|
T
E
K
S
T
E
R
|
Det folkelige
gennembrud, nyrealismen, er en retning der reagerer dels mod den sene naturalismes
pessimisme og livslede, dels mod symbolisternes eksalterede dyrkning af
det sjælelige.
Man vender sig bort fra storbyens dekadence og "fin de siécle" -
mentalitet og skildrer i stedet almuens liv med den nære kontakt med jorden
og naturen. Man forherliger disse menneskers rodfæstethed i en ældgammel
bondekultur, der på dette tidspunkt er ved at dø ud.
Den moderne grundtvigianske bondeklasse er i slutningen af 1800-tallet
blevet til en politisk magtfaktor. Partiet Venstre, bødernes eget parti,
oprettes i 1901.
Husmænd og daglejere bliver imidlertid ikke optaget i de rige bønders
klub. Mens selvejerbøndernes politiske magt konsolideres, bliver
landproletariatet ladt i stikken. Allerede Pontoppidan
havde øje for det enorme skel mellem selvejerbønder og landproletariat.
I 1905 oprettedes Det radikale Venstre som en udbrydergruppe fra Venstre.
Det radikale Venstre blev husmændenes og daglejernes parti.
De litterære spydspidser for landproletariat og husmænd bliver først og
fremmest Jeppe Åkjær og Johan Skjoldborg.
At den gamle husmandskultur synger sit sidste vers iagttages med et vist
nostalgisk vemod.
Det folkelige gennembruds forfattere er Jeppe Åkjær, Marie Bregendahl,
Skjoldbog, Thøger Larsen, Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen.
Johannes V. Jensen gør sig med en viljesanspændelse fri af den
symbolistiske "dekadencementalitet" og fokuserer i stedet på
"hjemstavnen" og den moderne tids virkelighed.
Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor
|
