevet.
"Ud-destiller" v.hj.a. teksteksempler den billed/symbolverden,
der for forfatteren knytter sig til det "kvindelige."
Find også den mandlige billed- og symbolverden.
|
|
Filosofiske
holdninger
|
|
|
|
Religion
- Religiøse holdninger
|
|
|
|
Myter
|
|
Læg mærke til, om man kan udskille et fællesmenneskeligt
typemønster: Dvs Hvordan er et menneskes indre "strikket
sammen" i følge forfatteren. Ondt eller godt eller begge dele. Er
der f.eks et:
1) Kain - Abel motiv
2) Syndefaldsmotiv
3) Faust-motiv
4) Arvesynden: "forfædrenes synder skal nedarves i 6. og
7.slægtled."
|
|
Religion
- Religiøse holdninger
|
|
|
|
Historisk
baggrund - Politik / Samfundsforhold
|
|
Til hvilken tidsperiode skal teksten
henføres.
a) Hvornår foregår den.
b) Hvornår er den skrevet/udgivet.
Hvor stor er afstanden mellem a og b og har det nogen betydning for 1)
værket 2) læserens forhold til værket.
Det enkelte individs livshistorie - eller: den
"store" historie.
Tilbage
|
|
Romantyper
|
|
Dannelsesromanen (Romantikken
1800-1870)
HJEM - HJEMLØS - HJEM
individ - krise - individ` - krise - individ``
Individet "dannes", "modnes" ved, gennem egne
anstrengelser, at overvinde kriser.
Udviklingsromanen (Naturalismen
1870-1890)
HJEM - HJEMLØS
Individ - krise (betinget af arv og miljø) individ
Individet har ingen selvstændig kraft til at overvinde fortiden.
Arven og/eller miljøet "indhenter" os til sidst. (degenereret
arvemateriale eller dårlige opvækstvilkår.
Den fantastiske roman - Sydamerikansk litteratur
Rollespilsromanen
Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor
|
|
|