HJEM

  NATURALISMEN  NOTER
1870 - 90
Det moderne gennembrud


T
E
K
S
T
E
R



Positivisme

Marxisme

Nietzsche

Determinisme

Forfatterens rolle

Ateisme

Darwinisme

Realisme

Impressio nisme

Politiske forhold 

 

"At sætte problemer under debat" (G. Brandes)

Denne nye retning introduceredes af GEORG BRANDES ved en forelæsningsrække ved Københavns Universitet i 1871.

Her gør han bl.a. op med Danmarks efterhånden udvandede nationalromantiske epigondigtning.
 

Den tidlige naturalisme (ca. 1870-80)

Optimistisk, tro på fremskridtet
 

Den sene naturalisme (ca. 1880-90)

Pessimistisk- deterministisk
Når menneskenes skæbne er determineret af arv og miljø, kan de kun forholde sig passivt lidende til virkeligheden. (H. Bang)
Eks: Huus og Katinka i Ved Vejen
 

Filosofier/tilværelsestolkning

POSITIVISME

Man bygger udelukkende på det, der kan iagttages og måles videnskabeligt: "De positive kendsgerninger"

De nye naturvidenskabelige idealer bliver således retningsgivende for filosofi og digtning.             
Comte - Hume
 

ATEISME

Allerede fra ca 1830 er der sat en radikal kritik af biblen i gang af filosofferne Strauss og Feuerbach: Jesus er ikke Guds søn, men en historisk forklarbar morallærer.
Feuerbach link (På tysk):
http://www.uni-karlsruhe.de/~uneu/Unterrichtsmaterialien/Feuerbach.html
 

MARXISME

Senere følger Marx/Engels: "Religion er opium for folket".Det kommunistiske manifest 1848:
http://www.hartford-hwp.com/cp-usa/manifesto.html
 

DARWINISME

 http://www.encyclopedia.com/articles/03445.html
Mennesket adskiller sig ikke væsentligt fra dyrene. Vi står blot på et højere trin i udviklingen, men er ligesom dyrene behersket af vores instinkter.
 

NIETZSCHE

Og Nietzsche forkynder at: "Gud er død."
Nietzsche - aforismer : http://infonectar.com/aphorisms.html
Introduktion til Nietzsche :http://www.miami.edu/phi/nietzsch.htm
 

 

Der er kun denne jordiske verden og det gælder om at gøre den så god for mennesket som muligt.

Stuart Mill:" Størst mulig lykke for det størst mulige antal mennesker."

Mennesket har ingen guddomelig sjæl.
Mennskets skæbne er bestemt af dets arvelige anlæg og det miljø, det er vokset op i.
I litteraturen afspejles dette i udførlige redegørelser for hovedpersoners forældre, for slægtens egenskaber og for barndomsmiljøet.
Virkeligheden er her og nu!
Den er ofte styg.
 

Emner

"Samtiden"
"Psykologi"

"At sætte problemer under debat" (G. Brandes):
Samfundets indretning, ægteskabet, religionen,
Gøre op med forældede romantiske biedermeier-forestillinger
 

Genrer

Roman, novelle og drama

"Det  u e n d e l i g t små" og "det uendeligt store i poesien"
(G.Brandes)
 

Forfatterens rolle

Forfatteren er som en VIDENSKABSMAND, der indsamler sit materiale om menneskets psykologi og samfundsforhold. I sit værk forsøger han at træde tilbage for at give læseren en fornemmelse (en illusion) af at hans "dokument om menneskene" er et objektivt virkelighedsbillede.

Objektiv, køligt iagttagende, "videnskabelig" - uden moraliserende stillingtagen i form af forfatterkommentarer.
  

Realisme

At skildre virkeligheden så nøjagtig og naturtro som muligt, bl.a. ved mange små hverdagsdetaljer. At gøre digtningen levende og konkret, ikke abstrakt.
 

Fortælleteknik - Impressionisme

Konsekvent (sen) naturalisme.
I begyndelsen af den naturalistiske periode betjener forfatteren sig af sine romantiske forgængeres sprog, stil og teknik (Jvf.I.P.Jacobsens Marie Grubbe). Men efterhånden finder den naturalistiske filosofi vej helt ud i syntaksen, hvor den aflejrer sig som en impressionistisk fortælleteknik: Impressionismen er en "Indtrykskunst", den består af "Øjebliksfremstillinger". Den "antyder" frem for at sige tingene lige ud i form af forfatterkommentarer. Fortælleren skjuler sig tit bag en fiktiv person og dialoger. Det episke forløb opløser sig i situationer, SCENER:
"Kun den i Handlen omsatte tanke kan følges af en iagttager." (H.Bang)

Der er næsten ingen overledning fra scene til scene.
(Find selv eksempler i Ved vejen)
Dialogen, oftest i form af dækket direkte tale, erstatter det fortællende. Formen nærmer sig derfor ofte DRAMAET.

Sproget er "opløst" - "At stilen skal kunne male" (H.Bang) -

Ingen lange akademiske sætninger.
I stedet korte sideordnede sætninger:

"Lad forfatterne sammenhobe sætninger, lad dem ødsle med ord og lad dem udelade verber; lad dem i susende hast kæde punktummer sammen og derpå atter hvile i rytmisk, sagte musik. Vi opgiver lovene, tillader lovløshed og forkaster mange regler. (H.Bang)

At lade indtrykkene komme til sig, forholdende sig passivt iagttagende.
At gengive indtrykkene mere skitseagtigt - uforarbejdede af intellektet - og antydningsvist.
  

Politiske forhold

J.B.S.Estrup – Diktatur 1875 -1894
I tiden fra 1870 op til århundredskiftet spiller socialdemokratiet kun en lille rolle. Det er kampen mellem partierne Venstre og Højre, der er i centrum.
Bøndernes parti er Venstre – godsejernes byborgerskabets og embedsstandens parti er Højre.
Efter grundloven i 1849 indførtes et tokammerstyre. Der var således både et folketing og et landsting. I landstinget fandt den endelige godkendelse af et lovforslag sted. Til landstinget kunne man kun vælges som stor skatteyder eller som stor jordbesidder.
Landstinget var således mere reaktionært.
Venstre, bøndernes parti stiller kravet om fri parlamentarisme. Det betyder at landstinget, de riges platform, skal rette sig efter folketingets og dermed flertallets afgørelser
Og flertallet, ja det er Venstres efter deres sejr i folketinget i 1872.
Dette krav bliver totalt afvist af godsejeren Estrup, der som leder af regeringen fra 1875 til 1894 totalt afviser Venstres krav om demokrati.
Ved hjælp af en snedig udnyttelse af en nødparagraf i Grundloven indfører Estrup en form for diktatur. Han udsteder de såkaldte provisoriske love. Provisoriske love er foreløbige love. De provisoriske/foreløbige love skal ikke vedtages af folketinget.
Han har også en lydig hærenhed, et gendarmkorps. Dette militærpolitis opgave er at holde de ophidsede venstrefolk på pinden.
Ytringsfriheden bliver også stækket. (censur)
Først i 1901 bliver de parlamantarisk demokratiske principper indført i praksis.
Grundtvigs folkeoplyste venstrebønder er rasende – de laver en form for modstandsbevægelse – de såkaldte riffelforeninger.

Pontoppidans mening om bøndernes kamp kommer klart til udtryk i  "Skyer"