"Your first and foremost job as a leader is to take charge of your own energy and then help to orchestrate the energy around you."
Peter F. Drucker, preseminent American management scholar.

I en gruppe kan vi skiftes til at være den der leder. 

Evnen til at lytte - at give opmærksomhed - er måske den
vigtigste enkelte forudsætning
for et godt gruppearbejde.

"Every man must decide whether
he will walk in the light of creative
altruism or in the light of destructive
selfishness. Life´s most persistent and urgent question is:
What are you doing for others?"
(Martin Luther King Jr.)

Men kun hvis din tilstedeværelse er autentisk vil din lytning være det!

Hvor stor er din opmærksomhedsradius?
10 cm     20cm    1m      3m     10m

IQ/EQ

Pausers
betydning
Lær at stå
på ski om
sommeren
og at svømme 
om vinteren.

"In the traditional hierachial organization, weak individual commitment ot contribution often went unnoticed, or didn´t really seem to matter, amidst the overal ineffectual performance of the company or industry as a whole. 
Times have changed. 
In today´s lean or re-engeneered enterprises, every leader and team member is personally on the line  for the result. 
Not once in a while, but all the time. 
Sloppy or half- hearted contributions by any individual show up in the result for all to see. 
There is no place to hide." 
EXECUTIVE EQ - by
Robert Cooper/Ayman Sawaf

En gruppe er ikke blot en gruppe. I det daglige liv på skolen kan der i første omgang skelnes mellem:
De formelle grupper som ledergruppen (rektor og inspektorer), lærergruppen og elevgruppen, og
De uformelle grupper, - Har ét (eventuelt flere) fælles mål:
Fx en redegørelse til resten af klassen om Euclids betydning for geometrien i dag. Eller et projekt.
- Har nogle fælles betingelser:
Fx de uinspirerende omgivelser kl.14.30 i lokale H104 og de samme faglige krav, lærer etc. Og samme afleveringstidspunkt.
- Har nogle adfærdstræk/normer til fælles
Fx om man skal være enige eller om man stemmer eller om „gruppens stærke mand" bestemmer. Fx sanktioner hvis man forsømmer. Fx om man hjælper hinanden.
- Føler sig som en gruppe
Fx glæde og lystfølelse ved at være med i gruppen.

Cit. fra "PROJEKTARBEJDE"                     

Tilbage

Gruppetyper

Der er ingen grupper der er helt ens. Grupperne vil naturligvis være præget af samspillet mellem de enkelte gruppemedlemmer og de deraf herskende normer i gruppen. Alt efter de normer der dominerer eller kendetegner gruppen, kan man dog ofte iagttage forskellige typer af grupper. I bogen "Metode i gruppearbejdet" (Se litteraturlistens nr.1) beskriver forfatterne følgende kendte gruppetyper og deres modsætning:

Den målorienterede i modsætning til den procesorienterede
Den målorienterede gruppe som definerer nogle faglige, ofte ambitiøse mål og prioriterer disse højere end fx sociale mål. Og modsætningen:
Den procesorienterede gruppe som prioriterer bestemte procesmål - og i reglen også nogle sociale mål - lige så højt som de snævert faglige.

Den bureaukratiske i modsætning til den formløse
Den bureaukratiske gruppe som har et stort og detaljeret normsæt der skabes og holdes i gang ved hyppige diskussioner. Og modsætningen:
Den formløse gruppe, der ikke diskuterer eller formulerer normer, men improviserer efter intuition og nødig lægger arbejdsplaner.

Den lærersøgende i modsætning til den lærersky
Den lærersøgende der er sammensat af autoritetssøgende medlemmer som håber at en af de andre - evt. læreren - vil stå frem og tage de nødvendige initiativer. Gruppen vil ofte være formløs. Og modsætningen:
Den lærersky anarkistiske gruppe, der ikke lader noget medlem, og slet ikke læreren, tage for store initiativer. Gruppen vil ofte søge at løse et initiativproblem ved at udvikle sig i bureaukratisk retning.

Tilbage

Gruppemedlemstyper

"Frustration er forskellen på det, man gerne ville være, og det man er villig til at ofre for at blive det, man gerne ville være"

Vi vil ikke her gå i dybden med de komplicerede socialpsykologiske årsager til hvorfor vi er som vi er, men følgende lille katalog af forskellige personlighedstræk - sat op som modsætninger- vil mange sikkert kunne nikke genkendende til (både hos sig selv og især hos andre):

Den dominerende/Den følgagtige
Den kreative/Den fantasiforladte
Den meget talende/Den tavse dansker
Pyromanen/Brandmanden
Den udadvendte, glade og imødekommende/Den mutte og indadvendte – „La’ mig være i fred-type"
Den helhedsbevidste/Perfektionisten
Den fællesskabssøgende/Individualisten
Den ansvarsbevidste/Den ligeglade
Den fagligt orienterede/Den socialt orienterede
Den videbegærlige/Den der blot vil bestå
Den resultatorienterede/Tidrøveren

Modsætningsparrene kan sikkert bruges til en mere teoretisk diskussion af personlighedstræk. Måske er det mere interessant at se på en karakteristik med ord for nogle af de typer man støder på:

Spotteren:
Ynder at fornærme under sarkasmen og ironiens paraply: Fx: ’Ja, du har virkelig givet ordet intelligens en ny dimension!’

Den bedrevidende: mening-itis
Har svar på og en mening om alt. Lige fra hvilken klinge der er bedst til bjergkørsel til hvad Napoleon burde have gjort i slaget ved Waterloo.

Ja-sigeren
Tørster efter anerkendelse og kommer derfor til at afgive løfter der ikke kan indfries.

Den passive
Bruger helst kun enstavelsesord: ’Ja’/’Nej’/’Nul’/’Hm’/’Øh’/’Fedt’/’Shit’ osv.

Den passive-aggressive
Lader som om han/hun er venlig, og bagtaler bagefter.

Kværulanten
Selv de mest indlysende ting skal diskuteres.

Hidsigproppen
Er som en afsikret håndgranat. Den eksploderer selv om den behandles forsigtigt.

Spoileren eller spielverderberen
Kommer for sent og er i øvrigt uforberedt. Er træt, syg eller bare ikke motiveret. Skal ryge nu! Indleder med at kommentere et oplæg, hun ikke har læst, og nægter at påtage sig en opgave gruppen pålægger hende. Er nødt til at gå tidligt fordi hun skal i banken og hæve sin SU.

Energisugeren
Den der borer sig fast i en eller anden detalje som er personligt interessant for den pågældende, og som bruger hele gruppens tid til at få gruppen til at mene noget de øvrige medlemmer ikke er enige i. Efter mødet er alle frusterede og uinspirerede, og man har ikke haft tid til at drøfte de emner som man helst skulle være enige om for at komme videre.

Sludrechatollet
Her bliver hele gruppen i detaljer delagtiggjort i handlingsgangen i en eller anden dødssyg film som sludrechatollet en gang har set. Kan ofte vare fra en halv til en hel time. Kan selvfølgelig godt være spændende, men bør henlægges til turen hjem eller i pausen.

Tilbage

Problemtyper i Gruppearbejdet 

"Lyst til deltagelse er et kompromis mellem samfundsmæssige krav og personligt engagement"
Problemtyperne der her tænkes på, er først og fremmest de problemer der har med gruppens normer og adfærd at gøre. Det er vanskeligheder man støder på igen og igen. Men en grundbetingelse for at løse dem er at erkende dem, få dem frem i dagens lys og diskutere dem, finde årsagerne til dem.
Problemerne kan være så vanskelige at man må tilkalde læreren og i sidste instans anmode den eller de helt umulige om enten at skifte gruppe eller arbejde individuelt. Vedkommende får da i det mindste lært at der er grænser for hvad andre mennesker vil finde sig i. Men jo før man tager diskussionen op, jo større er chancen for at undgå så drastiske skridt.
Der er selvfølgelig også forskel på om det er et kortere eller længerevarende gruppearbejde der er tale om. Hvis det drejer sig om en enkelt time, finder man sig måske i mere end hvis det strækker sig over flere timer, dage eller uger som ved fx projektarbejde. Vedkommende kan jo have en dårlig dag! Men under alle omstændigheder må problemet løses ved at finde årsagen/erne.
Et meget vigtigt instrument til at forebygge konflikter er:

Aktiv lytning og nærvær
At lytte til andre er noget man skal vænne sig til og indøve. Tit oplever man jo efter at have snakket med en person at man ikke kan referere hvad den anden egentlig sagde. Man havde ikke lyttet. At kunne lytte fører til gensidig opmærksomhed, at man lærer af hverandre, at man bliver mere tolerant og forstående over for handlinger man ikke selv synes om, mindre frygt og større mulighed for forandring.

Men her følger, i en tilfældig rækkefølge, nogle af de mest kendte problemer i gruppearbejde:

(1) Almindelig sjusk (disciplinærproblemer)
Drejer sig om personer som evt. ikke har læst på lektien eller ikke har bøgerne med; gruppemedlemmer der er ligeglade med aftaler; undlader at slukke for mobiltelefonen eller sidder med walk-man på; chatter på Internettet - eller spiller, evt. det hele på én gang mens de andre diskuterer; sover under gruppearbejdet, render hele tiden i kantinen eller på toilettet, spiser i timen og undlader at fjerne madrester og madpapir osv.
Kort sagt disciplinærproblemer og manglende evne/vilje til at erkende gruppearbejdets nødvendige disciplin.

Løsning:
Årsagen kan måske være at gruppen ikke har helt klare aftaler om hvad der kan tolereres. I så tilfælde må det faglige arbejde sættes på stand-by indtil der er aftalt nogle fælles færdselsregler. Ofte vil det dog være frugtbart at gøre dette på klasseniveau.
Det kan også skyldes at nogle i gruppen ikke selv har valgt emnet. Hvis de øvrige medlemmer ikke kan overbevise vedkommende om emnet eller problemets relevans, så er det ikke længere et gruppeproblem, men et problem mellem læreren og pågældende.
Måske er der blot tale om almindelig slaphed, umodenhed og manglende ansvarsfølelse. I et sådant tilfælde må gruppen afgøre med sig selv om det skader det faglige udbytte så meget at det umuliggør et videre samarbejde.
Der kan selvfølgelig også ligge alvorlige personlige problemer bag, men så må "problemmedlemmet" meddele dette til gruppen, som måske kan hjælpe.

(2) Forsømmelser
Forsømmelser kan være mange ting: udeblivelse, kommer altid for sent, går altid før tiden, afleverer ikke de skriftlige oplæg til tiden. Ofte alle fire ting på én gang.

Løsning:
Et sådant problem er let at erkende. Og som i alle andre løsningsmodeller må der være ansvarlige gruppemedlemmer der tør stå frem og forlange problemet diskuteret. Både for gruppens egen skyld, men sandelig også for den/de pågældende. Gruppen skal ikke leve med at gruppearbejdet bliver forsinket, eller de skal udføre den andens pligter i gruppen.
Årsagerne til forsømmelserne kan være mangfoldige: skoletræthed, manglende ansvarlighed, utryg ved at være i gruppen, sygdom eller andre personlige problemer.
Løsningen er at konfrontere pågældende med problemet. Og det skal man gøre på en pæn måde. Fx helt neutralt spørge vedkommende selv om årsagen. Ved gruppearbejde laves fraværsregistrering. Måske kan gruppen hjælpe eller læreren/studievejlederen kan komme med løsningsforslag til de personlige problemer.

(3) Dårligt arbejdsklima
I nogle grupper kan atmosfæren være så dårlig at gruppemedlemmerne næsten ikke kan være i det samme grupperum: voldsomme skænderier, ironiske og nedgørende replikker, asocial adfærd og dårligt kammeratskab, tavshed og surmuleri etc.

Løsning:
Årsagen er helt sikkert uløste personproblemer/antipatier blandt andet forårsaget af uhensigtsmæssig adfærd. Det giver sig blandt andet til kende ved at mange af skænderierne drejer sig om pseudoproblemer. Det er skindiskussioner hvor det blot drejer sig om at kue modparten. Kan også bero på manglende informationer, misforståelser eller forudfattede meninger.
Hvis en sådan gruppe skal overleve, må der skæres ind til benet. Problemet skal blotlægges. Man må i gruppen lære at kalde en skovl for en skovl i stedet for som man plejer, at gå rundt om den varme grød og tage attituden på „at her går det fint". Gruppen som helhed må tage ansvar. Det kan være en proces der gør ondt på de enkelte medlemmer - gruppens krise skal dog ikke kun ses som noget entydigt negativt. På kinesisk skrives ordet krise med to tegn hvor det ene betyder fare og det andet betyder udvikling. Udvikling forudsætter faktisk at der af og til er kriser. Efter en sådan krise ser man ofte at gruppens funktionsniveau er blevet hævet i forhold til tidligere. Andre kriser viser sig at være af mere banal karakter og kan løses måske med en kop kaffe i kantinen hvis det drejer sig om to kamphaner der ikke kan enes. I alvorlige tilfælde må en lærer tilkaldes.

Ofte kan en gruppe have besvær med at træffe en beslutning. Det kan føre til skænderier af ufrugtbar art eller et unødvendigt langt gruppemøde, som kunne være brugt til noget bedre. Fx at føre beslutningen ud i livet.

Løsning:
Megen uenighed kan fjernes hvis man skaffer sig den fornødne viden. Følgende lille personlighedsmodel (ukendt reference) viser hvorledes holdninger, fordomme og følelser alt for ofte får lov til at dominere argumentationen.
Som det fremgår, er det letteste at ændre: Viden!
Man kan dele beslutninger op i to hovedkategorier:
Den ene kategori er beslutninger der skal træffes i forbindelse med gruppenormer. Her gælder det om at få så mange med som muligt for at sikre motivationen og glæden ved det daglige arbejde i skolen. Det er hér der bør indgås kompromiser og kun i sidste instans skrides til afstemning.
Den anden kategori er beslutninger af faglig karakter. Her er situationen helt anderledes. Der gælder det nemlig ikke om, for en hver pris, at være enig. Og slet ikke i en undervisningssituation hvor vejen til målet ofte er vigtigere end selve målet/produktet Her argumenteres der fagligt og metodisk. Kan der ikke opnås enighed, så noterer hver part sine argumenter og løsninger ned, og sammen kan man da evt. nedfælde en præcisering af hvori uenigheden består. Og så i øvrigt respektere hinanden lige meget for det. Også selv om det senere viser sig at modparten får ret! Eller at ingen har ret fordi der er tale om at der i gruppen er forskellige hver for sig fagligt acceptable holdninger.
Indimellem argumenteres der med følelser som baggrund. Fx ser man et foto af sig selv - man ser grim ud - og giver herefter udtryk for at fotografen er dårlig til at tage billeder. Hvem tør sige til en kammerat: „Det er et meget vellignende foto, og du har ret, du er grim på billedet, og det er du også i virkeligheden".

(5) Outsiderproblemer
I mange grupper vil der - i mere eller mindre grad - skille sig enkeltmedlemmer ud. Ofte ser man to typer af sådanne outsidere:

Den frivillige outsider
Det kan være hende der ikke får lov til at spille den rolle i gruppen som hun måske har gjort i tidligere grupper. Fx i folkeskolen, hvor hun hørte til de dygtigste - eller var den omsværmede? Lærerens yndling! Reaktionen kan være mange fraværstimer, at den pågældende holder sig ude fra det sociale og faglige samvær eller gemmer sig bag en klovnerolle for at demonstrere at hun da er ligeglad.

Den ufrilige outsider
føler at de andre ikke viser respekt. Det kan være på grund af udseende, etnisk baggrund eller aparte adfærd. Måske på grund af seksuel afvigelse fra normen?. Måske også ved at være den eneste mand eller kvinde i gruppen. Vedkommende kan også her vælge klovnerollen som en mindre belastende outsiderrolle.
Løsning:
Ofte er det et spørgsmål om gruppens følelsesmæssige overskud. Selvfølgelig skal disse outsidere inddrages, og man skal ikke opildne til klovnerier. Disse personer ligner faktisk nogle af de personer som eksisterer uden for skolen. Man kan lige så godt lære dem at kende fordi man alligevel senere møder dem når man skal ud i erhvervslivet. Man må blive dygtig til at søge kvaliteter hos dem - de har dem helt givet.

(6) Klikedannelser
Klikedannelser skaber store sociale uligheder i gruppen og kan være med til at skabe en dårlig atmosfære. Kliken kan fx bestå af tidligere klassekammerater fra folkeskolen, kærestepar, elever fra samme kollegium, sportsklub osv.
Klikerne kan have deres eget indforståede sprog, de holder hånden over hinanden og holder andre ude fra fællesskabet. Når kliken går i opløsning, er den med til at skabe store sociale spændinger i gruppen.
Løsning:
Klikedannelser kan næsten ikke undgås. Men hvis gruppen mener det er et problem, kan man anmode kliken om selv at komme med en løsning. Hvis den ikke kan det, må resten af gruppen som mindstemål fastholde at der i vidt omfang arbejdes i undergrupper, og at disse deles op på tværs af klikerne. Men ofte vil klikerne selv være klar over problemet og åbne sig op over for gruppen. På klasseplan kunne man måske også generelt diskutere om det er en god idé at kærestepar altid er i den samme gruppe.

(7) Fastlåste roller
Et andet klassisk problem er at nogle gruppemedlemmer altid påtager sig den samme rolle i gruppen. De mest kendte eksempler er "den evige sekretær", næsten altid af hunkøn. Det er altid hende der er sekretær for gruppen, tager noter, referater.
Så er der edb-manden. Tungt placeret ved tastaturet er det ham der laver lay-out med billeder, flotte linier, rammer og 15 forskellige skrifttyper.
Og så er der den evige "fremlægger". Med ordet i sin magt præsenterer han eller hun gruppens resultater og bliver bare dygtigere og dygtigere.
Og ham der påtager sig bøddelrollen og strør om sig med kategoriske udsagn, som fx: „No brain, duu’r ikke, det har du misforstået totalt".
Eller offerrollen: „Når ingen andre gider så må jeg jo gøre det selv om jeg jo også skal passe mit arbejde hos Q8".
Løsning:
Årsagerne til de forskellige fastlåsninger er ret enkle. En vis ugidelighed i gruppen gør at man lokker sekretæren til at gøre det slidsomme arbejde. Hun gør det gerne. Ofte for at gemme sig bag det uforpligtende administrative arbejde så hun føler hun udgør en vigtig del i det faglige arbejde selv om hun faktisk afskærer sig fra det. Edb-manden følger blot de lyster han har døgnet rundt: At sidde bag det fascinerende legetøj.
Men resultatet er at de andre i gruppen ikke lærer at tage referater, at de ikke øver sig i at bruge edb og at sekretærens faglige udbytte af indlæringen bliver minimal. Det er også katastrofalt at det ikke er alle gruppemedlemmerne der får rutine i at fremlægge for et større publikum.
Løsningen er ganske enkel: Disse opgaver skal gå på skift mellem gruppemedlemmerne. Hører også til som en generel aftale i klassen.

Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor

 

PAU     SER

"Laboratory experiments show that if you work too long at mental task, your problem solving time can increase by 500%
A strategic pause is a brief conscious disengagement from work every twenty to thirty minutes for a chance to change your mental focus, shift your gaze (look outside, for example, if you´ve been doing close work), loosen up your neck and shoulders, and invite a few moments of creative lightheartedness." (EXECUTIVE EQ)

 "Einstein also acknowledged that, like many of us, he got some of his best intuitive burst of creative intelligence when walking or conversing, daydreaming, or even shovering." (EXECUTIVE EQ)

Tilbage