AVISENS INDHOLD

DE JOURNA-
LISTISKE
FORMER     

Afspejlende
Journalistik

Den afspejlende journalist sidder  ved sit skrivebord med  sine elektroniske informationskanaler og formidler informationer og holdninger videre til offentligheden.

Opsøgende 
Journalistik

Opsøgende journalistik er detektivisk arbejde. 
Dens mål er information eller skandalen.
Den opsøgende Journalist arbejder i felten og afslører/afdækker forhold der af forskellige årsager har været holdt skjult for offentligheden. Pressen kan på denne måde være med til at overvåge at de demokratiske processer i den politiske offentlighed forløber korrekt. Den opsøgende journalistik kan også bevæge sig ind i socialsfæren for at afdække uregelmæssigheder (dokumentfalsk osv.) eller løfte dyner i en kendt persons intimsfære.

Kampagne
journalistik

En usædvanlig begivenhed, f.eks. en dramatisk voldsepisode, kan få en avis til at køre en kampagne om vold. Det medfører at de enkelte artikler bliver en del af en længere varende nyhedsføljeton der kan indeholde udtalelser (fra eksperter, politikere osv.), afsløringer og baggrundsartikler.

Kampagnejournalistikken skrives således til en bestemt lejlighed. (se lejlighedsdigtning)

Selviscene-
sættende
journalistik

Hvis en kampagne får politiske konsekvenser kan man tale om en "selviscenesættende journalistik" hvor den journalistiske proces bliver en del af et selvrefererende system: Avisen skriver åbenlyst eller skjult om sine egne "bedrifter". 
Et andet eksempel på en selvskabt nyhedsformidling kan være en baggrundsartikel om en person der har vundet et større beløb i en af avisen udskrevet konkurrence.

Jagten på store nyheder kan være en vigtig faktor i et medies forsøg på aktivt at gribe ind i et aktuelt handlingsforløb. 
I midten af 80erne blev BBC således anklaget for at have hyret en filipinsk kommunistisk guerillabevægelse til at overfalde en troppetransport. 
Et andet grotesk eksempel på denne journalistiks indflydelse på sit eget "beskrivelsesfelt" kan ses i paparazziernes indirekte medskyld i prinsesse Dianas død.

Tilbage

STOF-
TYPER

Under-
genrer

Tilbage

Lederen

Lederen udtrykker avisens officielle holdning til først og fremmest aktuelle politiske og kulturpolitiske emner. Lederen er som den ældste faste rubrikgenre også en garant for stabilitet og kontinuitet. Som en arv fra partipressens dage forfægter lederen mere eller mindre åbenlyst politiske standpunkter der går i tråd med  avisejernes og avisens lederkollegie. 
Lederen er en baggrundskommentar der blander kommentaren med referat. Argumentationsformen er upersonlig og saglig. 1.person (jeg) ental erstattes (agentivstrygning) af former som "man" og "vi" ledsaget af passivkonstruktioner ("Det skal her pointeres") 
Retoriske kunstgreb bløder op på den formelle stil. Eftersom lederen har et politisk budskab der skal ud til læseren, anvendes der ofte kneb kendt fra retorikkens verden. Lederens stærke appel til læseren kan således understøttes af retoriske spørgsmål (spørgsmål, der lægger svaret i munden på læseren). Appelfunktionen kan også understøttes af kendte talemåder eller leg med disse vendinger, ironi, underdrivelser og overdrivelser.
Lederen har både til opgave at bekræfte kernelæseren i hans politiske samhørighed med bladet og overtale nye læsere til at skifte ståsted. Især formiddagsbladene bruger i kraft af deres mindre kernelæsergruppe overtalelsen som virkemiddel. Den sproglige appel kan her tit antage en populistisk (og humoristisk/ironisk) aggressiv tone.
Kompositionen i en leder er ofte bygget op følgende måde:
1) Præsentation af emnet
2) Problemformulering
3) Konklusion og handlingsperspektivering.
Lederne giver også anledning til avisernes indbyrdes diskussion og "hunderituelle" markering af forskellige politiske og kulturelle ståsteder. Lederne krydsrefereres og citeres, ofte ledsaget af ironiske kommentarer. Nogle aviser har prioriteret denne form for profilering så højt at lederkommentarerne har fået faste klummer.      

Kronikken

Kronikkens elastiske form giver i princippet plads til selv en god gymnasiestil. Dog er kronikkens hovedformål at give en avis mulighed for frit at betjene sig af prominente kulturpersonligheder, politikere og forfatteres litterære resurser. Det var den berømte chefredaktør Henrik Cavling (1858 - 1933) der i 1905 "opfandt" kroniken som han selv kaldte den (jvf. Politiken m. ét k).  Georg Brandes  skrev en  kronik i 1905 og var dermed den første på denne nye  platform hvor kulturpersonligheder der aldrig ville lade sig ansætte af en avis, kunne udfolde sig. Kronikformen blev hurtigt efterlignet af de andre blade. 
Gennem kronikken kan en forfatter nå et større publikum end gennem end gennem sin mere eksklusive litterære produktion. Forfatteren Johannes V. Jensen  har rekorden som kronikør med 449 kronikker. 
Kronikken er et velegnet talerør for såvel videnskabsmanden som for kulturpersonligheden. Den kan handle om alt lige fra personlige oplevelser til kulturelle eller politiske spørgsmål - dog hovedsageligt inden for essayets og tidsskriftartiklens form.

Kronikken hører til inden for kommentarens menings og debatformer. Kronikken er siden Cavlings tid avisens mest prestigefyldte genre. Gennem et sprogligt overlegent og litterært gennemarbejdet sprog, der ligger et niveau over den almindelige avistekst skal kronikøren vise sig værdig til optagelse i logen.  (Politiken modtager i snit 20 kronikker om dagen) I modsætning til lederens mere anonyme sprogstil er kronikken en mere personlig meningsgenre der også ledsages af et portrætfoto af kronikøren.
Selv om kronikken er et stykke l´art pour l´art, er den dog rent emnemæssigt forpligtet til at være på bølgelængde med samtiden. Kronikken bør tage samfundslivets puls. 

Beslut-
ningen

Beslutningen refererer, ofte med udgangspunkt i et personinterview, politikeres og offentlige myndigheders beslutninger. Beslutningen kan følges op af kommentarer fra andre politikere, eksperter eller tilfældige folk "fra gaden".

Udtalel-
sen

Udtalelsen referer, ofte med udgangspunkt i et personinterview, politikeres og offentlige myndigheders beslutninger. Udtalelsen kan følges op af kommentarer fra andre politikere, eksperter eller tilfældige folk "fra gaden".

Nyheds-
historien

Nyheden

Nyhedshistorien har fælles rødder med noten. Udgangspunktet for kan være en pressemedelelse, men i nyhedshistorien går journalisten på jagt efter mere materiale. Han interviewer personer, der er direkte involverede i nyheden. Derudover kan han hente relevant information fra eksperter eller fra andre mediekilder (internet, andre aviser osv.). På denne måde fremstår nyhedshistorien som et produkt af flere forskellige kilder. Nyhedshistorien er den fastansatte journalist gebet. Hans uddannelse går bl.a. ud på at sammensmelte alle disse kilder til en ensartet historie. Myten om den allestedsnærværende stressede detektiv-journalist har sin oprindelse i nyhedshistorien. 
Nyhedshistoriens formål er ikke at kommentere eller vurdere, men blot at referere et stykke virkelighed. 
At nyhedshistorien dermed ikke fremstiller en "objektiv virkelighed" kan illustreres med fotografiet hvor synsvinkel og motivudvælgelse kan være særdeles effektive måder at kommentere verden på. F. eks er 30.000 døde i et jordskælv i Tyrkiet en kraftig beskåret nyhed i forhold til en nyhed om et tilsvarende antal døde i Los Angeles.  
Nyheden
En nyhed har højeste prioritet i en avis. Det er den der rydder forsiden. En nyhed skal sælge avisen. Den søger i forlængelse heraf følelsesmæssigt at appellere til læseren. Dette sker først gennem fængende illustrationer og overskrifter og senere i brødteksten via en vinkling (synsvinkel) der gør det let for læseren at identificere sig med begivenheden. Man kan f.eks. skildre en katastrofe gennem et øjenvidne der kunne være en potentiel læser af netop denne avis. Brødteksten understøtter den sanselige oplevelse hos læseren gennem beskrivende detaljer. Nyheden kan på denne måde blive til oplevelsesjournalistik hvor den subjektive oplevelse gøres til underholdning. Ofte vil man i formiddagsbladenes appelhunger finde uoverensstemmelser mellem overskriften og brødteksten i nyhedsartiklerne. 
Sensationsnyheder og skandalenyheder retter sig efter de samme regler som er formuleret for moderne kunst: grænser bør overskrides - kaos fortrækkes frem for orden - chokket foretrækkes frem for det forudsigelige - konflikten er bedre end freden.  
Dette hænger sammen med selve læsersituationen.

En typisk begivenhedsreportage kan tage udgangspunkt i et referat af et politisk topmøde, en konference, en messe, en demonstration mod verdensbanken osv. Reportagen er  på linie med nyhedshistorien, men reportagen udvider genren med en journalistisk beskrivelse. Journalisten indfanger læseren gennem at muliggøre identifikation med beskrivelsen. Det betyder dog ikke at journalisten  bedømmer eller kommenterer direkte. Hans eventuelle holdningsbearbejdning af læseren kan være camoufleret i selve beskrivelsen, i måden han interviewer på eller i selve prioritetsrækkefølgen i nyhedsreferatet. Et eksempel på det sidste kan ses i den aktuelle konflikt mellem Pakistan og Indien hvor den skjulte holdningsmanipulation viser sig gennem at Pakistans synspunkter (I CNN og dermed i alle "dikkehalemedierne")  næsten altid citeres først. I terrorkrigen i Afghanistan er USA i lommen på det militærdiktatoriske Pakistan.
Verdens største demokrati, Indien, må derfor nøjes med at spille mediernes anden violin.  

Baggrundsartiklen lægger sig som regel op ad  beslutningen eller udtalelsen og forklarer i forlængelse heraf sammenhænge, som ikke umiddelbart er synlige. Baggrundsartiklen går således bag om nyheden for at udstille dens forudsætninger og årsagsammenhænge.
Baggrundsartiklen kan også uddybe sammenhænge ud fra et portræt af et enkelt individ. Baggrundshistorierne starter som ideer hos journalister og redaktører og planlægges praktisk i forvejen ud fra et givent økonomisk budget. Som regel vil et helt team af journalister være sammen om at løse opgaven.
Denne form betjener sig hovedsageligt af genrerne interview, reportage og referat.

Featuren (engelsk - ansigtstræk)  I en let litterær stil i kroniklængde behandles emner som mode og livsstil (rejser, mad, slankekure osv.). Featuren er kulturelt perspektiverende og i familie med kronikken. Men i modsætning til kronikken er den ikke en fast rubrik. Featuren underholder og overtager ofte anmeldelsens plads  f. eks i form af en mere underholdende, fri boganmeldelse, der lægger vægt på at formidle selve oplevelsen ved at læse bogen. Featuren er akkompagneret af en stort opsat  billedside, farvede illustrationer og gennemtænkt layout. Featuren er en visuelt og "drømmende" anlagt form, der ikke interesserer sig for sociale eller politiske kontraster.

Læser-
brevet

Læserbrevets krævende kortform formidler ideelt set kun én mening. Læserbrevets indholdsmæssige "motor" bruger som regel forargelse som brændstof. Efter at emnet er blevet præsenteret, konkluderes der med fynd  og uden behovet for den store argumentation.

Debat-
indlæg

Debatindlægget ligner læserbrevet, men er mindre emotionelt anlagt og mere formet som en tale. Debatindlægget lægger også større vægt på argumentationen.

Petitstof

Petit handler  om små situationer fra hverdagen belyst af journalisten i Causeriets ofte humoristiske og bevidst "lommefilosofiske" form. Petit findes således også som "spøg og skæmt". Men petit kan også dreje sig om causerende (kommenterende) omtaler af receptioner. Petitstof findes oftest på avisens sidste sider.

Noten

En note er en kort meddelelse på ca. 20 ord. Nyhedsnoten gengiver aktuelle begivenheder i kortform ud fra grundspøgsmålene: Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvorfor? 
Noten har sit eget sproglige univers, der afspejler notens forpligtigelse til at fremstille tørre kendsgerninger på en ultrakort, fængende måde.
Notens forkortelses- og bearbejdelsesproces kaldes for genvridning.

Anmeldelser

TV  Radio

Portrættet

Portrættet kan tegne en livshistorie eller en profil med udgangspunkt i biografiske data. Portrættet kan være objektivt eller subjektivt drillende, ironisk eller rosende. Portrættet er som noten en form for forkortelseskunst hvor kun det allervigtigste af et menneskes liv står tilbage.

Nekrolog

En nekrolog er et portræt af en afdød person og bliver som sådan både en nyhed, et portræt og en fortolkning af sorgen (katharsis).

Billeder

Visualizing - billedsiden understøtter teksten. Pressebilledet kan have sin egen kunstneriske æstetik.

Annoncer

Forscrap - forhåndsomtaler af begivenheder

Reklamer
Reklamerne lever i deres eget kommercielt definerede univers.
Avisen er bl.a. afhængig af reklameindtægter. 

Tegneserier

Tegneserier er i familie med det underholdende petitstof. Som regel placeres det sammen med petitstoffet på avisens bagerste sider. Efter en hovedret serveret "med en rystende klode som underlag" er der tid til en lille let dessert.

ARTIKLENS OPBYGNING

ARTIKLENS
OPBYGNING

Set ud
fra læse-
situationen

Grundig
Informativ
læsning

En artikel kan være skrevet ud fra et ønske om at føre læseren fra tekstens begyndelse til dens ende.
En sådan artikel kan have følgende opbygning:
1) Motivation
Overskriften lokker læseren ind i tekstens rum.  I sit forsøg på at overtale til læsning til  kan overskriften miste sin forankring i det egentlige emne.
2) Identifikation
Overskriften og artiklens indledning appellerer til at læseren identificerer sig med
emnet eller den/de personer der er i fokus i teksten. 
3) Information
Artiklens krop handler om emnet/personerne der belyses via referat/interview.
4) Konsekvens
Hændelsernes konsekvenser fremlægges, som de fremstår enten i  nutiden eller i fremtiden.  

Frokost
læsning

Ofte kan en journalist ikke være sikker på at læseren vil prioritere en fuld gennemlæsning af artiklen. Artiklen må i forlængelse heraf være opbygget således at læseren undervejs i læsningen kan forlade teksten på et hvilket som helst tidspunkt. Denne artikeltype har tredelt opbygning der består i en blanding af 1) motivation, 2) identifikation, 3) information, og 4) konsekvens i hvert enkelt afsnit:
Motivation (se ovenfor)
1) Nyheden kort fortalt
2) Nyheden uddybet gennem referat, interview og reportage
3) Flere detaljer gennem referat, interview og reportage

US-NEWS

Hi! - motivation       You! - identifikation       See - information      So - konsekvens

SPROG

INFOR-
MATION

Det journalistiske sprog kan generelt set karakteriseres gennem følgende stikord alt efter tekstens indhold/form/hensigt. 

Anonymt - Bortset fra mærkevarejournalisters produkter er det ikke meningen at tekstforfatteren skal træde frem i teksten.
Enkelt & funktionelt - Korte afsnit - én mening pr. sætning - relativt få bisætninger knyttet til hovedsætninger - let forståelige ord henvendt til et bredt.

IDENTI-
FIKATION/
MOTI-
VATION

Appellerende & underholdende - Adjektiver (tillægsord), billeder, metaforer 
layout, typografi

SYNTAKS/
SÆTNINGS-
OPBYGNING

Læservenlighed er fællesnævner for de fleste sproglige kendetegn i det journalistiske sprog. Generelt vil der være én mening pr. sætning, hvilket igen skærer ned på antallet af bisætninger pr. hovedsætning.
Sætninger med bagvægt, dvs. sætninger hvor hovedsætningen kommer først efterfulgt af bisætninger, er dominerende både i tale sprog og avissprog.
Der anvendes også fortrinsvist aktive rene verber frem for passive.
Ofte vil man se at journalisten ikke kan frigøre sig fuldstændigt fra sin kilde. Dette vil kunne ses i form af en vis sproglig afsmitning fra kilden.

I nyere tid er der i høj grad også tale om en syntaktisk afsmitning fra udenlandske mediers, især USA´s sprogbrug. Engelsk sætningsopbygning fra f.eks News Week og Time "undersættes" til dansk. 
Især vil man finde dette  "avistalesprog" i form af en hovedsætning der starter med en underordnende konjunktion og ikke indeholder et substantiv. (eks: "Hvilket betyder fred i området...."
Ofte vil sproget også ligne talesproget i dets brug af sætninger, der ikke nødvendigvis har et substantiv og et verbum (grundled og udsagnsled).

AFSNIT

Afsnittene er generelt korte - deres indgang og udgang er  (parallelt med hele artiklens opbygning)  udsat for en ekstra dosis "litterær muskuløsitet". Dette skyldes:
1) behovet for i indledningen at fange læseren (med f.eks en hookline eller en teaser) og 
2) i slutningen at give læseren en følelse af at han er blevet klogere.

ORDENE

Ordene tager form efter tekstens indhold og formål. Ofte vil der f.eks. i referater fra retssager finde en sproglig afsmitning fra kilden sted (kancellisprog). 

AVISENS  AFSENDERE

Ejerne

Journa-
listerne

Freelance:
Anmelderen

Redak-
tionen

En avis har som regel flere redaktioner alt efter avisens størrelse. Redaktionerne er ordnet i samklang med stofområderne og udgår fra følgende tre departementer: indlandsredaktionen, udlandsredaktionen og redaktionssekretariatet. Hvilke redaktioner der er højest prioriterede, afhænger af avisens profil. F.eks. er Politiken kendt for en stor kulturredaktion.
Udlandsredaktionen i store medier følger verdens puls gennem sine tentakler i form af korrespondenter placeret i verdens hovedstæder. Udenlandske nyheder kan også komme fra de store presseagenturer som .f.eks. Associated Press (AP - USA) eller det engelske Reuters. 
Internet er efterhånden også en særdeles vigtig nyhedskilde.
Indenlands nyheder kan kanaliseres ofte gennem Ritzaus Bureau. 
I redaktionssekretariatet skabes der et samlet overblik over de mange nyhedsstrømme og tilhørende genrer. Dette sekretariat skal så foretage en prioritering og udvælgelse af stoffet. Det er også redaktionssekretærens opgave at forfatte de appellerende overskrifter.

AVISENS MODTAGERE

Læser-
profiler

Læse-
situation

Nyhedens 
rituelle 
funktion