|
OLDTIDEN
Nordisk mytologi - især om Loke
|
|
|
ALMENT OM LOKE
Set ud fra C.G.Jungs
teori om myter
|
De forskellige religioner
myter er ikke
almindelige litterære værker, som er blevet digtet af en velkendt forfatter på et
velkendt tidspunkt. Myterne er der bare, og de gør - eller har i hvert fald på et
tidspunkt gjort et dybt indtryk på mennesker. Myternes egentlige "forfatter" er
ifølge C.G. Jung "det kollektivt ubevidste". En myte kan således opfattes som
en en slags kollektiv drøm. Den udtrykker et ubevidst psykisk indhold, som er af så
almen karakter, at alle i grunden kunne have drømt myten i sin grundstruktur, men
selvfølgelig i mere eller mindre varieret form mht. detaljerne. Måske har nogle af de
"store drømmere" drømt myten og fortalt den til andre "store" og
''mindre" drømmere, som enten har nikket genkendende til den eller måske blot har
følt en fascination, som afslører, at de i hvert fald er disponerede for at drømme en
sådan drøm, dvs. at den udtrykker noget, som også vedkommer dem.
Skyggelaget må være et almenmenneskeligt problem overalt i nutid og fortid, hvor
mennesker lever sammen i en eller anden form for kulturel sammenhæng. Hvis Jung har ret,
skulle man da forvente over alt i verden at kunne finde myter, eventyr og drømme der
omhandler dette lag.
I vor egen nordiske mytologi forekommer en
skikkelse, som på grund af sin diffuse karakter altid har mystificeret forskerne. Det er
Loke. Undersøg i forbindelse med nedenstående tekstmateriale om Loke, om det er
frugtbart at anskue ham som udtryk for en kollektiv Skygge-figur.
Hvis Loke repræsenterer
skyggen, hvilke figurer repræsenterer da den bevidste indstilling?
Tilbage
|
Fra
Snorre Sturlusons Edda - Om loke
|
Endnu regnes ogsaa den til Aserne,
hvem nogle kalder deres Bagvasker og Falskhedens Fader og alle Guders og Menneskers
Skændsel. Han hedder Loke eller Lopt en Søn af Jætten Faarbøte; hans Moder hedder
Løvø eller Naal, hans Brødre er Byleist og Helblinde. Loke er smuk og tækkelig af
Udseende, men ond i Sind og meget ustadig i Væsen. Han besad fremfor alle andre den
Kløgt, der hedder List og Underfundighed til at udføre hvad som helst. Han bragte Aserne
ofte i den Største Forlegenhed, men han hjalp dem ogsaa ofte ved List. Hans Hustru hedder
Sigyn; deres Søn Nare eller Narve.
Loke havde endnu flere Børn. Der var i Jøtunheim en Jættekvinde ved Navn Angerboda;
med hende fik Loke tre Børn, hvoraf et var Fenrisulven, det andet Jørmungand - det er
midgaardsormen - det tredje var Hel.
Tilbage |
Guderne har dræbt jætten
Tjetze.
|
Det får følgende konsekvenser:
Men Skade, jætten Tjatses datter, tager på hjælm og brynje og alle
kampvåben, og
drager til Asgård for at hævne sin fader, men aserne tilbød hende forlig og
skadebod.
Det første er, at hun skal vælge sig en mand blandt aserne og vælge ud fra benene, men
ikke se mere. Da hun så et par særlig smukke mandeben sagde hun: Ham vælger jeg; ikke
meget kan være grimt på Balder. Men det var Niord fra Noatun. Hun havde også fået
indsat i forliget, at aserne skulle gøre hvad hun ikke troede var muligt, nemlig at få
hende til at le. Så gjorde Loke det, at han bandt et bånd om skægget på en ged og den
anden ende om sine testikler, og de gav skiftevis efter og begge skreg højt. Loke lod sig
så falde i skødet på Skade og da lo hun, og der blev så gjort forlig mellem hende og
aserne.
Tilbage |
Loke og
Balder
|
Om Odins søn Balder fortæller en myte
således:
En anden Søn af Odin er Balder; om ham er
der kun godt at fortælle. Han er den bedste, og ham priser alle. Han er af Udseende saa
herlig og straanlende, at han udstraaler Lys. Der er en Urt saa hvid, at den sammenlignes
med Balders Braa (Øjenhaar), den er den hvideste af alle Urter, og deraf kan du skønne
hans Herlighed baade med hensyn til Haar og Hudfarve. Han er den viseste af Aserne og den,
der taler smukkest og han er den barmhjærtigste, men han har den Egenskab, at ingen af
hans Domme kan overholdes. Han bor paa Bredeblik paa, Himlen; paa det Sted kan intet urent
være, som det siges her:
Bredeblik hedder,
hvor Balder har
bygget sig Hus og Hjem;
I det Land
Jeg ved der findes
Mindst af mén og Rædsler.
Tilbage
|
Om
Lokes ansvar for Balders død fortælles således
|
Balder den Gode drømte store og
rædselssvækkende drømme om sit liv. Da han fortalte guderne om drømmene, lagde de råd
op sammen og, man greb til at kræve fredhellighed for Balder Fra al slags fare, og Frigg
tog løfter af ild og vand, jern og alle slags malme, stene, jorden, træ, sygdomme,
dyrene, fuglene, gift og slanger skulle skåne Balder. Men da det var gjort og bevidnet,
blev det asernes forlystelse at han skulle stå op ved sammenkomster og af de andre skulle
nogle skyde på ham, nogle hugge efter ham, og andre kastede stene efter ham. Men hvad der
end blev gjort tog han ikke skade af det og det syntes de alle var meget berømmeligt. Men
da Loke Løvøsøn så det, syntes han ikke om, at intet skadede Balder. Han antog
kvindeskikkelse og opsøgte Frigg i Fensal. Så spørger Frigg om kvinden vidste, hvad
aserne havde for ved deres sammenkomst. Hun sagde, at alle skød på Balder og at han ikke
tog skade af det. Så sagde Frigg: Hverken våben eller træ vil skade Balder; jeg har
modtaget eder fra dem alle.
Så spørger kvinden : Har alle ting aflagt ed om at skåne Balder?
Frigg svarer så: Vest for Valhal vokser der et træskud, som kaldes mistelten. Det syntes
jeg var for ungt til at man kunne kræve en ed af det.
Derefter gik kvinden sin vej, men Loke tog og rev misteltenen op og
gik til sammenenkomsten.
Hod stod i udkanten af menneskekredsen for han var blind. Så spurgte Loke ham: Hvorfor
skyder du ikke på Balder?
Han svarer: Fordi jeg ikke kan se hvor Balder er, og desuden er jeg våbenløs.
Så sagde Loke: Gør dog som de andre og vis Balder den samme hæder som de; jeg skal vise
dig hvor han Står. Skyd denne kvist Mod Ham!
Hod tog misteltenen og skød den mod Balder efter Lokes anvisning. Skuddet gik igennem ham
og han faldt død til jorden, og det har været den største ulykke, der har været
forvoldt blandt guder og mennesker. Da Balder var falden, stod alle aserne målløse, og
uden at kunne røre en hånd for at gribe ham, og de så på hinanden og alle havde den
samme tanke om den, der havde gjort det. Men ingen kunne hævne det fordi det var så
stort et helligsted der. Og da aserne forsøgte at tale, brød dog snarere gråden frem,
så ingen med ord kunne udtrykke deres sorg for en anden. Men Odin følte tabet stærkest
fordi han klarest forstod hvilken skade og savn Balders død var for aserne.
Tilbage
|
Lokes
skænderi.
|
Ægir holder gilde for guderne, som bliver
beværtet med nybrygget øl. Da gæsterne priser tjenestefolkene højt, bliver Loke vred
og dræber en af tjenestefolkene. Guderne råber vrede ord. mod Loke og driver ham bort
til skoven; derpå fortsætter gildet. Men Loke kommer igen som uønsket gæst netop som
aserne er i færd med at prise egne vældige bedrifter. Et større skænderi tager nu sin
begyndelse. Her følger et uddrag af det gamle digt "Lokasenna", som
omhandler dette skænderi.
Odin:
Vild er du nu, Loke,
og vanvittig,
Loke:
22.
Ti kun, Odin!
du kan ingen Sinde
skifte Krigslykken klogt;
ofte du gav
dem, der var Gaven
uværdig,
de slapvorne, Sejr!
Odin:
23
Vid da, hvis jeg gav
dem, der var Gaven
uværdig, de slapvorne,
Sejr, otte Vintre
var du i Jorddybet Kælveko og Kvinde,
og de fødte Børn begge,
og det synes mig args Adfærd!
Loke:
24
Man har sagt, at Sejd
paa Samsø du drev
og virked paa Vølvers Vis;
tit du vandred
som Troldkarl blandt
Folk,
og det synes mig args Adfærd!
Freja
29.
Vild er du, Loke,
naar du vil melde
hæslig Haantale;
Loke:
3o.
Ti kun, Freja!
dig kender jeg fuldt nøje.
du er ikke fri for Fejl;
alle biandt Aser
og blandt Alvers Sønner
har du til Hore haft!
Freja:
31.
Falsk er din Tunge,
en Dag vil din Frækhed
gale dig stygt af Sted;
vrede er dig Aser
og Asynjer,
jammer blir din Hjemfærd!
Loke:
32
Ti kun, Freja!du er en ful Kælling,
med Falskhed er du fyldt;
dengang de blide Guder hos din Bror fandt dig,
løsned du, Freja, en Fjert!
Tor:
59
Ti, du Halvmand!
dig skal Tors Hammer
Knuser, Kæften lamme!
Op skal nu jeg mod Øst dig slynge,
siden skal ingen dig se.
Loke:
60.
Østfærd mod jætter
skal du ingen Sinde indvi andre i;
for i Handskens Tommel
Hloride sad trykket
da tav du med, at du var Tor!
Copyright Gunnar
Mühlmann - lektor
|