90erne
Minimalisme og realisme

  Den globale verden

 
Hvis man kun måtte beskrive 90erne med ét ord, ville det være: globalisering.
 
I Epplers prisbelønnede grænselandssang fra 1990 hilser vi et nyt fredeligt Europa velkommen - et grænseløst Europa på vej ud i møde med den levende Jord.

Danmark, i dag
brydes grænser ned
mod et Europa i fred
Grænser du ikke kan standse ved
Hele din Jord er med
Denne levende Jord
hvor syd, vest, øst og nord
er tæt på hinanden!

For danskerne blev 90erne årtiet hvor vi for alvor blev en del af en global verden. Samme åbne stemning finder vi i sangen til den nye Storebæltsbro i 1998 - en bro der på en måde globaliserer Danmark internt:

God morgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
Når verden lukkes ind
bygger vi bro fra sind til sind.
(Poul Dissing, Niels Krunse)

I digtet er du'et lidt morgensøvnigt på vej op, vækket af digtet der lover en ny tid der er værd at leve i, når alle de søvnige du'er fornes i et vi der 'bygger bro fra sind til sind'. 
Digtet udtrykker meget fint 90ernes optimisme og tillid, en fremtidsoptimisme der bl.a. har 80ernes økonomiske opsving som en varm vind i ryggen. Men der var flere faktorer i spil.  
  

La belle Epoche - fra Berlinmurens fald til angrebet på World Trade Center

90erperioden begynder med Berlinmurens fald i 1989 og slutter med angrebet på World Trade Center i 2001.

En vigtig årsag til 90ernes globaloptimisme er en verdenspolitisk klimaændring i forholdet mellem det daværende Sovjetunionen og Nato. Den kolde krigs gamle akse mellem østblokkens kommunisme og vestens liberalisme opløses med Berlinmurens fald i 89. Denne muren delte det daværende Tyskland  i to halvdele: én styret af det kommunistiske øst og en der var en del af det 'frie' vesten. Øst- og Vesttyskland genforenes. Da det nyforenede Tyskland vinder verdensmesterskabet i fodbold i 1990, får fodboldjublen en symbolsk og politisk betydning der rækker langt ud over Tysklands grænser: uden mure mellem øst og vest går alt bedre.

Sovjetunionen kollapser

Time Magazine 1989 Bush senior og Gorbatjov

Hvor Sovjetunionen i 60erne selvbevidst konkurrerede med USA om det teknologiske herredømme i rummet i en propaganda-koldkrig om hvilket politisk system der var det mest overlegne, sender 90erne den Sovjetiske kolos til tælling. Deres statsstyrede og overbureaukratiserede 'vogon'-økonomi er ude af stand til at følge trit med vestens nyteknologiske udvikling og nye åbenhed. I 1991 kollapser det den daværende Amerikanske præsident, Ronald Reagan kalder for ondskabens imperium.  Uden dramatik synker kolossen roligt sammen som en gammel lagkage.

Sovjetunionens sidste leder og vestens helt, præsident Gorbatjov, dirigerer uden dramatik den sammensynkning han selv utilsigtet kommer til at forårsage gennem sit forsøg på at reformere det forstenede sovjetkommunistiske system indefra gennem glasnost: åbenhed.

Enden på Apartheid 

ime Magazine 1993

Den sorte sydafrikanske borgerretsforkæmper Nelson Mandela frigives i 90. I 94 får vi enden på apartheid, raceadskillelsen mellem sorte og hvide i Sydafrika. Nelson Mandela og Gorbatjov ligner hinanden i deres ikke voldelige måde at afvikle diktaturer på. Frygten for atomkrig er pludselig væk. Sorte og hvide deler flere rettigheder end nogensinde før. Uden blodsudgydende storkrige er kloden af sig selv blevet et bedre sted at være. Er frihed, lighed og broderskab på vej til at erobre verden?

Sejrherrerne jubler

For vesten var der i 90erne således mange gode grunde til den nye selvtillid, optimisme og sorgløshed. Sejrherrerne i den kolde krig, USA og EU som nyt folkeforbund, fik nu frie tøjler til at skabe en fri global markedsøkonomi der på godt og ondt vendte op og ned på verdenssamfundet. Med amerikanernes succesfulde lyn-Golfkrig i 90 mod Saddam Husseins besættelse af oliestaten Kuwait vokser den vestlige selvtillid og tro på liberale værdier yderligere.

Tragedien på Balkan
Dog får det nye Europa gennem opløsningen af Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien og det tilhørende sydslaviske folkeslagteri på Balkan i årene 91-95 udstillet en pinlig mangel på evne til at handle hvor det er allermest påkrævet: i sin egen nye baghave. Men et nu enerådende USA griber som i Golfkrigen beslutsomt ind og sætter en stopper for massakrerne.


USA's interventioner i 90erne minder europæerne om hvorledes amerikanerne var gode verdenspolitimænd under 2. Verdenskrig. Amerikas nederlag i 70er-Vietnamkrigens junglemorads bliver først igen husket i irakisk kviksand på den anden side af år 2000.

Folkedrab i Afrika
90ernes største folkedrab finder sted i Rwanda, Afrika hvor næsten en million Tutsier bliver dræbt i løbet af ganske kort tid af Hutuerne. Men Tutsierne får ingen hjælp udefra idet er uden for verdens økonomiske interesseområder.
 
Den store liberale fortælling sejrer
Det står klart, selv for russerne, at den store marxistiske fortælling har tabt. Vesten 'vandt'...
Liberale tænkere og økonomer har vind i sejlene i begyndelsen af 90erne. De store lidelser som den globale liberalisering medfører rundt omkring på kloden, bl.a. i Rusland, forklares som nødvendige og udrensende, parallelt til moderne terapi der ser kriser som et potentiale til selvudvikling.
 
Den liberalistiske ideologi sejrer imidlertid i en sådan grad at den på måde sejrer sig til døde og opløser sig selv som en stor fortælling. Der er intet behov for genfortælle en historie som stort set alle har underlagt sig. Den liberale ideologi går i 90erne fra tale til handling. Den 'ge-lemmes' (glemmes) i samfundskroppen som en automatiseret handling.
 
Enden på la belle epoque - Den nye terrorakse efter 11. September
Et brat punktum for de gyldne 90eres uimodsagte globale liberalisme blev sat med Al Qaidas terrorbombning af World Trade Center den 11. September 2001. Efter år 2001 får Vesten således igen et akut behov for en stor fortælling - en fortælling der skal genfortælle hvad humanisme og demokrati egentlig handler om og derigennem kan være med til at trække grænserne mellem de to nye kulturblokke. En ny koldkrigsmur bliver opført -  mellem den vestlige verdens værdier og den islamiske kulturkreds i sin mest radikaliserede form.
 

Den politiske rejse ind mod midten

 
Klassekampen forsvinder
Det er enhver marxistisk teoretikers drøm at reducere hele verdenshistoriens gang til et spørgsmål om kapitalistiske klassekampe. Men i 90erne er det svært at holde dampen oppe på venstrefløjen. Ikke nok med at Østblokken forsvinder: manden på gaden glemmer sin klassekamp. Han har penge på lommen og vil nu hellere se TV-programmer med mesterkokke frem for at demonstrere til 1. Maj.  90ernes nye arbejdende klasse lever i materiel velstand. Arbejderklassen bliver 'optaget' i mellemlaget.
Teknologien hjælper med til at fjerne klasseidentifikation og partipolitik. Danmark bliver en nation der stort set kun består af velstående middelklasse. Politikernes personlighed får en større rolle frem for før, hvor det var partier og deres ideologier der var afgørende.
  
Politikkerne følger middelklassen ind mod midten

Selv om det nye EU er beskyttet af toldmure, bevæger vi os med hele verdens politiske klima ind mod midten: mod det liberale højre. Den der ligger i midten, får magten fra 90erne. Det er her den nye velstående middelklasse sætter krydser. Den amerikanske præsident, Demokraternes Bill Clinton, erobrer med store dele af Republikanernes program midten i det politiske spekter. I 93 cykler den hjemlige socialdemokratiske regering med Nyrup i spidsen sammen med bl.a. England også ind på midten af den politiske landevej.

Sammenblanding af finkultur og massekultur hen over midten og middelklassen I 90erne fortsætter den postmoderne sammenblanding af finkultur og massekultur som begyndte i 80erne. Den nye postmoderne middelklasse befinder sig netop i området mellem fin- og massekultur. Midten er så bred at der oveni købet er plads til selv den omfangsrige Parvarotti der fra begyndelsen af 90erne bringer den finkulturelle opera til folket.  Underholdnings og actionfilm fra selv Hollywood bliver i samme periode mere og mere intelligente og komplekse i både klipning og fortællestruktur. Der er stadig langt fra den postmoderne middelklasse til Stockhausen, men udannet er den ikke!

 Globalisering gennem containertransport og  informationsteknologi

 
I 90erne sker der en nærmest eksplosiv udvikling af verdensmarkedet.
Det globale markeds økonomiske himmelflugt bliver båret af to vinger: Den allerede i 80erne begyndende handelsglobalisering og en lang række teknologiske og videnskabelige gennembrud.
I 96 klones fåret 'Dolly'. Mennesket er i gang med at fravriste nøglen til genernes magt fra naturen.
Vesten bevæger sig ind i en periode med gennemgribende teknologiske landvindinger der ville være utænkelige uden globalisering i form af den nye internetkommunikation.
 
Containertransport flytter hvadsomhelst til hvorsomhelst på kloden
Den nye informationsteknologi skaber i samarbejde med nyudviklinger inden for den mere traditionelle 'tunge' teknologi mulighed for at flytte hvadsomhelst til hvorsomhelst på kloden.
Transport i containere blev udviklet af amerikanerne under Anden Verdenskrig. I 60erne begynder en kommerciel anvendelse af containeren inden for skibsfarten. Men først i 90erne er skibe, havne og lastbiler fuldt ud designede og samkørte til containertransport. Store fysiske genstande kan nu flyttes effektivt fra alle steder på kloden for små penge i 20 og 40-fods containere. Hvor det i 70erne tog op til tre uger at laste og losse et skib, tager det nu under et døgn. Alt kan transporteres i 90erne, ikke blot digitale nuller og ettaller, men også kinesiske traktorer. Verden rykker sammen i nye arbejdsdelinger: Tunge ting fremstilles i Kina - virtuelle i Indien. Et aidsramt og destabiliseret Afrika udgør et billigt og lettilgængeligt råstof ta' selv bord. Den nye computerstyrede informationsteknologi gør det muligt at dirigere denne uhyre komplekse 'vare-vandring'.

  

I Danmark betyder denne nye økonomiske verdensorden en enorm jobudveksling.
200.000 gamle jobs forsvinder per år i 90ernes Danmark. 230.000 nye job skabes. Et sådant 'jobroteringsmiljø' stiller store krav til det moderne menneskes evne til omstilling. 
 
Kampen om verdens olie og råstoffer spidser til
Kampen om verdens råstoffer som bliver et verdenspolitisk hovedtema efter årtusindskiftet, begynder i 90erne.
Den øgede rigdom og den tilhørende globale transport betyder et øget pres på verdens resurser. Allerede i 80erne har USA's egne oliekilder nået peak point production. Det mest forbrugende land i verden bliver i løbet af 90erne i stigende grad afhængig af olien fra mellemøsten. Samtidig bliver olien stadig mere efterspurgt af de store asiatiske lande med tigerøkonomier på spring.  
 

Computeren, Internettet og de nye grafiske brugerflader

Computeren erobrer intimsfæren

Hvor de første computere var kolosser på størrelse med parcelhuse, kan vi i dag have vores laptops og mobiltelefoner med i tasken. 90'erne er det årti hvor The personal computer  har nået den størrelse og pris der passer til et erobringstogt ind i hjemmene.
I årtiet forinden havde den indtaget kontorerne på arbejdsmarkedet.
En digital forbrugsfest i computere, computerspil og mobiltelefoner følger op på det foregående årtis mere traditionelle velstandsbølge.
  
The personal computer
I 90erne købte danskerne en personal computer. Den blev stillet op i hjemmet og blev hurtigt efter koblet op på det nye Internet. En computer, der blot ti år før ville fylde og koste ti gange mere, blev i 90erne det nye statusmøbel for middelstandsfamilien.

 Den første 'personal' Mac-computer
 

Computermusen der ændrede verden

Forudsætningen for at internettet og den personlige computer overhovedet kunne få tag i masserne var en lille, i verdenshistorisk betydning stærkt undervurderet såkaldt computermus, et lille interface mellem menneske og maskine. Man kunne nu 'klikke' sig interaktivt ind i et grafisk skærmunivers der igen styrede den digitale række af uendelige nuller og et-taller.
 
Interface
Begrebet Interface betegner de grænseflader, hvorigennem mennesker kommunikerer med computere. The term human-computer interface describes the way in which the user interacts with a computer.
(Manovich, Lev: The Language of New Media: 69)
 
DOS-aristokratiet
Så længe de vanskelige og upraktiske dos-koder styrede computerkommunikationen, var adgangen til den nye verden kun forbeholdt det 'præsteskab' som beherskede kodernes hemmelige sprog.  Det er tankevækkende at flertallet af eksperter i den daværende DOS-programmering latterliggjorde musen og kaldte den et legetøj som kun børn kunne have glæde af.  De første anmeldelser af musen i de meste anerkendte amerikanske computerblade rakkede den nye opfindelse ned.
 

Douglas Engelbart med verdens første mus
 
Men musen skabte en legende intuitiv visuel kommunikation mellem menneske og computerskærm. Musen gjorde computeren til et folkeeje.
   
 

World Wide Web - Informationstransport  

Kvantefysikerne opfinder the world wide web
I 1989 opfandt videnskabsmanden Tim Berners-Lee fra CERN the World Wide Web i et forsøg på at imødekomme kvanteforskernes behov for at dele information globalt. Berners-Lee's grundlæggende idé var at sammenknytte de enkelte computeres vidensbaser i et transnationalt netværk, der gennem hypertekstning, kunne gøres let tilgængeligt for forskere over alt på kloden. Spaghettilignende telefonkabler begynder at forbinde forskernes computere. 
Med et slag var det ikke længere vigtigt hvor i verden en eventuel information var lagret.
I 92 oprettes www: the  world wide web. En ny informationsteknologi spinder sit Internet ud over det meste af kloden og bygger digitale broer på tværs af geografiske og sociale afstande. Verden bliver til en global village.
 
http
Tim Berner-Lee var først og fremmest interesseret i at cirkulere videnskabelige tekster.
Til dette formål måtte han skabe en tekstprotokol. Det er den vi stadig ser øverst til venstre i adresselisten i browservinduet: http.
  
Http betyder: hypert text transfer protokol -
 
Dette navn er en videnskabelig teknisk definition af tekstoverførelse via nettet. 
 
Hypertekst
Begrebet hypertekst blev introduceret allerede i 1965 af Theodor Nelson. En hypertekst er i princippet en ikke-lineær informationsfremstillingsform, der betjener sig af hyperlinks. Teksterne på da-net.dk betjener sig i udstrakt grad af hyperlinks. Hypertekstning åbner for nye interaktive muligheder mellem skærm og bruger idet en tekst nu kan læses i et tre-dimensionalt rum frem for den traditionelle læsevej i den todimensionale flade som et stykke papir med en tekst jo er. Hypertekstning gør det nu muligt for brugeren selv i højere grad at vælge mellem alternative læseveje i tekstmassen.
   
Hypermobilitet - hastighed - hyper - hype - hysteri
Hypertekstens ene betydning ligger som beskrevet i det ovennævnte afsnit i indførelsen af hyperlinks. Der er imidlertid også en anden vigtig betydning lagret i ordet. Ordet Hyper betyder hastig flytbar, move-able. En hypertekst eksisterer på en server der i princippet altid er villig til at sende teksten hurtigt videre. En sådan hyperoverførelse kan i løbet af split sekund sende en tekst om på den anden side af jorden.
  
Allerede her i afdækningen af Internettets børnekromosomer ser vi det udfoldede nets vigtigste karakteristika: flytbarhed - hastighed. Hastighed er et vigtigt omdrejningspunkt for forståelsen af Internettets anatomi.
Hyper associerer også til hype.  Når 100.000 besøgende i løbet af et pat timer besøger det samme websted, kan man tale om hype. Inden for politikkens verden fødes senere i perioden det beslægtede ord: spin. Inden for litteratur og medier begynder man at tale om hyperrealisme. Herom senere.
 
Medier og erhvervsliv kobler op på nettet
Det varede ikke længe før det gik op for miljøer uden for den snævre videnskabelige verden hvilken simpel og epokegørende world wide web var. Washingtonpost.com var en af de første institutioner uden for de videnskabelige cirkler der begyndte at anvende den nye teknologi. I begyndelsen af 90erne tilbød de deres læsere muligheden for at kunne logge sig på nettet for at læse avisens tekster. Artiklerne fra avisen var ren grafikløs tekst.
Det private erhvervsliv fulgte hurtigt efter med E-mail-kommunikation der fra 93 blev en alvorlig konkurrent til 70ernes og 80ernes kommunikationsvidunder: faxmaskinen.
 
Vi begynder alle at e-maile, browse og surfe
I 94 brød internettet ind i almindelige menneskers intimsfærer og gjorde postbudene arbejdsløse.
Det gammeldags brev blev skiftet ud med den nye e-mail.
Vi begyndte at browse og surfe på nettet efter underholdning og information på de såkaldte hjemmesider.
 
I løbet af ganske få år voksede Internettet således fra CERN til i dag at være en hverdags brugsting for middelklassemennesker i hele verden. Den digitale teknologi var fra at tilhøre forskning, erhvervsliv og militær blevet et personligt 'legetøj' for os alle.
 

Windows - standardisering af verdensvirkeligheden

 

Da Bill Gates lancerede Windows 95, formede han samtidig verden ind i et specifikt og standardiseret klikbart og ikonstyret virkelighedsbillede. Windows platformen indeholder nemlig i sig selv en en helt særlig måde at organisere og opfatte verden på.

Windows er et interface der oversætter computerens digitale og for menigmand uforståelige bagside til en grafisk brugervenlig forside.
  
I 1998 lancerede Windows et nyt mere brugervenligt interface hvor der blev større overensstemmelse mellem de nye internetbrowsere, især Microsofts egen Explorer, og Windowsplatformen.
  
Rygraden i Windows var og er stadig Windows stifinder. Stifinderen er en logisk, grafisk organisator af de enkelte programmer og filer. Den består af et forgrenet hierarki af mapper der bevæger sig fra få abstrakte mapper man kan klikke på og derved få adgang til adskillige konkrete mapper. Mappernes iboende indre logik så at sige overtaler brugeren til hele tiden at overveje i hvilken sammenhæng, i hvilken mappe eller en fil hører hjemme. Stifinderen er således en banal opdrager og underviser der dagligt, på et billedligt plan fortæller sin bruger at køkkenredskaber hører hjemme i køkkenet. Enhver der har besøgt et af den tredje verdens lande vil vide, at dette ikke er en selvfølge.
 
Denne 'opdragelse' foregår  ikke på et bevidst tankeplan, men som en kropslig indlæring. Stifindersystematikken bliver gennem de uendelige interaktive museklik forankret som en kropslig reflektorisk reaktion.
Man kan ikke overvurdere den ensrettende effekt denne Windows platforms tilsyneladende uskyldige navigationslogik har på verdens kollektive virkelighedsbillede.
  
Selv om introduktionen af Windows platformen var en stor mediebegivenhed med fest og fokus på den trojanske hest, så tilsyneladende ingen de små digitale adfærdsvagter. Mange af verdens mest skelsættende begivenheder lov til at passere usete gennem de demokratiske beslutningsprocessers grovmaskede net. Stor magt udøves af de instanser der udformer det digitale interface.

Verden demokratiseres og forenes gennem grafisk interface

Det grafisk interaktive aspekts betydning for massernes fortrolige forhold til computeren og brug af the world wide web kan ikke undervurderes.
Udvikling af disse Interfaces er bemærkelsesværdig. Hvor interfacet helt op til 80erne kun kunne betjenes af specialister, så bliver det som allerede nævnt i flere sammenhænge i 90erne et alment udbredt arbejdsværktøj for den globale middelklasse.
Interfacet får i samme proces så at sige et mere og mere menneskeligt ansigt, idet det i stigende grad imiterer grundliggende fællesmenneskelige perceptuelle egenskaber.
Derigennem demokratiserer den opkoblede klikbare-windowsverden adgangen til information. Information kan nå længere og længere ud - til alle klodens afkroge og ned i alle sociale lag. Selv analfabeter kan via interfacets intuitive karakter browse på nettet eller orientere sig i Windows. Jeg har selv oplevet hvordan en Inder uden sprogligt kendskab til andet end Hindi, på få øjeblikke havde indstillet min laptop via en dansk Windows brugerflade!
 
Computerbrugerflader og bogtrykkerkunst - fra hermetisk lukkede rum til åbne rum
Det er tankevækkende at se hvorledes skriftsproget som sådan har gennemløbet en lignende udvikling fra at være elitært styret til at være massernes værktøj. I begyndelsen var skiftsproget for det uindviede flertal ligeså uforståeligt som en dos-kode . Det var i hænderne på en magtelite, der brugte dets utilgængelighed som et en måde at adskille sig fra og  hæve sig over hoben.
Skriftsproget var i middelalderen latin og dets elitære anvendelse var beskyttet bag klostermure og skjult i håndskrevne bøger i oftest kun ét eksemplar. De enkelte bøger repræsenterede en ufattelig værdi. Denne sproghermetiske lukkethed blev brudt med datidens udgave af world wide web: opfindelsen af bogtrykkerkunsten i midten af 1400tallet. Bøger kunne nu masseproduceres og i løbet af oplysningstiden nåede både bøgerne og deres indhold ud til et større publikum.
 

Interaktivitet - menneske og maskine skabes i 'hinandens' billeder

 
Zapperkulturen
I Pink Floyds kultfilm The Wall (1987) ser vi for første gang et fjernsyn med fjernbetjening brugt som et gennemgående symbol for en ungdomskultur der på afstand, læs: fjern-syn, af det virkelige liv er fanget ind i en medieverden hvor der rastløst zappes fra kanal til kanal.
 
I 90erne da fjernbetjeningen bliver hvermandseje, bliver den et totemsymbol for en hel generation
der foretrækker hastig overflade frem for langsom dybde: Vi zapper videre til det næste program så snart noget begynder at kede os og vi behøver ikke længere at rejse sig og gå hen til fjernsynsapparatet for at skifte program. 




Fra zap til surf og brows
På samme måde som vi zapper mellem fjernsynskanalerne, begynder vi nu at surfe eller browse via musen foran computerskærmen. vi når vi søger information eller underholdning på Internettet. Skærmens billeder og lyd reagerer i overensstemmelse med brugerens museklik. Det almindelige menneske kan nu uden større computeruddannelse sidde foran en skærm der ikke blot som en TV-skærm viser kanaler man passivt kunne vælge mellem. 
 
Internetsurfning, browsning og manøvrering i Windowsbrugerfladen kræver et betydeligt mere aktivt initiativ fra brugerens side. Og dermed gennembryder interaktiviteten mellem menneske og maskine en ny digital lydmur.
 
Det interaktive menneske
Denne interaktivitet skaber umærkeligt en ny global mennesketype der er fortrolig med og afhængig af et tæt samarbejde med elektroniske maskiner. I 90erne tilpasses og formes disse medier
via de let forståelige grafiske brugerflader (GUI) på mobiltelefoner, computer og TV-skærme efter menneskets behov og fatteevne. Man behøver ikke længere at være nørd eller ekspert for at bruge kompliceret teknisk udstyr. I slutningen af 90erne indeholder en mobiltelefon mere elektronisk kapacitet end der blev brugt ved den første bemandede landing på Månen!

 
Gennem interaktiviteten tilpasses maskinen til mennesket til maskinen. Menneske og computer genskabes i en accelererende proces i hinandens billeder - et billede der maler sig selv, stort set hinsides politiske beslutningsprocesser.
 

Sammenblandingen af grænser, sfærer og genrer

 
Efter Berlinmurens fald: implosion of all boundaries
Hvor det i de postmoderne 80ere først og fremmest er arkitektur og rockmusik der skaber nye hybridformer, bliver der i 90erne frit eksperimenteret med grænseoverskridende sammenblandinger inden for alle stort set alle kunstarter: film, TV, litteratur, computerspil osv.
 
Genresammenblanding er kendetegnende for en postmoderne kultur der i et accelererende  tempo søger mod grænseopløsning.
Den franske filosof Baudrillard kalder dette fænomen for: Implosion of all boundaries.
 
Grænserne mellem  fritid og arbejde, mellem det offentlige og det private overskrides 
 
Den internetopkoblede musestyrede computer: socialsfæren føres ind i intimsfæren
Den lille mus viste sig som før beskrevet, sammen med Internettet at være en trojansk hest fuld af små digitale krigere. De små krigere var nuller og ettaller, der via telefonledninger nu frit kunne forbinde alle computere i hele verden. Sammen med den internetopkoblede computer erobrede musen hjemmet og gjorde det til sin ny arbejdsplads. I 90erne lægger vi grunden for den noget for noget arbejdsmoral som efter årtusindskiftet fører til stress som en folkesygdom: Vestens lutheranske arbejdsmoral bliver i 90erne udbredt til alle døgnet vågne timer.
   
Mobiltelefonen: intimsfæren føres ud i det offentlige rum
I samme periode blev mobiltelefonen hver mands eje. Hvor internetopkoblede computere førte arbejdet ind i hjemmet, førte mobiltelefonerne omvendt intimsfæren udi det offentlige rum. Private mobilsamtaler blev en del af lydbilledet i toge, busser og klasseværelser.
 
 

 Mediemagt - Medialiseringen af samfundet

 
Mediemagt
I nogle historiske epoker er det litteraturen der sætter dagsordenen. Eksempler herpå er både den romantiske og den naturalistiske periode.  Da Adam Oehlenschläger skrev Guldhornene, ændrede han faktisk Danmarkshistorien. Ligeledes satte Georg Brandes et stenskred i gang i hele Norden, da han begyndte sin forelæsningsrække på Københavns Universitet. Litteraturen blev her fakkelbærer for den ny tid.

Men det er ikke altid litteraturen der har den gule førertrøje på.
I 30erne var det arkitekturen der prægede det kulturelle landskab.
I 60erne var det i den vestlige verden rockmusikken der var toneangivende.
 
I 90erne er litteraturen overvejende reduceret til at spejle verden.
Førsteviolinen spilles nu af massemedierne der med deres kolossale udvikling bliver det dominerende oplysningsmiddel. I USA læser en stor del af befolkningen ikke bøger. Den får alle sine informationer gennem TV.
 
Sammen med Internettet er det TV-mediets udvikling der sætter dagsordenen for årtiet.
  
DR1 og TV2 - fra monopol til seertalsstyring
I 1988 ophæves DR's monopol og baner vejen for en verden med et stort udbud af TV-kanaler.
Hvis man afspiller et tilfældigt valgt TV-program fra 60erne fra den gamle statskanal DR, er det første der slår en, den højtidelige, objektive, neutrale og belærende tone.
Fjernsyn var før 88, sat lidt på spidsen, som en streng, men retfærdig skole. Her stod seerne så at sige skoleret foran skærmlæreren.

 
Formålet med fjernsyn var dengang at 'danne' det arbejdende folk, at gøre dem til oplyste borgere i et demokratisk samfund. Disse dannelsesidealer blev skabt i den romantiske periode af den borgerlige klasse. Lidt senere omformede Grundtvig dannelsen så de blev til folkeoplysning for bønderne.
Eftersom stort set alle husstande i 30erne havde radio, blev det nu gennem socialdemokraterne den arbejdende klasses tur til at 'modtage' dannelse.
   
Dette dannelsesprojekt viger efter 1988 til fordel for et TV der i stedet giver befolkningen det den gerne vil have.  Vi får nu den nye dynamiske TV2 kanal. Dertil kommer et stigende udbud af andre kanaler formidlet bl.a. gennem satellit - og kabel-TV. Konkurrencen mellem kanalerne 'moderniserer' og internationaliserer (læs: amerikaniserer) i løbet af få år dansk fjernsyn.
 
Den nyrige middelklasse bestemmer nu selv - også hvad den vil se i TV
Gennem den nye konkurrencesituation mellem medierne er seertallene i højere grad bestemmende for fjernsynsudbuddet. 90erne sker der en voldsom udvikling fra det gammeldags  tv-teater til mere globaliseret underholdnings-TV. Den postmodene middelklasse gider ikke længere se Ingvald Lieberkinds skole-TV. 90ernes nyrige middelklasse er vokset op med 60ernes frigørelse. Livskompasset styres nu i af hvad den enkeltes behov - her og nu. Seerne går fra at være elever til at blive kunder.  
 
Vi elsker at forbruge og opleve. Vi sparer ikke op til i morgen, men tager hellere et lån til et nyt TV i dag. Freud ville kalde det for en id-styret kultur hvor tilfredsstillelsen af vore sanser bliver det vigtigste mål. Kierkegaard ville kalde 90er middelklassens livsstil for spidsborgerens. Spidsborgeren lever i den livsfase Kierkegaard kalder den æstetiske.

Visuel intelligens skaber mulighed for hurtigere klippeteknik
Flere TV-programmer begynder i stil med 80ernes musikvideoer at klippe billedsekvenser sammen i et mere og mere hastigt tempo. Den hurtige sammenklipning skyldes også at den unge generation, vokset op med de visuelle medier, har en betydelig større visuel intelligens end de foregående generationer.
Hvis man i dag ser en film fra 70erne eller tidligere, er det slående at iagttage det langsomme fortælletempo og den tilhørende klippeteknik.
 
Amerikansk TV vinder frem
Hvor vi stort set måtte nøjes med Dallas og Dollars i 80erne, kan vi i 90erne vælge mellem et hav af nye serier fra USA som for eksempel  Baywatch, Bodyguard, Beverly Hills og The Seinfeld Story.
 
Soap og føljetonkunst
TV bliver i 90erne i stigende grad domineret af føljeton-'kunst'. I disse serier er der ikke en enkelt hovedperson. Som i kollektivromanen er der tale om et persongalleri der skiftes til at være 'på' i en flerstrenget fortællestruktur.
Hver uge følger vi den samme håndfuld mennesker der i modsætning til f.eks. i en dannelsesroman ikke gennemgår nogen personlig udvikling, der ligger ud over det enkelte afsnit.
I soap-genrens salamitekniske udskæring er der ikke tid til baggrundshistorier eller bløde indføringer. Hvert nyt afsnit starter lige på og hårdt: in res media. En føljeton har i modsætning til f.eks. en novelle eller en roman således hverken en begyndelse eller en slutning.
 
Hvert enkelt afsnit er således færdigt og samtidig aldrig færdigt.  Hvis man senere køber hele føljetonen på video (eller det senere DVD-medie), kan man frit udvælge episoder uden at tage hensyn til deres oprindelige TV-rækkefølge. 
 
Uden stræben efter erkendelse, personlig udvikling igennem andet end de konfliktløsninger der er tilpasset slutningen i hvert afsnit, forsvinder behovet for et mål - en slutning. Sammen 'slutningen' forsvinder tiden.  
Føljetonkunst opløser på en måde tiden og inviterer os ind i et 'her og nu univers'.
Det samme fravær af begyndelse og slutning finder vi på det nye Internet. Websider opstår og forsvinder eller forandres i en proces uden begyndelse eller afslutning
 
Sitcom genren
 
Historien om ingenting - Jerry Seinfeld sitcoms
I slutningen af 80'erne blev Jerry Seinfeld kontaktet af tv-stationen NBC, der spurgte, om han havde lyst til at lave en tv-serie. I 176 episoder optaget mellem 1989 og 1998 spillede standup-komikeren Jerry Seinfeld sig selv i den banebrydende og meget velskrevne komedieserie "The Seinfeld Story".
 
I serien er Jerrys New Yorker-lejlighed og den lokale diner tilholdssted for Jerry og hans kreds af venner, den koleriske pessimist George, den selvsikre ekskæreste Elaine og Jerrys excentriske nabo Kramer. Her diskuterer de løst og fast om alt mellem Gud og køleskabe og roder sig ud i episoder, der spænder fra det humoristisk hverdagsagtige til det decideret absurde.
Historien om Seinfeld er historien om, hvordan en serie, der angiveligt handler om 'ingenting', blev en af verdens mest populære komedieserier.
 
Dit nye køleskab er lige så betydningsfuldt som din tro på gud
Denne nye 'menings-løshed' er den postmoderne middelklasses nye 'religion'. I sitcom-kulturen er alt ikke ligegyldigt - det er derimod: lige - gyldigt. Ironi og parodi får os til at le i en seinfeld-verden hvor det du gør med dit køleskab, har lige så meget værdi som din tro på f.eks. Gud. Fraværet af 'mening' er ikke negativt ladet, men er erstattet af en 'her og nu', ofte absurd humor.

Jerry Seinfeld spiller sig selv. Han er et rigtigt menneske - han er virkelig - eller er han?
På en måde blev han foregrebet af Ronald Regan der på spørgsmålet  om hvorvidt han kunne blive en god guvernør i Californien svarede: I don't know. I´ve never played a govenor.

I den ovenstående docu-soap-genre følger vi typisk en gruppe mennesker ”fra virkeligheden” i en  ramme af fiktiv fortællestil. Samtidig med at soap overtager fjernsynsskærmen, kommer der et mæthedspunkt over for medieskabt fiktion.

Faktion og infotainment - Nyheder og dokumentarudsendeler bliver til underholdning -
Hvor nyhedsoplæsning før 1988 var en alvorlig sag der krævede en højtidelig og neutral stemmeføring, ledsages TV-nyheder i 90erne og fremefter i højere og højere grad fiktive og underholdende virkemidler. 
Også dokumentarprogrammer som før var præget af DR-journalististikkens objektivitetsideologi, 
begynder at inddrage fiktive stemningsskabende virkemidler som f.eks. dramatisk baggrundsmusik.
Den nye programform kaldes lidt upræcist for faktion. 
 

Efter at 80ernes postmodernisme gjorde det til en dyd at blande genrer ser vi i 90ernes TV en lang række nye hybridformer der især begynder at blande virkelighed med fiktion.

En ny interesse i medierne for 'virkeligheden' kommer således til at præge årtiet. Også litteraturen bevæger sig fra poesi til prosa.

Interessen for 'virkeligheden' 
A new hunger for reality - Linda Williams 1993

I 90erne fortsætter det boom i dokumentariske udsendelser og dokumentarisk litteratur som begyndte i 80erne. En hunger efter 'virkelighed' kan spores både i medier og litteratur
Også uddannelse bliver til edutainment.
 
neutral oplysningsideologi
● Realisme - faktion   - docusoap
● lyrik og prosa blandes


Fra dokumentarisme til reality-TV




Bevæbnet med 'zapper-cepteret' vil den nye seertalsseer se sig selv i fjernsynet.

og Husk lige Tandbørsten   stand up og edutaiment
Hjemmevideokulturen ændrer film og TVmediet
Fra interessen for kroppen videre ind i kroppen som katastrofens skueplads i form af død eller opløsning. Stenalderdrifternes genkomst via den moderne teknologi - samme i computerspil og Internet. Adrenalinproducerende 'intensiteter'
Realiteten bliver forankret, bundet til sanserne.
-----------------------------------------------------------------------------------
Regresison: fra ungdomskultur til dada-kultur (casper christensen)

80ernes tema: den unge mand der aldrig bliver voksen
90erne: Den unge mand bliver det glade legende barn - casper - naturpatruljen - likørstuen
 

Litteraturen

 
Litteraturens spejl: Mangel på reel kommunikation mellem mennesker
Et gennemgående tema i periodens litteratur er påpegningen af manglen på reel kommunikation mellem mennesker. Når dette nævnes netop her, så er det fordi personlige møder mellem mennesker i kød og blod i 90erne får konkurrence fra digitale møder på nettet, fjerndialoger, hvor deltagerne ikke behøver at vise deres reelle identitet, men i stedet kan oprette 'profiler'. 



Log in  - log out
Homo metropolis', det metrosexuelle menneske lever i en verden hvor alt er i konstant bevægelse. Man 'browser' og shopper i menneskelige relationer og strejfer hinanden i overflademøder.
  

 
 

Fra gen-x til gen-y
80ernes generation-X udvikler sig fra at være en nihilistisk modløs ungdom til generation-y: en økonomisk velbeslået ungdom som jagter ekstreme oplevelse i form af bungyjump, verdensrejser og ekstrem sport.   

Hyperrealitet - H. White : historie er litteratur


Identitet og metakoder - citat-koder

sammensmeltning af arbejde og fritid
euroman fortsat

90erne er perioden hvor filosofferne endelig opdager at mennesket har en sansende krop.
Den sansende krop bliver synlig hver gang intellektet , forstanden ikke fungerer= katastrofen.

90erne fortsætter den litterære udforskning af den postmoderne tilstand. Især fortsætter fordomsfrie den rejse ind i kroppens univers som 80ernes kvindelige forfattere begyndte.
90erne bliver i det hele taget til de kvindelige forfatteres årti.

auken og miljøet

Også den postmoderne ironi forfines bl a med master fatman 1992: Ja, jeg tror jeg er en reinkarnation af Bobby Ewing fra Dallas (master fatmans livshistorie)

en 90 generation med en stærkt udviklet metakognition og selvbevidsthed - selviscenesættelse kom bl a  fra punken.
 
I 90erne lader man sig pga metabevidstheden ikke opsluge identificere sig med kunstværket/rocken
men forholder sig cool til det - autencitet er afsløret som en kulturel konstruktion,
det (romantikkens) unikke objekt er ligestillet med det masseprocucerede : også en konsekvens af
digitaliseringen hvor der ikke er forskel på en original og en kopi.
The real is produced from miniaturized cells, matrices, and memory banks, models of control-- and it can be reproduced an indefinite number of times from these. It no longer needs to be rational, because it no longer measures itself against an ideal."
Jean Baudrillard

Bakhtin selvbestaltet groteske - citationstegn omkring adfærd - ingen identitet er ægte
Mike Flowers easy listening rock: a groovy place  susi og leo: maskering af kitch til kunst
 ingen homologisk sammenhæng mellem kunstnernes opførelse og deres private værdier- rollespil
Mike flowers cocktaling af virkeligheden

Andy Warhol brud med velvet 68 - lou reed : overflade uden dybde
Andy warhol: I fremtiden kan alle blive berømte i 15 minutter - big brother

lige som genrer blandes fra starten af sgt pepper blandes også sener traditionelle faggrænser
tværfaglighed er et postmoderne projekt

Fortællinger store små
frigørelsen fra den store fortælling er faktisk i langt højere grad frigørelsen fra det magtmonopol som store institoner havde gennem de store fortællinger. I 90erne og frem kan store fortællinger fortælles af hvem som helst. Tolkien og vestens behov for sammenhæng.

fortællinger og små historier fortsat


Opskriften på et guru-discipelforhold: absolutte, sfinxagtige formuleringer der dekontruerer modtagerens selvtillid i en sådan grad at han må overgive sig Mesteren. Derrida har nogle værdifulde insigter der kunne formuleres enkelt og præcist på under 10 sider.
Men som mange franske filosofegoer hæver han sig op over mængden ved hjælp af den respekt som det uforståelige skaber. Hvem gider at lytte til en filosof som kan udtrykke sig forståeligt?

Forfattersubjektets alvidenhed og sikkerhed opgives til fordel for et mere usikkert forfattersubjekt : måske en følge af derridas dekonstruktion



Original - kopi

Platon - original eller kopi
famtasmet og simulakret har ikke relation til platons original

det reelle kan ikke repræsenteres/sprogligt indfanges men gentages derfor i stedet: september 11
warhols repetitioner
 

Traumatisk realisme i minimalisme: helle helle 'rester' 99

Et visuelt sanseplan - før fortolkningen 


I 90erne opdager man at man ikke blot tilegner sig verden gennem bevidsthed, begreber og erfaring. Også måske endda især nu gennem krop: sanser umiddelbar perception.


 

samplingtiden fortsat
nye kommunikationsvaner
nye tidsfordriv
ny stress
ny markedsføring
nye ytringsmuligheder

 

Helle Helle fremstår som en af årtiets mest markante novelleforfattere. Hun er repræsenteret med novellen "Fasanen", som er ret karakteristisk for forfatterskabet og understreger den tidstypiske forkærlighed for den korte, minimalistiske form.

Helle Helle debuterede i 1993 med punktromanen Eksempel på liv, og fik sit store gennembrud med novellesamlingen Rester (1996). Hendes værker handler ofte om halvfemserkvinder set i lyset af fremmedfølelse og stagnerede parforhold, og er alle kendetegnet ved en markant stilistisk knaphed, der med rette er blevet benævnt som ’minimalisme’ – en af 1990’ernes markante litterære strømninger.

 
Peter Adolphsens eventyrlignende kortprosa fra samlingen Små historier. 96

Kortprosaformen er i det hele taget en genre, der ekseperimenteres med i 90erne. 
 
Som et modstykke til tidens minimalisme står en ligeså tidstypisk maximalisme
 
Fosnes Hansen  Beretninger om beskyttelse

Peter Høeg Frøken Smillas fornemmelser for sne, 92
Peter Høeg (f. 1957) debuterede i 1988 med romanen Forestilling om det tyvende århundrede, men kendes nok bedst for romanen Frøken Smillas fornemmelse for sne fra 1992, som også blev hans internationale gennembrud.
De måske egnede handler om de tre børn, Peter, Katarina og August, som af forskellige årsager anbringes på den samme københavnske privatskole i begyndelsen af 70-erne. Det viser sig hurtigt, at børnene er med i et eksperiment; et forsøg på fra skolens side at redde tabte institutionsbørn ud af mørket, få dem ”op i lyset” og omdanne dem til ”pæne” borgere. Udgangspunktet for denne proces er disciplin, manifesteret i en meget stram tidsplan for alle elevernes aktiviteter. Det er denne tidsplan, som Peter, Katarina og August gør oprør imod.


Jan Sonnergård
90ernes mest omtalte novellesamlinger var Radiator (1997).  Herfra er valgt novellen "Polterabend".  Da Radiator udkom i foråret 1997, blev den af et enigt anmelderkorps hilst velkommen som et kærkomment aggressivt realistisk indslag i en ellers lidt blodfattig dansk 90er prosa. 
Indhold: William ; Historie om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest umulige og ubelejlige tidspunkter ; Tyveri ; Polterabend ; Sex ; Kimono mit hus ; Lotte ; NETTO og fakta ; Fallit ; Immatrikuleret 1.9.1982, spøgelse.

Jan Sonnergaard (f. 1963) er blandt sen-90’ernes mest læste forfattere. Han debuterede i 1997 med novellesamlingen Radiator, der er første del af en planlagt novelletrilogi, og som i 2001 blev fulgt op af anden del, Sidste søndag i oktober.

Sex af Sonnergård - hyperreel udgave af rædselralismen
American psycho - this is not an exit - indespærrethed kaustrofobisk - enakter
stiliseret klichesprog   - hp agerer som et direkte citat - ingen forskel på kliche og væren
sindets kværnende fortolkningsmaskine
pseudodialog - ingen toro på de klicheer der formuleres - ironiker


fortolkningen foretages af jegfortælleren og er ikke kun en opgave for læseren af værket.
unge metrosingler
hyperrealle _ mere end realistiske - det traumatisk reelle
 

Pablo Henrik Llambias, her repræsenteret ved novellen "Det nye årtusinde", kan ligeledes illustrere, hvad der rører sig i den realistisk funderede prosa i tiden.

Naja Maria Aidt
Naja Marie Aidt (1963) debuterede i 1991 med første del af en digttrilogi Så længe jeg er ung. Udover digte har hun skrevet skuespil og noveller. Tilgang, som er hendes anden novellesamling, udkom i 1995.



Kirsten Hamman: Vera Vinkelvir


Solvej Balle
Ifølge loven er skrevet af Solvej Balle (f. 1962), der i 1986 debuterede med romanen Lyrefugl. Solvej Balle har endvidere udgivet kortprosabøgerne & (1990) og Eller (1998).





 

Forfatterskolen
90'ernes litterære landskab er uoverskueligt og uden fællesnævnere af betydning. 90'er-forfattere har dét til fælles, at de er uddannet på Forfatterskolen, en institution stiftet af digteren og litteraturanmelderen Poul Borum. Forfatterskolen bliver udsat for en del kritik i løbet af årtiet. Ældre forfattere - bl.a. Dan Turéll - fremsætter det klagepunkt, at forfatterhvervet bør være selvlært; litteraturens anarkistiske element bliver kvalt hvis den institutionaliseres.
I forlængelse heraf beklager andre, at institutionaliseringen medfører en vis ensretning i stil; de fleste af Forfatterskolens elever skriver abstrakt og eksperimenterende og har følgelig svært ved at nå et større publikum. Forfatteren Mads Brenøe er dog i nogen grad en undtagelse. Han ynder at konfrontere sin læser med virkelighedens rå og uforsonlige sider. Reaktionen udebliver ikke: da hans novellesamling Så megen vrede udkommer i 1993 forarges nogle kritikere, og Brenøe får mod sin vilje påhæftet betegnelsen "splatter-forfatter" .


"Forfatterskolestilen", som i nogles øjne er en svaghed, ses af andre som en styrke; den er i fortalernes litteratur med stort L. Det vil i denne forbindelse sige litteratur, i hvilken sproget udgør et selvstændigt, lukket univers.
En forfatter som Kirsten Hamman - der netop skriver i en sådan vanskeligt tilgængelig stil - formår dog at forene det avantgardistiske med det populære og opnår en vis succes med sin debutroman Vera Vinkelvir (1993) og sine humoristiske digtoplæsninger, der bryder med en fra 80'erne dominerende tendens til at optrædende digtere pr. definition fremstår bistre og sakrale

Socialrealismens genkomst?
Mange må i årtiets begyndelse have set et behov for socialt engageret litteratur, for da debutanten Jan Sonnergaards novellesamling Radiator udkommer i 1997, bliver den hurtigt en succes. I skrivende stund (2002) er den udkommet i talrige oplag. Radiator er stilistisk et jordskred i forhold til den hidtil dominerende litteratur i 90'erne og 80'erne. Novellerne i Radiator omhandler konkrete samfundsproblemer som arbejdsløshed, dårlig uddannelsespolitik og almindelig kynisme.
Sonnergaard er ikke ene om at skrive sig op imod de herskende tendenser. Også en forfatter som
Pablo Henrik Llambías vælger med sin svært definerbare bog Rådhus (1997) et yderst prosaisk emne. Man kunne studse over de påfaldende ligheder i titel mellem Radiator og Rådhus: ét enkelt ord, i ubestemt form, der betegner noget meget hverdagsagtigt. Begge titler bærer præg af en nøgtern enkelhed. Man tager dog fejl, hvis man tror at der ligesom i 70'erne er tale om en socialrealisme der tilstræber at være mimetisk (dvs. virkelighedsefterlignende). Ofte drives skildringen af virkeligheden til et punkt hvor den bliver for meget og glider ud i ét med fantasien: Polterabend. Der er altså ikke tale om en tilbagevenden til 70'ernes stil, men snarere om en syntese mellem hhv. 70' ernes krav om socialt engagement og 80'ernes og 90'ernes forkærlighed for det fabulerende og abstrakte.


Litterære legebørn
Generelt kan det siges om 90'erne, at tendenser, der har eksisteret i flere årtier, forstærkes i dette årti. Der tænkes her navnlig på en Middelklassen:  generel nedbrydning af skellet mellem finkultur og populærkultur, et fænomen som ikke kun forekommer i litteraturen, men også i film, tv og populærmusik mm. Det er meget betegnende at en bog, der har fået gode anmeldelser, nu også kan sælge godt, hvilket ellers har været regnet til sjældenhederne. Eksempelvis får den stærkt Blixen-inspirerede Peter Høeg international kommerciel succes, en skæbne der ellers sjældent er tilkommet en dansk forfatter.

Årtiets litterære profil er kendetegnet af en fokus på prosa frem for lyrik. Hvor 80'' erne så klart var lyrikkens årti, er det i 90'erne prosaister, der får mest opmærksomhed fra forlag, presse og almindelige læsere. Som en væsentlig undtagelse fra denne regel kan nævnes digterne Katrine Marie Guldager (debut i 1994 med Dagene skifter hænder) og Janus Kodal (debut 1991 med Antologi). Sidstnævnte vakte særlig opsigt, da Gyldendal en overgang nægtede at udgive digtsamlingen Fyrsten Zibebes bekendelse (1998) på grund af dens kontroversielle forside: et billede af digteren der skrider majestætisk hen ad gaden iklædt høj hat, mens en sort tjener holder en paraply over hans hoved. Motivet bag billedet er ikke - som Gyldendal påstod - racistisk, men skal snarere ses ironisk, som et opgør med den outsiderrolle, man traditionelt tildeler digtere. For Kodal såvel som for andre unge skribenter i 90'erne er selviscenesættelsen et vilkår, man gladeligt underkaster sig, thi digteren er i egen opfattelse ikke blot digter, men må tillige være en mediepersonlighed for at skabe opmærksomhed omkring sine værker. Også i 80'erne yndede mange digtere (og kunstnere i det hele taget) at dyrke et image, men hvor 80'ernes selvopfattelse som regel var dyster og pompøs, sker selviscenesættelsen i 90'erne sjældent uden et kendeligt strejf af humor. den muntre periode - la belle epoche


Føljetonkultur aldrig færdig altid færdig - også websites følger samme tendens.

Virtuel realisme
den digitale verden af nuller og et-taller muliggør uendelige sammenblandinger af virtualitet og virkelighed - matrix
Det groteskes genkomst - symbolernes konkretisering er netop mulig på en ny måde idet man i Dreamworks digitale univers kan fremstille symboler konkret som aldrig før.
sammenlign med digitalt foto der nu behandles via photoshop og skaber virtuel realisme.

eventyret og det groteskes konkretisering af symboler og billeder ligger tæt op ad hinanden

I 90erne begynder de fleste inklusive forfattere og almindelige mennesker at skrive med tekstbehandling på PC i stedet for med en skrivemaskine - en stille men gennemgribende revolution  - selve skriveprocessen ændres radikalt!


Virkelighed - live ness


Hybrider

Film
Dogme 95
Dogmereglerne dikterer æstetiske regler for film der går tæt på kroppens levede liv - erfaringer i tid og rum. krav om reallyd og håndholdt kamera - kyskhed - afholden sig fra avanceret klippeteknik flash back forbudt

 

Splatterlitteratur - afsmitning fra medierne og især amerikansk kultur - american psycho - alt er lige gyldigt - postmodernismens anden fase
Vi ser masser af brutalisme i litteraturen– kroppen dissekeres.
Som englene flyver Naja marie Aidt - Balle, Hamman, Brenøe
Christina Hesselholdts (f.1962) debutroman Køkkenet, gravkammeret og landskabet

Hvis man kaster et hurtigt blik tilbage på 1990'ernes yngre danske litteratur, er det mange forskellige ting, man ser. Et træk, som dog går igen hos flere markante forfattere, er en interesse for helt grundlæggende menneskelige vilkår.
    Hvor man tidligere i høj grad har forsøgt at forklare mennesket gennem psykologiske, sociale og samfundsmæssige forhold, har flere forfattere interesseret sig for de mere grundliggende biologiske og fysiske vilkår. Det kommer bl.a. til udtryk i den påfaldende måde kroppen optræder på.

I dag, hvor skriftbegrebet er udvidet som aldrig før og værkkategorierne opløst, er det umuligt at definere, hvad en digter er. »Fabulerende ordkunstner« vil nogen sige og pege på for eksempel Simon Grotrian, Pablo Henrik Llambias og Peter Adolphsen, hvis skrift og fortælleeksperimenter kræver mange og lange forklaringer. »Dybdeborende fortællekunstner« vil andre fremhæve og i stedet fremdrage Christian Jungersen, Solvej Balle og Merete Pryds Helle, der skriver en mere regelret, i den realistiske tradition funderet, prosa. - Men de samme prædikater kan sættes på konceptkunsnere, tv-værter, filminstruktører og skrivende journalister

Adskillige forsøg på at opfinde et navn til generationen af 90er-forfattere er blevet gjort, men den blivende erfaring er med Simon Grotrians ord, » … Man er jo alene, og alle er ensomme.« Eller formuleret af Naja Marie Aidt: »Jeg går jeg min egen vej, ligesom alle andre.«

Ideen om generationsbetingede tilhørsforhold vinder ikke længere nogen større tilslutning, og kunstnergrupperinger med gennemslagskraft har man ikke set siden udstillingen »Kniven på hovedet« på Tranegården i 1982, hvor »de unge vilde« slog igennem. Når kunstnerne er blevet individualiseret, er der ikke længere noget fællesskab, der kan danne grundlag for en gruppering.

Kunstinstitutionen er blevet afpolitiseret, og dermed forekommer magt-, institutions og kulturkritik gammeldags. Forfatterskolen er et eksempel på denne udvikling. Den er en SU-berettiget uddannelsesinstitution, og de mange forfattere, der udklækkes herfra har som eneste fællestræk, at de er fantastisk velskrivende, om end nødvendigheden af deres bøger er stærkt omdiskuteret.

 Litteratur har ingen kulturel forrang frem for andre kunstneriske udtryk.

Lad os nu tage et lille skridt tilbage til den amerikanske forfatter J. G. Ballard, som i 1973 i sit forord til romanen Crash bl.a. skrev følgende:

Engang bidrog skønlitteraturen parallelt med universitær grundforskning til udviklingen af det, der er blevet kaldt »deep knowledge«. Dybe indsigter om samfundet, verden, mennesket og tiden. Ballard-citatet kan inden for sin egen historiske kontekst opfattes som et eksempel på »deep knowledge«. En tidlig forudsigelse af, hvorledes litteraturen overhales af udviklingen i videnssamfundet. Digterens opgave er at opfinde virkeligheden, skriver han. I 1973.

Ballard fortsætter: Tidligere antog vi, at verden omkring os repræsenterede virkeligheden, hvor forvirrende eller usikker, den end tog sig ud, og at den indre verden i vore bevidstheder - drømmene, forhåbningerne, ambitionerne - repræsenterede fantasiens og forestillingsevnens verden. Disse positioner er også, synes jeg, blevet vendt om. Den mest omhyggelige og effektive måde at håndtere verden omkring os på er at formode, at den er en fuldstændig fiktion – og omvendt, at den eneste, lille streng til verden omkring os findes inden i vores egne hoveder
 

Jeg vil kun være medlem af en klub der ikke vil have mig som medlem - Woody allan

Lacan:
Den franske psykoanalytiker Jacques Lacans (1901-1981)
ny forståelse af freud ud fra primært et filosofisk ståsted -tekst om spejl-stadiet.
Psykologen Lacan tolker psykoanalysen som en antipsykologi