De oprindelige tanker til
renæssancen begyndte i de rige, politisk selvstændige
Nord-italienske byer i 1300 tallet. Borgerskabet begyndte
her at få en stærkere selvfølelse i kraft af deres økonomiske
og samfundsmæssige fremgang. Ud af disse tanker
konkluderede man at den tidligere periode havde været en
mørk middelalder, dvs. en slags overgangsperiode, der
egentlig ikke havde nogen betydning. Middelalderen, der
havde været mørk og trist, blev set som en
overgangsperiode til noget bedre og lysere.
Muligheden for et opgør
mod den katolske kirke og deres forestillinger om et
syndigt menneske, der kunne betale sig fra sine synder,
blev også til.
Reformationen
Efter den sorte død
i 1300-tallet hvor Europas befolkning mildest talt blev
halveret, udnyttede kirken befolkningen, ved at
"frelse" dem fra den sorte død og skærsilden,
i form af afladsbreve. I Rennæsancen bliver der opgjort
med tanken om at man kan betale sig fra de dumme ting man
har lavet. Nu bliver man sat til ansvar, og de såkaldte
" dummebøder" som den katolske kirke havde førhen,
blev afskaffet. Desuden blev kirkens ejendom lagt ind
under kongen, og han blev kirkens egentlige overhoved.
Ideerne om den kollektive skyld, der førhen var blevet
brugt i den katolske kirke bliver afskaffet. Bl.a.
forklarede den katolske kirke den sorte død som dræbte
en meget stor del af denne europæiske befolkning, med at
det var guds straf for menneskets syndighed. Den går ikke
længere. Nu bliver hver enkelt person stillet til ansvar
for sine egne handlinger. Det betyder at man nu bliver nødt
til at være et ansvarsbevidst individ, og dette er jo en
helt klar udvikling af hele samfundet.
Katolicismen havde et syn på mennesket som indebar, at
man havde en arvesynd, og man derfor var nødt til at købe
sig ud af sine synder via syndsforladelsesbeviser. Dette
resulterede i et opgør mod den katolske tro, hvor præsten
Martin Luther i 1536 dannede grundlag for den senere
danske statsreligion, protestantismen, som var et udspring
af kristendommen. Som protestant, troede man ikke længere
på at det var muligt at købe sig fri af sine synder. I
takt med den økonomiske fremgang, får man nu den
opfattelse af, at mennesket er frit og ubundet, hvilket
klart afspejlede sig i kunsten og litteraturen.
Økonomi & samfund
- Kongemagten styrkes
Handlen opblomstrede
gevaldigt og det medførte en vældig økonomisk fremgang.
De økonomiske, politiske og sociale magtforhold ændres.
Efter reformationerne fik kongerne i de protestantiske
lande mere magt end kirken. Samtidig var perioden også i
naturvidenskabens tegn: folk ønskede viden om verden, som
førte til nye og spændende opfindelser og opdagelser,
men dog også førte til konfrontationer med kirken. Den
katolske kirke var altafgørende i hverdagslivet og dens
indflydelse altoverskyggende. Videnskabsmænd som Gallilei
tillagde naturen materielle værdier og det var stik
modsat kirkens opfattelse. Inden for
politik sker der også store ændringer. Magtbilledet ændrer
sig idet at økonomiformen, merkantilisme, vokser frem.
Merkantilismen er baseret på handel og især penge/guld.
Det vil sige at købmænd bliver en medspiller på den
politiske scene da de er de eneste med kapital til at
finansiere bl.a. krige. reformationen i Danmark skød
den katolske kirkes økonomiske fundament i stykker og
samtidig virkede som en styrkelse af kongemagten i de
enkelte lande. Verden var ikke længere en skabelse, der
bredte sig for skaberens fødder, men derimod natur som
den udfoldede sig for den menneskelige betragtning og
initiativ.
Mere konkret betød reformationen for de protestantiske
tilhængere, at kongen blev ligestillet med Gud, da kongen
nu blev set som guds "talerør", hvorimod
kongens funktion hos katolske tilhængere primært byggede
på at regere samfundet på verdslig vis, mens at paven
havde funktionen som guds "talerør".
Den nye opfattelse bestod så i et trosliv, der var
praktisk forankret i hverdagslivet. Perioden bar præg af
det humanistiske og individualistiske menneskesyn, og via
Luther blev kirken en god adfærdskontrollerende og
opdragende institution.
Videnskaben - det kopernikanske verdensbillede
Jorden var godt nok ikke længere midtpunkt i et gådefuldt
univers, men mennesket blev stillet i centrum for et væld
af problemer, som forstanden kunne løse.
Renæssancen betyder også genfødsel. Her tænkes
der på en genfødsel af kultur, samfund og videnskab i
forhold blomstringstiden i det antikke Grækenland. I renæssancen
finder man nye måder at anskue verden på. Dette
resulterer bl.a. i opdagelsen af perspektiv inden
for kunst og reformationen. En anden vigtig opdagelse blev
gjort af Kopernikus som opdagede at jorden ikke var
verdens midtpunkt (geocentrisk verdensbillede) men at vi
derimod bevæger os rundt om jorden (heliocentrisk
verdenssyn).
at bruge videnskaben til praktiske formål
Der indføres også ny byggestil inspireret af de mange
ruiner fra oldtiden
Kunsten
Kunsten bliver i Renæsancen også genfødt. Kunstnerne
lader sig inspirere af den lyse antikke verdens kultur, og
et nyt humanistisk menneskeideal bliver skabt: Det frie og
ubundne menneske. Kunsten bliver virkelighedsefterlignende
pga. studier om anatomi og lys og skygge.
Et par citater af
Martin Luther
De to små ord nåde og fred indbefatter hele
Kristendommens væsen.
Det er bedre at give sin
nabo en krone end at bygge en gylden kirke til Peter.
For det første har Gud befalet, ikke det andet.
At tjene Gud betyder at tjene sin næste, som Kristus og
apostlene gjorde.
De gemte sig ikke i et klosters ensomhed.
Hvis der ikke var nogen
syndernes forladelse hos Gud, så ville jeg smide ham ud
af vinduet.
Evangeliet behøver ikke et rum eller et sted at være.
Det vil forblive i hjertet.
En kristen kan aldrig
blive så fornærmet at han ikke kan tilgive.
I alle religioner er
maven den mægtigste Gud.
|