RENÆSSANCE & REFORMATION    1500-TALLET

 

 

Peder Palladius: Visitatsbog 1541 NOTER

Noter fremstillet af 3x     -    2002

De oprindelige tanker til renæssancen begyndte i de rige, politisk selvstændige Nord-italienske byer i 1300 tallet. Borgerskabet begyndte her at få en stærkere selvfølelse i kraft af deres økonomiske og samfundsmæssige fremgang. Ud af disse tanker konkluderede man at den tidligere periode havde været en mørk middelalder, dvs. en slags overgangsperiode, der egentlig ikke havde nogen betydning. Middelalderen, der havde været mørk og trist, blev set som en overgangsperiode til noget bedre og lysere. 

Muligheden for et opgør mod den katolske kirke og deres forestillinger om et syndigt menneske, der kunne betale sig fra sine synder, blev også til. 

Reformationen
Efter den sorte død i 1300-tallet hvor Europas befolkning mildest talt blev halveret, udnyttede kirken befolkningen, ved at "frelse" dem fra den sorte død og skærsilden, i form af afladsbreve. I Rennæsancen bliver der opgjort med tanken om at man kan betale sig fra de dumme ting man har lavet. Nu bliver man sat til ansvar, og de såkaldte " dummebøder" som den katolske kirke havde førhen, blev afskaffet. Desuden blev kirkens ejendom lagt ind under kongen, og han blev kirkens egentlige overhoved. Ideerne om den kollektive skyld, der førhen var blevet brugt i den katolske kirke bliver afskaffet. Bl.a. forklarede den katolske kirke den sorte død som dræbte en meget stor del af denne europæiske befolkning, med at det var guds straf for menneskets syndighed. Den går ikke længere. Nu bliver hver enkelt person stillet til ansvar for sine egne handlinger. Det betyder at man nu bliver nødt til at være et ansvarsbevidst individ, og dette er jo en helt klar udvikling af hele samfundet.
Katolicismen havde et syn på mennesket som indebar, at man havde en arvesynd, og man derfor var nødt til at købe sig ud af sine synder via syndsforladelsesbeviser. Dette resulterede i et opgør mod den katolske tro, hvor præsten Martin Luther i 1536 dannede grundlag for den senere danske statsreligion, protestantismen, som var et udspring af kristendommen. Som protestant, troede man ikke længere på at det var muligt at købe sig fri af sine synder. I takt med den økonomiske fremgang, får man nu den opfattelse af, at mennesket er frit og ubundet, hvilket klart afspejlede sig i kunsten og litteraturen.

Økonomi & samfund - Kongemagten styrkes
Handlen opblomstrede gevaldigt og det medførte en vældig økonomisk fremgang. De økonomiske, politiske og sociale magtforhold ændres. Efter reformationerne fik kongerne i de protestantiske lande mere magt end kirken. Samtidig var perioden også i naturvidenskabens tegn: folk ønskede viden om verden, som førte til nye og spændende opfindelser og opdagelser, men dog også førte til konfrontationer med kirken. Den katolske kirke var altafgørende i hverdagslivet og dens indflydelse altoverskyggende. Videnskabsmænd som Gallilei tillagde naturen materielle værdier og det var stik modsat kirkens opfattelse. Inden for politik sker der også store ændringer. Magtbilledet ændrer sig idet at økonomiformen, merkantilisme, vokser frem. Merkantilismen er baseret på handel og især penge/guld. Det vil sige at købmænd bliver en medspiller på den politiske scene da de er de eneste med kapital til at finansiere bl.a. krige. reformationen i Danmark skød den katolske kirkes økonomiske fundament i stykker og samtidig virkede som en styrkelse af kongemagten i de enkelte lande. Verden var ikke længere en skabelse, der bredte sig for skaberens fødder, men derimod natur som den udfoldede sig for den menneskelige betragtning og initiativ. 
Mere konkret betød reformationen for de protestantiske tilhængere, at kongen blev ligestillet med Gud, da kongen nu blev set som guds "talerør", hvorimod kongens funktion hos katolske tilhængere primært byggede på at regere samfundet på verdslig vis, mens at paven havde funktionen som guds "talerør".

Den nye opfattelse bestod så i et trosliv, der var praktisk forankret i hverdagslivet. Perioden bar præg af det humanistiske og individualistiske menneskesyn, og via Luther blev kirken en god adfærdskontrollerende og opdragende institution.
 
Videnskaben - det kopernikanske verdensbillede
Jorden var godt nok ikke længere midtpunkt i et gådefuldt univers, men mennesket blev stillet i centrum for et væld af problemer, som forstanden kunne løse. Renæssancen betyder også genfødsel. Her tænkes der på en genfødsel af kultur, samfund og videnskab i forhold blomstringstiden i det antikke Grækenland. I renæssancen finder man nye måder at anskue verden på. Dette resulterer bl.a. i opdagelsen af perspektiv inden for kunst og reformationen. En anden vigtig opdagelse blev gjort af Kopernikus som opdagede at jorden ikke var verdens midtpunkt (geocentrisk verdensbillede) men at vi derimod bevæger os rundt om jorden (heliocentrisk verdenssyn).

at bruge videnskaben til praktiske formål

Der indføres også ny byggestil inspireret af de mange ruiner fra oldtiden

Kunsten
Kunsten bliver i Renæsancen også genfødt. Kunstnerne lader sig inspirere af den lyse antikke verdens kultur, og et nyt humanistisk menneskeideal bliver skabt: Det frie og ubundne menneske. Kunsten bliver virkelighedsefterlignende pga. studier om anatomi og lys og skygge.

 

Et par citater af Martin Luther

De to små ord nåde og fred indbefatter hele Kristendommens væsen.

Det er bedre at give sin nabo en krone end at bygge en gylden kirke til Peter.
For det første har Gud befalet, ikke det andet.

At tjene Gud betyder at tjene sin næste, som Kristus og apostlene gjorde.
De gemte sig ikke i et klosters ensomhed.

Hvis der ikke var nogen syndernes forladelse hos Gud, så ville jeg smide ham ud af vinduet.

Evangeliet behøver ikke et rum eller et sted at være. Det vil forblive i hjertet.

En kristen kan aldrig blive så fornærmet at han ikke kan tilgive.

I alle religioner er maven den mægtigste Gud.