Vær opmærksom på at nogle af de solide råd der her er
nedfældet kan (og bør) brydes af den modige skribent.

Men lær dem at kende før du bryder dem!

Formelle krav & råd - især til eksamen

 
KRAV  - I 3.g. & 2.HF

Asberger-censur
Der  er en kedelig tendens blandt nogle censorer til at "nakke" en besvarelse hvis den ikke overholder de formelle krav til punkt og prikke.
Det er lettere og langt hurtigere at rette en opgave på det formelle plan end at sætte sig ind i selve besvarelsen "sjæl". Så lav altid et dobbelt dobbeltcheck af om jeres besvarelser opfylder de formelle krav.
 
Antal ord
En besvarelse skal fylde minimum 1000 ord.  (= ca. 2 + 1/3  sider = ca. 65 linier, times new roman 12)
Skal du ordentlig rundt om emnet, skal du snarere op på mindst 1500 ord.  (= 3 + 1/3 sider, t. n. r. 12)
 
Korrekt titel
Den korrekte titel står i opgavehæftet. Ca. 20% af studentereksamensstilene har fejl i titlen.

Huskat følge opgaveformuleringen.
Selv om det ikke står direkte i opgaveformuleringen, er det altid en god ide altid at vise sin evne til at analysere og fortolke. 

Citater
Husk korrekt citatteknik - lav altid en kommenteret  close reading  af  citatet.
Begynd aldrig en citatintroduktion med : På side 8, linie 5 ser vi...

GENERELLE RÅD

Husk at analysere sproglige virkemidler og argumentationsform.
Det er også en god ide altid at kommentere/analysere tekstens opbygning og genre.
Det er ikke nok blot at forholde sig til det rene indhold i en tekst.

Vær opmærksom på at du ikke bare bruger en given tekst som springbræt
for din egen agenda. "Lyt" opmærksomt til tekstens budskab for du begynder at hudflette den. Vær absolut sikker på at du har forstået din modparts/tekstens synspunkter.

Ironi
Vær opmærksom på eventuelt ironiske lag i teksten
I en eksamenssituation er en af de evner der først går i fløjten, evnen til at se humor og ironi. Jeg har oplevet selv meget intelligente elever fejltolke tekster - såvel til mundtlig eksamen som til skriftlig eksamen - fordi de ikke havde psykologisk overskud.
 

OM SKRIVESITUATIONEN

Brug i alt 5 timer på at skrive din stil - uanset om du er til eksamen eller du skriver den hjemme.
 
Koens syv maver og  fordøjelsen af et stilemne
Generelt er det en god ide at skrive en dansk stil i løbet af et par dage. Du læser og fordøjer i et langsomt og roligt tempo der gør, at din fantasi og underbevidsthed har tid til at hjælpe dig med kreative og originale ideer. Du kan også i god til søge sekundærlitteratur.
Du kan vente som de gamle romantikere på at ånden kommer over dig.

Men når du er til eksamen, kan du få problemer hvis du udelukkende er vant til at arbejde på denne måde. Du skal nemlig i denne situation producere og levere varen i løbet af en enkelt koncentreret arbejdsproces.
 
Stopursmetoden som eksamensforberedelse i dansk stil
Op til eksamen og årsprøver er det en god ide at træne stilskrivningen ved hjælp af "stopursmetoden".
Her prøver du så vidt muligt at kopiere eksamenssituationen når du skriver din stil hjemme. Du afsætter  fem timer til stilskrivningen og læser først teksterne når du begynder på din selviscenesatte prøve.
 
Gå aldrig før tiden i en eksamenssituation!
En par rettede stavefejl og en sætning der fem minutter før lukketid bliver forvandlet fra en grim ælling til en svane, kan afgøre om der står f. eks. 8 eller 9 på dit eksamensbevis.
Læs teksten igennem en sidste gang inden du afleverer.

Staldtips til eksamensræset
Selv om du arbejder på PC, er det en god ide at have et stykke papir til at "skrible" på. Mindmaps, små tegninger og stikord skrevet på kryds og tværs af læseretningen kan være fødselshjælpere til de gode ideer.
 
Hold eventuelt små pauser der tillader dig at komme på afstand af skrivningen. Ofte er man så tæt på det man skriver, at man ikke er klar over om det er noget vrøvl man har gang i. Selv en lille pause på ikke mere end et minut kan skabe et vigtigt selvkritisk overblik.
 
Gå på opdagelse i teksterne/billederne.
Stil spørgsmålet hvorfor. Vær en læser fyldt af nysgerrighed og undren.
 
Vær tekstdetektiv. Måske modsiger teksten sig selv. Sæt teksten i krydsforhør.
Opfat teksten som en tiltalt i en retssag. De velvalgte citater er dit bevismateriale.
Påstå aldrig noget du ikke kan dokumentere ud fra teksten. Teksten er dit anker.
 

Generelt om stilens opbygning

 
Fedtsugning - referat er fedt
Når du har skrevet et afsnit i din stil, bør du læse det opmærksomt igennem og stille følgende spørgsmål: Stil på alle niveauer det ubehagelige spørgsmål: hvorfor?

Hvorfor har jeg skrevet denne sætning - dette afsnit. Uddyb med:

Hvad vil jeg vise med dette afsnit? Hvad er formålet med det? Tjener alle sætninger og ord dette formål?
Skær alle ligegyldige gevækster, i form af detaljer/iagttagelser der ikke bruges til noget, væk. Ofte kan man i en stil finde meget ligegyldig "fyldemandssnak". Især referatpassager gør stilen usund og overvægtig og det er aldeles "ufedt".

Vær derfor ikke bange for at skrive for meget. Scan blot efterfølgende dine sætninger igennem med Darwins berømte ord i baghovedet: Survival of the fittest (sentence)

Vogt dig i denne sammenhæng for citatmosaik. Lad heller aldrig citater tale for sig selv.

Indledning, afrunding og overledning
Vær opmærksom på om afsnittet indledes på en læservenlig/logisk/behagelig måde. Sørg også for at "binde en sløjfe" på hvert enkelt afsnits slutning. Træd i de sidste linier af afsnittet lidt tilbage og skriv dig på afstand af afsnittets "krop". Vær også opmærksom på om om slutningen af afsnittet og begyndelsen af det næste former en naturlig og læservenlig bro. Der bør være en logisk eller "poetisk" bro der naturligt leder læseren videre til det næste afsnit
  
Den røde tråd kan styrkes gennem flytning (og sletning) af afsnit.
Når du er næsten færdig med din stil bør du overveje om de enkelte afsnit står optimalt placeret i forhold til hinanden. Stilen bør udgøre et organisk hele.  Et enkelt afsnit eller flere kan måske flyttes og derigennem styrke den røde tråd, som skal lede læseren sikkert gennem din ord-labyrint. 

Et afsnit kan sammenlignes med et vitalt organ i stilens krop. Blindtarme bør fjernes efter samme overvejelser som dem du finder i "fedtsugningsafsnittet".
Din stil bør være som et harmonisk bygget hus. Måske har du i din besvarelse bygget et køkken oppe på skorstenen?
Alle mursten der ikke passer ind i stilens samlede arkitektur bør fjernes.
 
At forme sætninger i blødt ler
Det at skrive en stil kan sammenlignes med at modellere en figur i ler. Dette gælder især for den der skriver sin stil på PC. Hver enkelt sætning, hvert enkelt afsnit kan til stadighed omformes og forbedres indtil det tidspunkt du sætter din figur i ovnen til brænding gennem den endelige kommando: udskriv.
 

Opgavetyper  &  vejledning i hvordan du besvarer dem

OPGAVETYPEN: GØR REDE FOR - TAG STILLING TIL

 

I næsten alle eksamenshæfter i skriftlig dansk forekommer opgaver af typen:

                                         Gør rede for - tag stilling til...

Somme tider er der i opgaveformuleringen brugt nogle lidt andre ord og vendinger som f. eks:
Gør kort rede for hovedsynspunkterne i tekst... og diskuter...

Her er en vejledning til hvordan en traditionel, solid løsning af en sådan opgavetype kan disponeres.
 
I.
Start med en redegørelse for tekstens hovedindhold. En sådan redegørelse er IKKE et referat, resume eller genfortælling af teksten.
Redegørelsen skal være kort. Den bør max. fylde en fjerdedel af den samlede besvarelse og normalt ikke over 300 ord. I redegørelsen skal kort indgå hvad det er for en type tekst, hvornår den er skrevet og af hvem. Den dårlige redegørelse holder sig krampagtigt til tekstens rækkefølge - den gode redegørelse viser at du har overblik og i kommenterende form kan trække det vigtigste i teksten ud. Ofte er det en god ide hvis du starter med at skrive tre til fem korte punkter i kladdeform:
 
1) Forfatteren mener, hævder, påstår at....
2) Forfatteren ....
3) osv.
 
Når du først har fået sådanne punkter stillet op, har du et bedre overblik og kan nemmere formulere dem i en mere sammenhængende form bagefter.
Du kan også med fordel anvende et mindmap/tanketræ i denne proces.

II.
Brug et kort afsnit til at definere eventuelle begreber i opgaveformuleringen.
Fx. "moderne mennesker", "ungdomskultur", "oplysningstid", "naturalisme", "rindalisme", "eksistentialisme" "marxisme" osv.
 
III.
Disponer din stillingtagen/diskussion klart. Del din tekst op i underafsnit. Gør ét emne ordentligt færdigt ad gangen.
Sørg for at der er en "overskrift" - enten direkte formuleret eller underforstået - over hvert afsnit. Hvis du vælger ikke at skrive en overskrift til de enkelte afsnit, er det under alle omstændigheder en god ide at du på dit "kladdepapir" har en overskrift til internt brug. Det hjælper med til at holde fokus: én overordnet ide/ét emne = ét afsnit.
 
Inddrag gerne punkterne i den indledende redegørelse, men vær opmærksom på at du inddrager dem i en ny sammenhæng/ ny forståelsesramme så du ikke blot gentager dig selv.
 
Denne del af opgaven bør udgøre ca. tre fjerdedele af den samlede besvarelse.
 
Det er altid en god ide at bruge illustrerede eksempler. Eksempler kan hentes mange steder fra: egne erfaringer, aktuelle sager, litteratur, film, kunst osv. Men der skal naturligvis vær en klar plan i valget af eksempler; eksemplerne skal være relevante i forhold til den overordnede problemstilling i afsnittet/stilen.
Husk at du ikke kan bevise uargumenterede påstande med eksempler, men at du kan illustrere din solide argumentation med dem.
Når du bruger illustrerende eksempler så husk at gøre dem så præcise som muligt.
Overgeneraliserede eksempler der henviser til: nogle siger, mange mener, andre er af den holdning, holder ikke i byretten.
 
IV.
Træd nu tilbage og få overblik. Hold eventuelt en kort pause. Læs derefter opgaveformuleringen endnu en gang. Er der tillægsspørgsmål? Skal andre tekster eller måske billeder inddrages? Kan jeg flytte rundt på nogle afsnit og dermed synliggøre den røde tråd? Holder besvarelsen sig inden for opgaveformuleringens rammer? Har du løst hele opgaven?

V.
Slut nu din opgave af. Formuler i kort form hvad du nåede frem til. Vær opmærksom på at din afrunding
ikke bør være en blot og bar sproglig eller indholdsmæssig gentagelse af din indledning eller af delopsamlingerne fra de enkelte afsnit. Læs kort din indledning igennem. Danner indledning og afslutning en solid ramme om tekstens krop? Har du skrevet noget her som det måske ville være bedre at bruge i afslutningen? Indledningen bør være åben, inviterende, ukonkluderende, problemformulerende. Afslutningen er heroverfor lukkende, konkluderende, afrundende. Afslutningen bør skabe klarhed og ro i læseren og bringe de(t) svar han/hun har ventet på. I afslutningen ser vi "hvem morderen er."
 
 

OPGAVETYPEN: ANALYSE OG FORTOLKNING

I langt de fleste eksamenshæfter finder du mindst en opgave af typen:

Der ønskes en analyse og fortolkning af....

Den tekst der skal analyseres og fortolkes er normalt en kort novelle eller et kort uddrag af en roman, men det kan også være et digt.
Hvis du vælger at analysere og fortolke en tekst, kan du bygge din besvarelse op på den nedenfor beskrevne måde.
 
Del opgaven ind i tre hovedafsnit:
 
I.
Præsenter teksten.
Her skal følgende spørgsmål belyses - men ikke nødvendigvis i den her nævnte rækkefølge:
● Hvem har skrevet teksten? Hvad er titlen? Hvornår er den skrevet?
● Hvilken genre tilhører teksten?
● Hvor og hvornår udspilles handlingen?
● Hvordan er historien fortalt - fortælleren, synsvinklen?
● Hvem er hovedpersonen/hovedpersonerne og hvad sker der helt kort fortalt med dem? 
● Hvad er hovedtemaet/hovedtemaerne helt kort udtrykt?
 
II.
Hvad er vigtigt?
Nu går du videre med en nøjere undersøgelse af det som er vigtigst i teksten. Det du skriver i dette afsnit, må meget gerne være en uddybning af det som du lagde frem i det foregående. Men det må naturligvis som tidligere nævnt ikke være en sproglig eller indholdsmæssig gentagelse. I denne fase kan du i en af dig valgt rækkefølge se nærmere på:
 
● Hvad sker der med hovedpersonen/ hovedpersonerne på det ydre plan - på det indre plan?
● Hvad er det for konflikter, valg, beslutninger, eller lignende hovedpersonen stilles over for?
● Hvilken rolle udfylder de andre personer i historien?
● Hvad er fortællerens rolle? Hvem er fortælleren, og hvordan forholder fortælleren sig til det der fortælles  om?
● Er der gjort noget ud af miljøskildringen, og i givet fald hvilket miljø er der tale om? Hvad fremhæves som kendetegnende for det?
● Er der en særlig pointe i slutningen? 
● Hvordan skal titlen forstås?
● Hvilken grundtone er der i teksten? - satirisk, ironisk, humoristisk, alvorlig, vemodig, inderlig, varm osv.
● Er der et eller flere gennemgående symboler/billeder i teksten?

III.
Perspektivering
Sæt nu teksten ind i en bredere sammenhæng. Perspektivér teksten. Her er der mange muligheder. Find det som er mest relevant.
● Inddrag forfatteren og det der kendetegnende for ham/hende. Forfatterens "kendetegn" er imidlertid kun interessante hvis det lykkes for dig at finde en forankringspunkt i den foreliggende tekst. Undersøg om forfatteren har skrevet andre tekster der meningsfyldt kan sammenlignes med "din" tekst. Du kan også inddrage andre forfattere, måske fra samme tidsperiode eller fra andre perioder men med samme hovedtema som i "dagens tekst".
 
● Hvilken virkelighedsbaggrund findes i den tid, i det land, i det miljø teksten blev skrevet
● Hvilke tidstypiske (eller atypiske) politiske og eller filosofiske, psykologiske holdninger kommer til udtryk i teksten?
● Hvilket menneskesyn kan vi læse ud af teksten 
● Hvilken genre teksten et udtryk for?

Check sluttelig endnu en gang om dine perspektiveringer er forankrede i den aktuelle tekst. 
 

Check-liste  &  retteark til lærere

Opgaveformulering
Er  din besvarelse i overensstemmelse med den valgte opgaveformulering. Er den stillede opgave løst.

 Indledning
a) Introduceres emnet på en overskuelig, forståelig måde.
b) Er indledningen "finindstillet" på emnet.
c) Fænger indledningen - skærper den læserens lyst til at læse videre.
d) Undgår indledningen at forfalde til klichéer.

Præsentation af materialet
Har du præsenteret teksten/teksterne/billederne kort og klart

De enkelte afsnit
a) Er der en læservenlig indledning/ introduktion/indføring til emnet i det pågældende afsnit.
b) Er der en afrundende delkonklusion eller en opsamling/afrunding i de enkelte afsnit.
c) Er der en logisk eller "musikalsk" overledning fra det ene afsnit til det andet.
d) Er der et klart defineret tema for det enkelte afsnit.
e) Er der "fyldemandssnak" i afsnittene.

Sammenhæng
Kommer de enkelte afsnit i en meningsfuld, logisk rækkefølge - den røde tråd.

Forståelse
a) Har du forstået af indholdet i opgavens tekster.
b) Er du kommet ind "bag facaden" (detektivmetoden).
c) Er forståelsen af teksten/billedet dokumenteret ved hjælp af præcise og gode citater.
d) Bruger du alle dine iagttagelser.

Væsentlighed
a) Sætter du dine iagttagelser af detaljer ind i en større sammenhæng.
b) Har du skåret ind til marven eller fortaber du dig i detaljer.
c) Dybde i behandlingen af stoffet.

Balance
a) Balance mellem kommenteret referat/analyse/fortolkning.
b) Er der balance mellem de enkelte emner/tekster/billeder, der diskuteres.
c) Kombination af tekster/emner.

Stillingtagen- diskussion
a) Har du taget ARGUMENTERET stilling til materialet.
b) Er din stillingtagen klar, tydelig og uden modsigelser.
c) Bruger du alle dine iagttagelser og delkonklusioner/opsamlinger.
d) Er du ensidig i din emnebehandling.
e) Har du klart vist din læser hvad der er tekstens synspunkter og hvad der er dine egne synspunkter.

Konklusion
Er der en konklusion/opsamling  med et solidt afsæt i stilens krop.
Gentager konklusionen tidligere opsamlinger eller bliver del opsamlingerne præsenteret i et nyt lys.

Perspektivering
Er der en relevant perspektivering af emnet/konklusionen - er perspektiveringen forbundet med stilens krop og konklusion:

Har læseren en fornemmelse af at stilen er kommet "Hjem" (A - B - A) 

Overblik - Har læseren let ved at skabe sig et overblik:

Sprog
a) Stavefejl
    Tegnfejl  
    Syntaks - sætningopbygning

b) Er du velformuleret:
c) Præcision - udtrykker du hvad du mener - er dit sprog præcist:
d) Undgår du sproglige gentagelser:
e) Hvis du udtrykker dig i et meget abstrakt, højakademisk sprog - er det så velbegrundet i forhold til den tekst du arbejder med:
f) Eller skyder du små gråspurve med en overlitterær elefantbøsse.
g) Skifter du umotiveret stilleje:
h) Er dit sprog klichéfyldt:

Citatteknik
Har du gode, velvalgte citater:
Er de flettet organisk ind i din tekst:
Er din citatteknik korrekt:

Layout &  typografi
Er der et brugervenligt og pænt layout