|
Ordet
"ekspressionisme" lanceres i Tyskland i 1911 i forbindelse med
malerkunsten.
1. verdenskrigs
grusomhed
Ekspressionismen
starter herhjemme i slutningen af 1. verdenskrig. (1914-1918)
Der er økonomisk opadgående konjunkturer indtil 1914. Krigen kommer som et chok for de fleste og kuldkaster den optimistiske tro på
fremskridtet og den menneskelige fornuft.
De ufattelige og meningsløse
grusomheder begået i skyttegravsslagene truer forestillingerne om
eviggyldige menneskelige og religiøse idealer. At verdenskrigen kan blive
så blodig, skyldes den nye teknik som man så naivt har troet skulle
frisætte menneskeheden fra det fysiske arbejdes slaveri.
Den Russiske revolution - 1917
Med den russiske revolution i 1917 er det vestlige kapitalistiske system
ikke længere
en politisk naturlov for nationer.
Albert Einstein og det relative verdensbillede
I 1916 offentliggør Albert
Einstein General Theory of Relativity. Dermed kan den newtonske
beskrivelse af den fysiske verden heller ikke længere give nogen sikkerhed.
Alt er relativt.
Simund Freud og underbevidstheden
Sigmund Freud beskriver samtidig en indre
ikke-logisk verden. Menneskets dunkle underbevidsthed bliver
kortlagt. Se
Freud som tegneserie
Massemedier
Med omnibuspressen bliver avisen til et
egentligt massemedie med centrum i de hastigt voksende storbyers flimrende liv. Verdens urolige nyhedsliv trænger ind i den trygge intimsfære
både gennem aviser og radio.
Verden er i kaos. Tilværelsen
opleves uden en på forhånd givet mening.
Men ikke alle oplever det som et tab.
|
|
Ekspressionismen er et
opgør med naturalismens sterile objektivitet hvis ideal er at skildre virkeligheden så
naturtro som muligt.
Ekspressionisterne lægger som symbolisterne
vægt på at kunsten ikke skal være en
efterligning af en ydre objektiv virkelighed, men en gengivelse af en indre
subjektiv virkelighed. Men hvor symbolisterne søger at skabe en
poetisk religiøs, metafysisk virkelighed ud af kaos, nøjes
ekspressionisterne med at udtrykke den indre virkelighed
i voldsomme farver og former:
...at reproducere visse menneskelige oplevelser som de var. (Otto Gelsted)
Eksisterende sprogformer, syntaks, typografi
og digteriske vedtægter sprænges for at give plads til at kaosoplevelsen
kan trænge helt ud i den sproglige fremstillingsform:
At få
billedet til at knalde, få linierne til at skratte af stejl kraft og
pragt, gengive virkeligheden, som den er, når man oplever den
stærkest... (Harald Giersing)
Det ovenstående citat demonstrerer
også at voldsomme adjektiver (tillægsord) er et af ekspressionistens fortrukne
kosttilskud.
Ekspressionisterne viser i deres digtning at kaos ikke kan udtrykkes i et
pænt, velordnet og regelbundet sprogligt univers. Netop i denne søgen
mod det rent sproglige sammenbrud som lyrisk udtryksform bliver
ekspressionismen til en forløber for den senere modernisme.
|
|
Den tidlige ekspressionisme hentede
inspiration og næring fra de italienske futurister. Den italienske futurisme var
en høj oktan fremtidskunst der skabte kunst ud af og i bilvæddeløb og
håndgranaters udseende.
Digterne begejstres og berusede sig
poetisk i de nye tekniske fremskridt og storbyens
kaotiske liv. Denne hvad man kunne kalde glade nihilisme hentede sin
ammunition i vildskab, vitalitet, fandenivoldskhed, tempo og hurtig
handling. Futurismen blev således
startskuddet på det kulturfænomen der betegnes som de vilde tyvere.
Krigsbegejstring
En del af futurismens fascinationsenergi kan føres tilbage til krigsbegejstring. I tidsskriftet Klingen
(1917) skriver Emil Bønnelycke i 1919:
|
|
Hengiv
jer kammerater, i lytten til Sangen i Luften
Den lystiges Lyd er den, der lovsynger døden.
Fløjt med den melodiske Fløjten af Fuglene Projektilerne.
Fløjt den berusede og unge Overmods Fanfare. |
|
Krigsbegejstring kan som fænomen i Danmark ses allerede
i 1848.
Herman Bang har en fremragende kritisk skildring af dette fænomen i romanen Tine. Men hvor
krigsbegejstringen i 1800-tallet var knyttet tæt sammen med
nationalfølelsen, følelsen af at høre til og kæmpe for en dansk
nation, er krigsbegejstringen her under Bønnelyckes pen renset for
nationale bindinger. Det ovenstående citat fra Klingen kunne
minde om Symbolismens kunstneriske
fascination af det hæslige.
Men i Bønnelyckes regi peger den ekstatiske besyngelse af krigen ikke på
en hinsides, åndelig verden.
Poetisk sanseberuselse
Digteren beruser sig i stedet for i nuet
- et nu fuld af ekstreme sansninger.
Tom Kristensen "tilstod" på sine gamle dage i bogen Tom på
Thurø at han som ung digter (uansvarligt) havde boltret sig i
voldsomme episoder og adjektiver - især yndede han at beruse sig i
stærke farver.
Denne ungdommelige sanseberuselse er et gennemgående træk for hele
den ekspressionistiske periode.
Nye tekniske gennembrud - Poetisk fusion af teknik, kunst, menneske og maskine
Den Italienske
futurist Marinetti skrev i sin bog Den Futuristiske kogebog:
Gennem
intuitionen vil vi
erobre den tilsyneladende uovervindelige fjendtlighed der adskiller
vores menneskelige kød fra maskinernes metal.
Den 1. Verdenskrig skabte en perfekt grobund for teknologiske
gennembrud. Især bilernes og flyvemaskinernes pludselige tilsynekomst i
20ernes hverdagsliv var med til at skabe
en kollektiv følelse af samfundsmæssigt nybrud der både kunne varsle
undergang og Utopia. Johannes V. Jensen beskriver visionært det moderne
New York set fra luften i sit digt Flyveren (1926). Ildevarslende,
men også dybt fascineret af synet af skyskraberne spørger han i
digtet læseren: Så du Manhattans Babel?
Den ekstatiske besyngelse af de tekniske fremskridt kan man især finde i Emil Bönnelyckes
katalogdigte.
Bönnelycke akkompagnerede sin oplæsning med skud fra en ladt pistol. Det
er ungdommens egen både skabende og destruktive overskudskraft der
hyldes:
Fløjt den berusede og unge Overmods Fanfare.
20ernes radikale teknokulturelle paradigmeskift blev af futuristerne
hilst velkommen med en
kunstnerisk attitude der minder om de tidlige romantiske kunstneres
begejsrede opdagelse af natuen og det naturlige menneske.
Marinetti så som romantikerne intuitionen som det kunstneriske
omdrejningspunkt. Blot blev
Ånden i Naturen
erstattet med Ånden i teknikken. Denne avantgardeeuforiske
stemning blev på samme måde som strurm
und drang-perioden i den tyske romantik til en forløber for den
vestlige
ungdomskultur (der fra 50erne og frem til i dag har gjort sig den den
herskende kultur).
Lev stærkt og dø ung - poetisk fascination af destruktion.
Johannes V. Jensen lader i digtet Flyveren Manhattan blive til
det bibelske Babelstårn. Parallelt hertil anvender Bönnelycke det græske ord overmod,
der henviser til Ikarosmyten. Futuristerne var klar over at den moderne
civilisation bevæbnet med radikalt nye tekniske våben var på vej til at
gøre sig til herrer over naturen og dermed var på vej til at erobre et
område der hidtil havde været forbeholdt "Gud". Både fortællingen
om Babelstårnet og Ikaros fortæller at menneskets overmodige stræben mod
solen bliver straffet. Men selv om futuristerne er vel vidende om
farerne ved teknikkens erobring af naturen fløjter de med Bönnelycke
ubekymret videre. Futuristerne er ikke bange for forfald og "straf".
Bönnelycke skriver i det visionære programdigt
Aarhundredet:
Menneskene er ligesom blevet bange for sig selv ved Følelsen af at
tage Magten fra Elementerne ... Deres Ringhed har kulmineret i Krigens
morderiske Morads, og hvor Ringheden kulminerer, begynder en Storhed.
Afmægtige ved Synet af deres uoverskuelige Forvildelser rejste de sig,
retledede af deres Afmagt, oplever deres Genfødelse, vor Tids
Renæssance.
Derfor er du, Århundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid, en
Jubeltid. (1918)
Endnu engang ser man påvirkningen fra Nietzsche i en dansk digter.
Men i Bönnelyckes forståelse er overmennesket det tekniske menneske der
tager Magten fra Elementerne ...
Selv om Bönnelycke her er futuristisk optimistisk, er der gennem hele
perioden samtidig en moderne følelse af at leve i den sidste tid. Et
paradoks ved futurismen er således dens fremtidsskræk - en angst for
fremtiden der imødegås ved en intens og ungdommelig "flugt" ind i
nuet. Her i dette nu fløjter digterne den unge Overmods Fanfare,
mens de beruser sig i farver, lyde
og stærke oplevelser.
Romanen Hærværk af Tom Kristensen blev skrevet så sent som i
1930 opsamler den på mange måder 20ernes stemningsmæssige hovedtemaer.
Et berømt citat fra et centralt digt i bogen lyder således:
Jeg har længtes efter hærværk, skibskatastrofer og pludselig død.
Hærværk var Tom Kristensens
selvbiografiske forsøg på litterært-terapeutisk at forstå sin egen angst.
I ovenstående citat får man en fornemmelse af hvorledes Tom Kristensen
imødegår denne angst ved så at sige at skrive sig kunstnerisk ind i den.
Angsten mødes, men omskrives til voldsom poesi i selve mødeøjeblikket.
Tigeren ses i øjnene, men først efter den er sat i et litterært
ekspressionistisk bur.
Den visionære
futurisme
Otto Gelsteds digt Reklameskibet
(1922) er et af dansk litteraturs mest visionære
digte. Digtets kritiske skildring af den 20er moderne amerikanske kultur
er stadig aktuel her i skrivende stund 2007! Den moderne
hypekulturs
mediefocus på det ekstreme:
plastisk kirugi og digtets visuelle, mosaikagtige og kaotiske opremsning af reklameskibets
inventar minder om moderne
klippeteknik i film og musikvidoer. På samme måde som den russiske filmskaber Eisensteins
værk Panserkrydseren Potempkin og adskillige andre kunstneriske
frembringelser fra perioden varsler Reklameskibet med visionær
klarhed det moderne teknologiske samfunds ankomst og udvikling.
I 20erne blev
det hype- og mediestyrede samfund
vi har i dag født.
Lad os i denne sammenhæng vende tilbage til Emil Bönnlyckes digt
Aarhundredet:
Derfor er du, Århundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid, en
Jubeltid. Så voldsomt har Menneskeheden aldrig før følt. Så heftigt har
Verdensstemningerne aldrig svinget.
Interessant er det med udgangspunkt i dette citat at se i hvor høj
grad futurismen reflekterer over dens egen kunst - såvel indholdsmæssigt som
formmæssigt.
Futurismen og de danske gullaschbaroner
Den futuristiske kunstners livret er gullasch. Det neutrale Danmark
eksporterer fødevarer, især kød til de krigsførende lande. Denne
"gullasch-eksport" af fødevarer i en ofte ringe kvalitet skaber
en nyrig
overklasse, gullaschbaronerne. Den ubekymrede besyngelse af nuet og fremtiden er "gefundenes fressen" for gullaschbaronen.
De mange hurtigt tjente penge og den tilhørende festkultur giver
futuristerne et lydhørt publikum.
Futurisme bliver til ekspressionisme
Futurismen afløses eller måske
rettere transformeres som kunstnerisk
bevægelse i begyndelsen af 20´erne, hvor sker der en
drejning mod en skarp kritik af den
moderne (amerikanske)
civilisation og mentalitet.
Futuristernes poetisering af teknik og tekniske genstande skabte
gennem fusionen af æstetik og maskinel funktionalitet forudsætningerne for det
der senere blev til industrielt design.
|
|
Æstetisk,
etisk & eksistentiel ekspressionisme
|
|
Æstetisk Ekspressionisme
Det rent æstetisk
livssyn er kendetegnet ved at man ikke tager moralsk/etisk stilling.
Den æstetiske ekspressionisme er i denne forstand blot en videreudvikling
af futurismen.
Futurismens ubekymrede dyrkelse af fart, krig og teknik er heller ikke
langt fra Nietzsches livssyn der forkynder, at "den dansende stjerne fødes
i kaos".
Dette billede appellerer stærkt til mange danske ekspressionister.
Ramt af Nietzsches aforisme sigter Tom Kristensen med sin pil mod
den dansende kaosstjerne og proklamerer at:
Jeg har længtes mod hærværk, skibskatastrofer og pludselig
død - Hærværk-1930
Denne længsel udtrykkes også i En damper, en djunke, en sampan.
Her omskabes en ulykke til et grusomt og
humoristisk festfyrværkeri i farver og død.
Den æstetiske
ekspressionisme udspringer således måske af en angst over for
tilværelsens absurditet. Denne angst følges af en trang til at udfylde tomrummet med
stærke oplevelser og handlinger.
Etisk Ekspressionisme
Den etiske ekspressionisme stiller sig fra begyndelsen af 20´erne stærkt kritisk over for de
glade nihilisters æstetiske uansvarlighed. Den etiske ekspressionisme bruger alle den
æstetiske ekpressionismes stærke virkemidler, men søger samtidig at
tage kritisk stilling og holdningspåvirke sit publikum ved at sætte
det skildrede ind i en større sammenhæng.
Med rødder i den tyske greul-ekspressionisme forsøger Broby
Johansen i digtsamlingen Blod
1922 at skabe ekspressionistisk kunst, der også tager stilling
til social nød og uretfærdighed.
Digtsamlingen blev dog beslaglagt ved dom og Broby Johansen blev tiltalt.
Reklameskibet
(1922, Otto
Gelsted ) er et ægte
ekspressionistisk digt der samtidig tager politisk venstreorienteret stilling til den kapitalistiske,
amerikanske kultur. Digtet er tilegnet marxisten H.R.K. - Hans
Rudolph Kirk.
Gelsteds marxisme tager dog ikke udgangspunkt i klassekamp, dvs. i
arbejderklassens kamp mod undertrykkerne. Han lader i stedet et enkelt
individ udføre hele arbejdet. Dette er et meget typisk træk i kulturadikalismen:
den beåndede, geniale, intellektuelle ener opdrager folket eller fører
det til frihed.
Efter den 11. September er digtets slutning tankevækkende. Forherliger
Gelsted terrorisme?
Det er svært for den intellektuelle kunstner at undslippe Nietzsches
indflydelse - at komme ud af salon(kommunism)en. Ener-attituden nedarves i
generation efter generation af forfattere. I denne forstand er digtet Engelske
Socialister af naturalisten Holger Drachmann kulturradikalt.
Her er det også den udvalgte ener der med en brandtale til arbejderne
opildner til revolution.
Eksistentiel Ekspressionisme
I digtet Ångest, Ångest er
min arvedel, bliver angsten for det tomme rum, horror vacui, fremstillet uden æstetisk fascination eller etiske holdninger der kan frelse os ud
af kaos.
Angstens tilstedeværelse konstateres - den begrædes, men den er et eksistensvilkår - en
"arvedel".
|
|
Kulturadikalismen
|
|
I perioden 1925-30 er plads for den sorgløse
livsglæde (Seedorf, Schade).
Man er optimistisk m.h.t. fremtiden.
Men de fleste forfattere vender sig først og fremmest mere nøgternt mod et engagement i
samfundslivet.
Kunstnerne forenes nu med de venstreorienterede intellektuelle og forpligter
sig til at føre stafetten fra G. Brandes
kulturkritik videre i et angreb på den borgerlige kultur.
Kulturradikalismens vigtigste våben er dialogen. At få problemer
til debat i offentligheden ses som en farbar vej til
samfundets forandring. Denne kulturkamps humanistiske tro på at oplysning
gennem dialog kan forandre, kan føres tilbage til oplysningstiden.
I naturlig
forlængelse af debatformens betydning for kulturradikalismen får
tidsskrifterne en dominerende rolle:
Clarté, l926
Clarté er et socialistisk,
venstreorienteret tidsskrift. Medarbejdere er Hartvig Frisch, Otto
Gelsted, Hans R. Kirk
Kritisk Revy,
1926-28 Funktionalismens talerør
I begyndelsen er Kritisk Revy de unge arkitekters tidsskrift,
men snart bliver det også forfatternes tidsskrift.
Kritisk Revy bestræbte sig på at arbejde for en
demokratisk kultur - ud fra et kritisk rationelt socialt og humanistisk syn.
Hovedmanden var arkitekten Poul Henningsen(PH).
Disse tidsskrifter
skaber udfoldelsesmuligheder for den nye
generation af socialt engagerede kunstnere der kommer til at dominere
åndslivet langt ind i 30´erne.
|
|
Funktionalismen
|
|
Funktionalismen og dens talerør, Kritisk
Revy, er først og fremmest arkitekternes nye platform. Centrum i den ny
retning er totemfiguren Poul Henningsen.
De nye funkis-arkitekter starter med at rydde op i det biedermeierske
klunkehjem.
Med udgangspunkt i oplysningstidens og det moderne gennembruds
fornuftsidealer forsøger funktionalisterne at skabe en ny og funktionel
byggestil.
Alt i hjemmet, fra brugsgenstande til boligindretning, bør fungere
funktionelt frem for at klunke-pynte. Klarhed og logik bør præge hjemmets
indretning - med Poul Henningsens ord: "en stol er til at sidde i,
og en lampe til at give lys" (Alle
kender PH-lampen)
For PH er et klart og logisk opbygget hjem forudsætningen for en sund og
demokratisk adfærd. PH´s ideal er oplysningstidens
fornuftsmenneske. Med udgangspunkt i arkitekturen skabes der således
frugtbare diskussioner om børneopdragelse, social uretfærdighed, seksualitet ect.
Den kommunistiske teoretiker Karl Marx er en vigtig inspirationskilde.
Men især Sigmund Freuds teorier om det
ubevidste driftsliv kommer til at spille en stor rolle for funktionalisterne
i deres bestræbelser på at "frigøre" mennesket fra dets
(selv)undertrykkende (små)borgerlighed.
Funktionalisterne og de kulturradikale er som oplysningsfilosofferne
folkeopdragere.
At føle sig i stand til at vide hvad der er bedst for "folket",
placerer imidlertid den kulturradikale i en position, hvor det er svært at holde
sig fri
fra beskyldninger om arrogance.
Copyright Gunnar Mühlmann - Lektor
|
|
KUNSTNERENS
ROLLE/PROCES UD FRA DIGTET FRIBYTTER
|
|
EN FRIBYTTER/KUNSTNER ER EN "SEJLER" = UD
EN FRIBYTTER ER EN "SAMLER"= TAGER INDTRYK TIL SIG
EN FRIBYTTERB ER EN "DRØMMER" - FANTASERER - ØNSKE OM AT VÆRE KUNSTNERISK SKABENDE
EN FRIBYTTER ER EN "SKABER"- DEN KUNSTNERISKE DRØM REALISERES I NY KUNST
SOM FØDES A LA NIETZSCHE DANSENDE STJERNE
|
|
Noter
|
|
1) Gotfried
Benn (1886-1956) hævder at Nietzsche er den første ekspressionist.
2) Fordisme
er en betegnelse for en industriel ensartet masseproduktion, som den kommer
til udtryk for første gang i Henry Fords samlebåndsproduktion af biler.
Fordismen bliver til også til et ideologisk ønske om standardisering af
menneskelig adfærd og sociale forhold. Hver familie: samme hus - samme bil - samme
race osv.
|
|
|
|
|
