Socialrealismen - 30´erne - Noter

Historiske forhold - økonomisk krise og nationalsocialisme 

  
Wall Street krakket
30´erne indvies med Wall Street-krakket i USA i 1929. De vilde tyveres økonomiske himmelflugt og USA´s politisk kulturelle dominans bliver dermed stækket. I Europa er tømmermændene fra 1.verdenskrig knapt nok aftaget før de nu bliver afløst af økonomisk depression. Krisen når til Danmark i 1932-33 med stor arbejdsløshed til følge. 
Omkring en tredjedel af alle danske arbejdere er uden arbejde.
  
Nazismen
I Tyskland fører depressionen til det nazistiske statskup i 1933. Og herhjemme skaber den politiske udvikling i det magtfulde naboland mod syd en polarisering i det politiske liv med stor fremgang for højrefløjene. Den fristende fascistiske forestilling om et nationalt folkefællesskab under en stærk ener der diktatorisk tvinger orden ud af kaos, lister sig ind i alle samfundsklasser i takt til krigstrommer og konkurser. Selv det dominerende socialdemokrati bruger en retorik der er uhyggelig tæt på Hitlers: Stauning eller kaos, hedder det op til valgsejren i 1935.
Især middelklassens "lille mand" har ringe immunitet over for den nazisitisk inspirerede forførelseskunst.

Den venstreorienterede litteratur
Det litterære åndsliv er til gengæld venstreorienteret og/eller kulturradikalt og sætter op gennem 30´erne ind med en skarp kritik af alle fascistiske tendenser.
Litteraturen bliver samfundskritisk, realistisk og aktuel og de foretrukne genrer bliver roman, novelle og drama.
  
Underholdningsindustrien
Samtidig, og uden respekt for den socialistiske litteraturteori, giver den hastigt ekspanderende underholdningsindustri masserne rig mulighed for at drømme sig væk fra den grå hverdag. Familiebladene peppes op, radiofoniens lytterskare vokser næsten eksponentielt og falde på halen-film fylder biograferne.
  

Den marxistiske forfatter-fløj 

Udviklingen i Sovjet
I 30´erne følges udviklingen i Sovjetunionen med stor opmærksomhed af vestens kunstnere og intellektuelle. Fra Sovjet udgår en massiv kulturel kraft der ikke svækkes ved den geografiske afstands bortfiltrering revolutionens sibiriske skyggesider.
Det sovjetiske eksperiment udgør for mange forfattere et levedygtigt inspiratorisk ståsted
der for dem langt er at fortrække frem for den amerikanske kapitalisme eller den tyske nazisme.

Hans Kirk
Især Hans Kirk skriver tæt op ad den sovjetmarxistiske line. Dog erkender Kirk at Danmark ikke er et udpræget industrisamfund med en tilhørende stor industriarbejderklasse. Danmark i 30´erne er stadig først og fremmest et landbrugsland og Kirk drager den  nødvendige litterære konklusion heraf. Han skildrer således først og fremmest landproletariatet i form af daglejere, husmænd og fiskere.

Hans Scherfig
Hans Scherfig er også erklæret kommunist, men hans romaners humoristisk bidende ironi giver dem en specielt dansk tone. Med sin grotesk, satiriske stil udleverer Sherfig borgerskabet på en så charmerende måde at hans bøger (i eftertiden) endogså bliver borgerskabets favoritlæsning.
Som tro medlem af den  marxistiske fløj står Scerfig i opposition til den rent psykologiske linie.  En af Scherfigs gennemgående figurer, Dr. Riege, er en parodi på Freuds elev Wilhelm Reich der som tysk jøde en kort overgang var bosat i Danmark.
 

Andre forfattere er knap så konsekvente, men har stadig det sociale engagement i centrum. 
 
Af samfundsengagerede forfattere kan nævnes Jørgen Nielsen,
Knut Becker, Mogens Klitgaard, Harald Herdal og Martin A. Hansen
  

Socialrealismen - Marx bidrag til litteraturen

Realisme og socialrealisme
Realisme er normalt en betegnelse for den vifte af kunstretninger der beskæftiger sig med  "den fysiske virkelighed". 
Ud af disse forskellige realismer træder socialrealismen frem som en retning hvor den sociale virkelighed har den afgørende betydning. Den måde hvorpå produktionen organiseres, bestemmer hvordan den fysiske virkelighed former sig og opfattes. 

Basis - overbygning
De kommunistisk inspirerede forfattere tilslutter sig det marxistiske hovedsynspunkt at det er de økonomiske livsvilkår - basis - der er bestemmende for menneskenes livssyn og ideologi - overbygning. Adfærd og tænkemåder er i socialrealismens vinkel set som produkter af samfundsforholdene. Det enkelte individ eller gruppens/klassens adfærd fremstilles af den socialrealistiske forfatter som en afspejling af basis.

Marxismens Ideologibegreb
Overbygningen består af et sæt af ideer der kollektivt styrer menneskers måde at tænke og opfatte virkeligheden på. Ud fra ønsket om fortsat at eje og styre produktionen og produktionsmidlerne "skaber" overklassen ideologier - måder at forstå tilværelsen på. Underklassen bliver manipuleret og styret gennem disse ideologier. 

Socialrealisme kontra naturalismens realismeopfattelse 
Naturalismens realisme afslører mennesket som et darwinistisk, biologisk dyr med forplantningen øverst på dagsordnen. Heroverfor opfatter socialrealismen mennesket som et socialt forankret og klassedelt væsen der er holdt i et åndeligt jerngreb gennem ideologierne.

Ideologikritik
Den socialrealistiske forfatter ser det som sin opgave at afdække denne sociale manipulation så arbejderklassen kan gennemskue de undertrykkelsesmekanismer der holder den nede. Denne proces kaldes for ideologikritik.

Drøm kontra virkelighed
Socialrealismen fortrækker at fremstille de sociale begivenheder i et klart, historisk lys. Den historiske roman opfattes af Marx/Engels som en overlegen genre, hvorimod fiktion og lyriske former der appellerer til fantasi og drøm, nedvurderes på linie med religion som opium for folket. 
De marxistiske litteraturteoretikere har det generelt svært med ikke-realistisk litteratur: Folket forføres af fiktionen og fantaserer så kompensatorisk i stedet for at handle. Triviallitteratur, folkeeventyr, ugeblade osv. ses som drømmefabrikker der opsuger og neutraliserer social utilfredshed. Hans Kirk viser i ..... hvorledes landproletariatet
får hævn over herremænd i folkeeventyr. Men folkeeventyrenes fiktive drømmehævn fører ingen steder hen - den er ren ønsketænkning. Litteraturen må i følge Kirk tage ganske anderledes realistisk fat hvis den skal have nogen revolutionær gennemslagskraft. 

Verfremdung - Bertold Brecht
Marxismens litteraturteoretiske forbehold over for fantasien og drømmen giver sig hos dramatikeren Bertold Brecht udtryk i stilprincippet Verfremdung. V-effekten stræber efter at vække publikum fra illusionen. Det er naturligt at publikum under en teaterforestilling identificerer sig så meget med handlingen at de ikke længere er klar over at de sidder i et teater. Denne drømmeagtige ubevidsthed er for Brecht en af grundene til at overklassens ideologier kan få så stor magt over underklassen: den er simpelt hen taget til fange i en ideologisk drøm. For at bryde illusionen lader Brecht f. eks. en tekniker gå ind på scenen under midt forestillingen for at rette på projektørlyset. Teknikeren er en budbringer fra den virkelige verden idet han gør tilskuerne opmærksomme på at de faktisk sidder i et teater. Herhjemme er især Kjeld Abel inspireret af Brechts ideer.
 

Kollektivromanen

Kirk og kollektivromanen
Mest udpræget findes den socialrealistiske vinkel hos Hans Kirk i den særlige genre "kollektivromanen". Kollektivromanens mål er ikke at skildre en enkelt persons individuelle skæbne - den søger i stedet at vise et helt lille samfunds udvikling under skiftende økonomiske og sociale vilkår. 
Kollektivromanen gør således op med den borgerlige dannelses og udviklingsroman, der lægger hovedvægten på skildringen af et enkelt individs udvikling.

Fiskerne
I Fiskerne fra 1928 skildrer Hans Kirk en gruppe af indre missionske fiskere der har slået sig ned i et jysk landsogn der er beboet af velstillede grundtvigianske gårdmænd.
I romanen bliver det tydeligt at se hvorledes basis skaber overbygningen, dvs. hvorledes fiskernes hårde og nøjsomme liv spejles i en hård og driftsundertrykkende religion. Omvendt er den glade grundtvigianisme et produkt af selvejerbøndernes økonomiske fremgang. På trods af fiskernes  religiøse selvundertrykkelse er marxisten Kirk forbavsende solidarisk med dem. Selv om Kirk som troende marxist ved at religion er opium for folket, ligger hele hans sympati hos fiskerne i deres opgør med grundtvigbønderne. Kirk er naturligvis skeptisk over for fiskernes religiøse ydmyghed og forsagelse, men han er samtidig dybt fascineret af deres sammenhold og solidaritetsevne. Fiskernes styrke som gruppe ligger i den enkeltes parathed til at bringe ofre for fællesskabets sag - evnen til at undertrykke egne behov til fordel for gruppens behov. Kirk ser ægte revolutionære arbejderklassedyder i fiskernes sammenhold!

Kirk genbruger kollektivformen i Daglejerne, 1936 og De ny tider, 1939

Legetøj - en vertikal kollektivroman 
Kollektivromanen er ikke altid en marxistisk genre. H.C. Branners Legetøj fra 1936 bruger
med stor effekt den kollektive beskrivelsesform. Denne gang er det blot ikke som i Fiskerne en enkelt gruppe af principielt ligeværdige medlemmer der skildres. I Legetøj skildres en legetøjsfabrik som en hierarkisk opbygget gruppe af individer der desperat kæmper indbyrdes om at udvide eller bevare deres magtterritorier. 
I denne sammenhæng kan man kalde Fiskerne for en horisontalt opbygget - og Legetøj for en vertikalt opbygget kollektivroman. 
Legetøjsfabrikken producerer både på realplan og symbolplan en masse ligegyldigt og forgængeligt nonsens, der grundliggende blot skal kompensere for en forkvaklet barndom hvor libidoen, sexualkraften er blevet perverteret. Fabrikken er H.C. Branners billede på et klassedelt samfund med nationalsocialistiske over og undertoner. Virksomhedens indvendigt vege direktør med det tyskklingende navn Hermann Kejser kører sin virksomhed
efter rene nationalsocialistiske idealer. Hans pompøse fremtrædelse og Führer-lignende taler udleveres og forklares som et produkt af hans sexualforkvaklede barndom, hvor han som dreng fik pisk af sin far. For H.C. Branner gælder det dog ikke om politisk at omstyrte samfundet. Hovedpesonen, den unge mand Martin er kardinalpunktet i historien og hans bortvalg af magtmisbrug sker gennem hans forelskelse i den unge kontorpige Klara.
Den "rene", ikke undertrykte kærlighed og seksualitet ses som den frelsende vej - men en vej der kun kan betrædes eksistentielt og af enkeltindivider. Martin frelses gennem sit kærlighedsvalg - resten af fabrikken "leger" videre. Selv om romanen ellers ikke ligner, er den med hensyn til vægtningen af det individuelle på linie med Hærværk.
  

Arbejderlitteratur

 Had mig ikke for jeg er din ven, messer maskinen i Oskar Hansens arbejdersang fra 19..

 - Elmer Diktonius

Marxisme kontra radikalisme

På en måde er alle de marxistiske forfattere, på nær måske Oskar Hansen, meget mod deres vilje - radikalister. Hvordan skriver man sig som marxist ud af salonen og ud på samlebåndet hvor de rigtige arbejdere er? Intellektuelle marxister har gjort mange krumspring for at undgå at se i øjnene at selv Marx er radikal oplysningfilosof i den forstand at arbejderklassens åndelige andel af det socialistiske tankegods er lig nul. 
Marx er og bliver den åndelige ener der ved bedre og ser det som sin pligt at opdrage  masserne og overbevise vildfarne intellektuelle. 
Den af egen fri vilje radikale har ikke marxisternes klassehykleriske problem. Den ægte radikale behøver ikke at camouflere sig som en arbejderklassens stemme. 
  

Radikalisme & funktionalisme i 30´erne

Funktionalismen fortsætter det praktisk orienterede arbejde fra 20´erne. Funktionalismen fører i 30´erne kulturradikalismens og psykologiens idealer helt ud i arkitekturen. Nye boliger, funktionel boligindretning og  seksuel frihed tænkes sammen. Barnet og det unge menneskes muligheder for at vælge frihed frem for undertrykkelse forudsætter en fornuftsindsats: Oplysning ses som omdrejningspunktet for forandring.
 

Den psykologiske linie - Sigmund Freud og Wilhelm Reich

Freud og forfatterne
Man kan skelne mellem to hovedlinier i litteraturen i dette årti. Ud over den marxistiske fløj findes den psykologiske. Nogle af Sigmund Freuds værker oversættes til dansk i 20´erne, men han opdages for alvor i 30´erne. Som vi allerede har set i Legetøj, har Sigmunds Freuds ideer afgørende betydning. De fascistiske (fasces=pisk) mekanismer ses i Legetøj som et produkt af en forkvaklet og undertrykt seksualitet. Direktøren Herman Kejser får som barn sado-pisk af sin far. Han er set i lysets af Freuds nye psykologiske erkendelser, mærket for livet og en metafor for den forkvaklede personlighed i et samfund hvis eksistens forudsætter undertrykkelse.
Moderne psykologi stiller i dag spørgsmål ved rigtigheden af Freuds og Reichs teorier. Men en ting er sikkert! De vil altid være aktuelle - om ikke andet gennem de forfattere der troede på deres ideer og skrev stor litteratur ud fra dem. 

Langt færre forfattere har hentet poetisk næring i C.G. Jungs teorier selv om de i dag nok har overlevet med større validitet.

Wilhelm Reich kontra Freud
Freuds elev Wilhelm Reich bor en kort overgang som jødisk flygtning i Danmark. Ligesom C.G. Jung, en anden af Freuds vigtige elever, udvikler Reich teorier der afgørende afviger fra "Mesterens". Freud mener at selvundertrykkelse og de tilhørende neuroser er en forudsætning for at kulturen kan eksistere.  Freuds terapi har ikke som mål at helbrede folk, men at få deres neuroser tilpasset til samfundet så både individ og samfund kan overleve. I modsætning hertil er Reich overbevist om at mennesket kan frigøres fuldstændigt, bl.a. gennem kropslig seksuel frigørelse.

Midt i en Jazztid
Den amerikanske jazz spiller på en måde med parallel stemmeføring til Reichs tanker. Jazzens "sorte" sanselighed har sine rødder i bluesmusikkens kombination af indestængt oprør og stolt kropslig frihedsretorik. Den er med til at frigøre mellemkrigstidens unge fra stive og forældede normer. 
Knud Sønderbys roman Midt i en Jazztid fra 1931 skildrer en ungdom der i jazzen finder finder et fristed fra falskhed og i jazzdansen oplever en kropslig frigørelse. 

Psykologisk interesserede forfattere er også Åge Dons og Jørgen Nielsen.
  

Surrealismen - en lyrisk outsider

Det surrealistiske Manifest 
Surrealismen bliver introduceret af Andre Breton i 1924 med Det surrealistiske Manifest.
Her grundlægges et program hvor kunstens hovedformål bliver at frigøre underbevidstheden.  Fantasien kommer i centrum. Fra det underbevidste hentes gennem kunsten de nye værdier der skal erstatte tabet af personlighedens identitet. 

Den fantasifulde revolution
Surrealismen tror på revolution gennem "det nye frigjorte menneske", et menneske der  gennem underbevidsthedens frigørelse vil være i stand til at indgå et helt åbent fællesskab med andre:

"Revolutionen kan altså forberedes både indefra og udefra ved frigørelse af fortrængninger hos individet såvel som ved en frigørelse af de fortrængte masser." (Gunnar Ekelöf)

Den surrealistiske form
Den surrealistiske form består af frie prosalyriske digte med store ikke-logiske associationsspring og mange, især freudiansk inspirerede symboler. Tankestreger erstatter den traditionelle tegnsætning. Digtets form skal være et spontant udtryk for livsfølelsen - ikke et produkt af bevidst eftertanke.

De surrealistiske tanker minder på en måde om Reich i troen på at det er muligt ar frigøre mennesket. Men hvor Reich pointerer det kropsligt seksuelle lægger surrealismen hovedsageligt vægten på fantasien som frigørende motor.

Surrealismen er en revolutionærlyrisk outsider blandt den realismedyrkende socialistiske litteratur.
  

Foretrukne motiver i 30´erne

Den lille mand 
Småborgeren, kontormennesket, flipproletaren, sammenfattet mellemstanden, bliver i særlig grad blev rystet af den økonomiske krise. Socialdemokratiet udgør et stærkt antifascistisk forum for arbejderklassen. Mellemstanden har ikke det samme politiske sikkerhedsnet og er derfor et let bytte for nazismens ideologi.
Litteraturens kritiske angreb sættes derfor ind for at vække den lille mand til social bevidsthed. Mellemstanden er fanget i feltet mellem angst for at glide ned i proletarisk elendighed og længslen efter lønforhøjelsesbilletten til de højere klasser. Den lille mand svigter som i Legetøj derfor ofte sin personlige integritet.
Han angiver sin kollega af frygt for at miste sit job eller for udsigten til et avancere.  

Det sku vær så godt, men så er det faktisk skidt. Sådan lyder omkvædet i sangen Melodien der blev væk i Kjeld Abels teaterstykke med samme navn. Melodien er blevet væk for den unge flipfunktionær Larsen. Larsen bliver placeret i valget mellem en lukket, snæver kontortilværelse i forlængelse af sin sine pæne forældres livsdrøm og et åbent frit liv. 
Hvor er melodien så henne i følge Abel? Den er stukket af fra det borgerlige byliv:

Ud på landevejen, der sku man gå 
ud blandt grønne hegn, ud i det blå  
følgende sin melodi, langt ud i det fri.

Selv om Abel er inspireret af Brechts teater  hvor drømmen og fantasien ses som en virkelighedsflugt lader han alligevel melodien panteistisk drømme sig ud i naturen.
Det ser ud som om borgerlivet er uforeneligt med friheden. Det borgerlige menneske er som Teodor Amsted i Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig (1938) bange for friheden. Dog finder Larsen melodien med sin Edith. Som i Legetøj er løsningen kædet sammen med den unge og sunde kærlighed. 

Den lille mands trængsler er også skildret af Harald Herdal, Leck Fisher, Klitgaard o.m.a.   

Barnets verden
Barndomsindtrykkenes uhyre betydning skildres. Den forkvaklede opdragelse skildres af Knut Becker, Harald Herdal, Hans Scherfig, H.C. Branner, Kjeld Abel, Soya, Jørgen Nielsen o.m.a. Projektet er at redde barnet fra miljøets og opdragelsens ofte ødelæggende indflydelse.
 
Ungdommen
De første spirer til en generationskløft mellem ungdommen og forældregenerationen bliver synlig i  30´ernes litteratur. Måske med inspiration fra Reich og Freud ses der ofte et håb i det unge sunde, kropsligt orienterede jazzmenneske, der i protest vælger kærligheden og friheden frem for socialt overleverede borgerlige forældrenormer. 

Det enkelte individs livkrise
I det finlitterære elfenbenstårn fortsætter ekspressionisterne symbolisternes dyrkelse af den ædle ensomhed og meningsløshed. Hovedpersonen Ole Jastaus jeg-tab i alkoholiske selvophøjelse skildres i totemromanen Hærværk af Tom Kristensen i 1930. Ole Jastau opsøges af Steffens, en karikatur af kommunisten Broby Johansen. Steffens forsøger at overbevise Jastrau om at kommunismen kan tilbyde et alternativ til livets ensomme og dybt borgerlige meningsløshed. Men Jastrau afviser kommunististernes tusindsårsrige som en frelst overforenklet religiøs utopi. Jastrau søger i stedet sin åndelige forløsning fra den besværlige jeg-identitet på værtshuset. I de spirituøse højdepunkter føler han sig som Jesus(=Jastrau). Et af romanen Hærværks budskaber er:  Dyrk ikke sjælen - frygt den - thi den ligner en last (Hærværk)  Romanen ender i forlængelse heraf uden afklaring eller morallære. Jastrau rejser for en tid til udlandet. Virkelighedens Jastrau, forfatteren Tom Kristensen, meldte sig derimod ind i en afholdsforening. Men i litteraturens ophøjede dyrkelse af kunstneren på det yderste skær i sit elfenbenstårn er der ikke plads til noget så praktisk plat som afholdsforeninger. 

Kollektivet - fællesskabsskildringer
I logisk forlængelse af socialrealismens anti-individualistiske litteraturideal er det gruppen, fællesskabet, socialklassen der skildres. I kollektivet er der ikke én fast hovedperson - alle er, eller skiftes til at være, i centrum. Fællesskabsskildringer  (Se kollektivromanen)
 

Teatret

Kaj Munk tager de "store" traditioner op fra Shakespeare, Schiller og Oehlenschläger.
Motivvalget er den stærke ener og den kristne tro.

Soya eksperimenterer med teaterstykker inspireret af psykoanalysen.

Kjeld Abel reagerer mod Ibsens naturalistiske dagligstuedrama i Den blå Pekingeser. Han eksperimenterer med fantastiske, usandsynlige indslag og udnytter revygenrens muligheder. Kjeld Abel ønsker som Bertold Brecht at engagere tilskueren aktivt, såvel socialt som politisk. Teaterrekvisitter og kulisser får en aktiv rolle i selve stykket.  
  

Gustav Munch Petersen & modstandsdigterne

Gustav Munch Petersen står i 30´erne som en enlig repræsentant for surrealismen.
Med sin digtning der kredser om de helt eksistentielle spørgsmål om liv contra åndelig død,
svigtende engagement, vanetænkning og borgerlig konvention. Og med sit eget liv sat ind i kampen for det han tror på, får Gustav Munch Petersen stor betydning for 40´ernes eksistentialistisk orienterede digtere, specielt modstandsdigterne.

G. Munch Petersen skriver om modstandsdigteren at det er ham som varje timme väljer, om han vil leva eller altid ha varit död.

Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor